Gå til indhold

Der er kræfter i sproget

En film i engelsktimen får Martha til at tænke over de ord hun udtaler, og hvilken effekt de har på dem, som er i nærheden af hende.En film i engelsktimen får Martha til at tænke over de ord hun udtaler, og hvilken effekt de har på dem, som er i nærheden af hende.

Min engelsklærer trækker lærredet ned og slukker lyset, da jeg træder ind i klasseværelset. Jeg finder min plads og forventer at kæmpe imod søvnen under endnu en kedelig film. Filmen begynder, og et foredrag om sprogets oprindelse begynder. Til min overraskelse taler manden på skærmen entusiastisk, og det han siger fanger min opmærksomhed. Han siger, at sproget er “kraftfuldt” og “farligt”, fordi det giver dig mulighed for “at indplante en tanke fra dit eget sind direkte ind i en andens sind”.

Hvilke tanker har jeg indplantet i dem, som er omkring mig?

Jeg begynder at tænke over, hvordan dette relaterer til mig og det sprog jeg bruger. Er mine ord “kraftfulde” eller “farlige”? Hvilke tanker har jeg indplantet i dem, som er omkring mig, specielt de unge, letpåvirkelige børn, jeg ofte er sammen med? Mens filmen fortsætter, bestemmer jeg mig for, at jeg aldrig mere vil bruge kolde, hårde og tankeløse ord, der kan skabe frygt, tvivl, skyldfølelse og usikkerhed. Jeg vil bruge rosende, hjælpende og trøstende ord, som virker tillid, tro og fred. Jeg vil have et rent tankeliv, så de tanker jeg deler med andre KUN er gode.

En engelsktime, som normalt er hverdagsagtig, ender med at blive en øjenåbner. Jeg har et nyt mål; at mit liv skal bevidne det, som står i Ordsprogenes Bog 8:8, “alle min munds ord er retfærdighed, der er intet listigt eller falsk ved dem.” Men hvordan kan dette blive mere end bare mit mål? Mine ord er ofte hårdere, end jeg vil, at de skal være. Nogle gange siger jeg noget, jeg virkelig fortryder, og jeg føler jeg bliver bombarderet med negative tanker i flere dage.

Jeg har oplevet, at det ikke er muligt for mig at være retfærdig i mine ord og tanker uden hjælp. Men jeg har også oplevet, at der ER hjælp! Jesus er mit eksempel og min hjælper, og mit mål er ved at blive realiseret! Da han var på jorden, modtog han hjælp fra Gud til at sige og gøre det, som kun var godt. “Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser… og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham,” Hebræerbrevet 5:7,9. Der står skrevet, at han blev bønhørt på grund af sin gudsfrygt. Med den samme gudsfrygt og en nød og et råb i mit hjerte, kan jeg modtage den samme hjælp fra Jesus, som han modtog fra sin himmelske fader! Så kan jeg lære at praktisere nogle af de mest værdifulde ord i bibelen, som at være “snar til at høre, men sen til at tale” (Jakobsbrevet 1:19) og at være “sandheden tro i kærlighed” (Efeserbrevet 4:15).

“For jeg vil give jer mund og mæle og en visdom…” Lukasevangeliet 21:15

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.

Følg os