«Altid forbliv på korset» – ikke et almindeligt motto for livet!

«Altid forbliv på korset» – ikke et almindeligt motto for livet!

Jeg spurgte engang min mor hvad hendes motto i livet er. Hun svarede: «Altid forbliv på korset». Det er ikke et almindeligt motto, men hendes svar var egentlig ikke overraskende for mig.

Et lykkeligt og trygt hjem

Jeg hedder Aksel, og jeg vil fortælle lidt om min mor. Vi er en familie på ti børn, og jeg er den ældste. Vor familie bor i en rolig landsby i Polen. Selvom der er 21 år mellem min yngste søster og jeg, så har vi det særligt godt sammen. Jeg elsker min familie.

Nogle gange, når vi sad sammen om aftenerne, udtrykte mor sin taknemlighed for korset. Men det kan virke lidt skræmmende, eller i hvert fald mærkeligt, når man hører at hun «altid vil forblive på korset». Hvad betyder det egentlig? Min mor mener noget dybere med det, så jeg ville gerne spørge hende ind til dette.

Ikke et almindeligt motto for livet

Da vi fik lidt tid til at snakke sammen om temaet, begyndte min mor at fortælle:
«En person spurgte mig engang om jeg kunne lide hende. Jeg svarede: Ja, jeg kan lide dig. Da spurgte hun: Men kan du virkelig lide mig, eller bare ved ‘korset’? Det hun mente var om jeg virkelig kunne lide hende, eller om jeg egentlig ikke kunne lide hende, men at jeg ved at fornægte mig selv kunne holde hende ud. Men når jeg ‘dør på korset’, så bliver det ikke bare at ‘holde nogen ud’, men kærligheden bliver helt ægte og varm! Jeg kunne svare hende at jeg var virkelig glad for hende! Jeg må sige at korset er helt fantastisk!

For mig betyder ordet om korset at jeg ikke behøver at gøre det jeg vil. Det betyder at jeg ikke bare fornægter min stærke egenvilje med alle dens uretfærdige krav, men at jeg kan være korsfæstet, så egenviljen kan ! Det sker egentlig i tankerne: når dårlige tanker dukker op, så korsfæster jeg og hader dem; så får de ikke mulighed for at gøre det ubehageligt for mig og andre, og på sigt forsvinder de. Korset er et særdeles nyttigt værktøj i hverdagen i de forskellige situationer: i ægteskabet, med børnene, i menighedslivet.

Jeg er et menneske med en stærk personlighed. Af naturen kan jeg lide at have kontrol over det jeg gør. Men jeg siger ofte til mig selv at alt ikke skal være som jeg vil have det og som jeg mener det skal være. Måske har de andre anderledes meninger i sagen? Det er ikke så vigtigt på hvilken restaurant vi skal spise, hvor vi skal tage på tur med venner, om vi tager bilen eller cykler, osv. Men i sådanne egentlig helt uvæsentlige ting kan forskellige onde tanker melde sig. Så er det altid godt at korsfæste f.eks. den herskesyge som vil bestemme over de andre.

Man kan spørge: Hvordan skal jeg korsfæste det? En som er korsfæstet får søm i sine hænder, og han kan ikke foretage sig yderligere. Et sådant menneske dør ikke med det samme, men det er en proces, hvor mennesket hænger på korset og til slut dør. På samme måde kan jeg også korsfæste synden, fordi jeg ved at den dør efter en tid, og så bliver det mere frit og godt for de andre. Det giver også mig selv glæde.»

Det er faktisk lidt specielt for mig som søn at høre dette fra min mor, for jeg tror jeg kan huske nogle situationer, hvor mor gjorde præcis dette. Hun gjorde ikke det hun selv havde lyst til, eller det hun havde planlagt. Med en familie på ti børn kan mange planer hurtigt forandre sig!

Det går ikke automatisk

Min mor fortsætter: «Nu da vi allerede har snakket om korset, vil jeg også sige at selvom man har den bedste mand i verden, så betyder det ikke at man kan være lykkelig uden at bruge korset. Hvis man ikke bruger korset, bliver man ulykkelig tilmed i den bedste familie.

For at tage et eksempel: Jeg bruger korset når jeg må stå op flere gange om natten for at pleje min lille skat. I sådanne tilfælde kan forskellige tanker komme: misnøje, klage, krav og bebrejdelser mod Gud, at det ikke er sådan jeg vil have det, osv.» Mens vi snakker om dette, holder hun min yngste søster på skødet. Lille Randi ser på sin mor med et strålende ansigt og store øjne. I hendes lille verden lige nu er mor det eneste som har værdi i livet. De smiler til hinanden, og mor fortsætter:

«Jeg tænker ofte at det ville være forfærdeligt hvis jeg ikke havde været trofast, og jeg blev vred på denne Guds gave. Så ville smilet også være forsvundet fra hendes ansigt. Men ved at arbejde på mig selv, ved trofast at holde disse tanker på korset, fødes der nye tanker: Guds tanker. Det håb, at synden ved disse situationer dør i mig, og nye gudommelige egenskaber kommer i stedet, det håb hjælper mig til at komme gennem en sådan nat.»

Resultater af korset

«Når jeg tænker tilbage, kan jeg for eksempel huske at jeg i begyndelsen af vort ægteskab, mens vi havde små børn osv., var langt mere utålmodig end i dag. Jeg kan ikke sige at det har forandret sig automatisk, og at jeg er mere tålmodig fordi jeg er en ældre mor med livserfaring, eller noget lignende. Det var en bevidst kamp. Jeg vidste ikke altid hvorfor situationer kom, men det var vigtigt for mig at jeg måtte holde ud i godhed og kærlighed; så måtte jeg ofte tie og lide synden ud.

Uden ordet om korset ville jeg have været trist, fuld af skjulte forventninger og krav, ikke være tilfreds med det som hænder mig. Korset giver mig glæde, velsignelse og en indre fred. Jeg er enormt taknemlig for ordet om korset.» (1. Korinter 1,18)

Tusind tak, mor

Til sidst vil jeg selv bare sige: Tusind tak, kære mor! Tak for at du vælger ikke at gøre din egen vilje, men korsfæster alt dette, som ellers ville have ødelagt så meget. Det at have en mor, som hver dag systematisk bruger korset, at have en mor som vælger at lide for at vi børn får det bedre – det er enormt stort for mig og i hvert fald værd at sige tusind tak for.

Efter denne samtale har jeg større lyst til at leve et korsfæstet liv, så mine venner ikke oplever egoistiske og triste ord og gerninger fra min side. Jeg vil allerede i mine tanker hade og korsfæste det onde, så at de onde lyster efter nogle år dør, og der bliver stille. Så skal de ikke længere plage mig og dem omkring mig. Jeg er taknemlig for «ordet om korset», og jeg vil praktisere det i mit liv.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.