Gå til indhold

Det ord ingen vil høre

– Der er virkelig en åndsmagt i det ord.

Vi møder Synøve Østgård over kaffe og is. Samtalen handler om noget, der for et par år siden gjorde et stort indtryk på os. Dengang lægerne brugte ordet ingen vil høre.

November 2008 var en speciel måned for Synøve. Hun var træt, havde hovedpine, havde travlt og skulle begynde at pynte op til jul. Denne torsdag kom hun hjem fra arbejde ved sekstiden, men i stedet for at begynde at pynte op, sådan som hun havde tænkt, ringede hun til en god ven. Det virkede så overvældende at være lukket inde i et hjørne. Nu skulle der ske noget. Hun havde brug for at snakke med nogen.

«Jeg er så træt», siger hun. Så kan hun ikke sige mere. De ord hun prøver at få frem bliver kun til lange, uforståelige støn. «Nu dør jeg!», når hun at tænke før alt bliver sort.

Lidt efter ringer sønnens telefon. «Du skal gå ind på din mors værelse. Jeg tror der er sket noget med din mor.» Børnene finder deres mor bevidstløs på gulvet. Synøve ender på sygehuset, hvor de tror hun har haft et epileptisk anfald. Nogle timer senere får hun et nyt. Lægen advarer hendes mand om, at de har fundet noget i hendes hoved, som de vil undersøge nærmere. Stadigvæk er der faktisk ingen der ved hvad der er sket.

Det ord ingen vil høre

Jeg føler virkelig der er en åndsmagt i det ord; «kræft». Det har været svært ikke at lade det komme ind over mig – «jeg har kræft, jeg har haft kræft, jeg skal måske dø af kræft».   En svulst i hjernen. Kræft. Beskeden kommer helt uventet. Lægerne har fundet en svulst i hjernen, og dermed også årsagen til de unaturlige anfald. Det kommer som et chok for Synøve, hendes mand og børnene. Lægerne bruger ordet «kræft».

Nogle uger før dette skete, fik Synøve et bibelvers; «Thi jeg ved, at det skal føre til frelse for mig» (Filipperne 1,19). I dette vers finder Synøve megen trøst igennem sygdomsperioden. Helt fra starten var hun overbevist om at dette skulle føre til noget, både i hendes liv, men måske også i nogle andres.

Dødsangst

Den mest naturlige tanke for Synøve var at hun burde blive bekymret. Som person har hun altid været bekymret. Bekymret når børnene skal køre, når det er glat. Bekymret hvis hun ikke ved hvor børnene er. Selvfølgelig ville hun også blive bekymret for at dø?

– Jeg mærkede en aften på sygehuset at dødsangsten kom over mig. Jeg mærkede at jeg blev bange. «Kære Gud, nu skal du overtage min krop, min familie, alt. Jeg overgiver mig helt til dig, så kan du styre sådan som du vil.» Så faldt jeg i søvn, og jeg sov godt. Og siden har jeg haft det sådan, at selvom det blev svært igen, sagde jeg «Kære Gud, nu overtager du». Jeg måtte virkelig kæmpe for at være der, og jeg har igen og igen måttet gribe troen på det. Selvom jeg ikke kom til hvilen med det samme, blev jeg altid mindet om hvad jeg havde sagt til Gud.

– Tænk, hvis jeg dør, når jeg er 80 år, og så har jeg ødelagt hver eneste dag, fordi jeg har været bekymret. Eller hvis jeg dør om et år, og jeg har brugt det år til at være bekymret.

Svulsten skal væk

Selvom det ikke er sikkert om svulsten er god- eller ondartet, er den så stor at den er en trussel. Hvis den vokser mere kan den være skyld i flere anfald og hjerneskader. Lægerne beslutter derfor at fjerne svulsten i en operation.

– Jeg kan tydeligt mærke at bønner har båret mig, både før og efter operationen. Jeg tror det har været meget værre for dem som har været omkring mig. Jeg havde det ikke sådan at jeg gik rundt og var bange, eller følte mig nedtrykt. Det var jeg ikke. Det er alt sammen Guds ære! Jeg er egentlig ikke sådan!

Før operationen får Synøve fortalt at der er risiko for at hun kan blive lam i højre side. Hjerneoperationer er ikke ukomplicerede, og lægerne vil gøre hende klar over alle risici. De ved heller ikke hvad de vil finde, når de tager svulsten ud. Har den spredt sig? Er den god- eller ondartet? På trods af alt dette har hun det godt og fredeligt før operationen. Hun sover godt natten før og føler at hun er i trygge hænder, da hun bliver kørt ind på operationsstuen. Lægerne er spændte, da Synøve vågner, men alt ser ud til at fungere fint.

Efter operationen skal hun gennemgå 33 runder med strålebehandling på Radiumhospitalet i Oslo. Det er en behandling som tærer på kræfterne, og hun mister delvist sit hår.

Han har lange linier med det han gør

Synøve mærker fra dag ét, at hun har Guds hånd over sig. Hun fortæller om en Gud der ikke gør noget for at være ond, men han har lange linier med det han gør. Hun vælger derfor at hvile med at Guds vilje skulle ske under hele perioden, selvom det ikke var lige meget for hende om hun overlevede eller ikke.

– Hvem vil dø? Hvem vil det? Når man har familie og mand vil man ikke andet end at leve for dem, men det var alligevel svært at vide: skal jeg have en stærk tro på at jeg bliver rask og overlever, eller skal jeg få fred med det der sker? Selvfølgelig vil jeg kæmpe for at leve, men hvad hvis det ikke er meningen? Jeg spurgte en god ven om hvad meningen var, hvorfor bede hvis han har bestemt at jeg ikke skal leve. Han gav mig klart svar; der står at «når man beder kan man forandre Guds tanker». Hvis man bliver ligeglad med hvad der sker, er man ikke i den rigtige ånd. For mig var det sværest at komme til hvile og vished om at han havde kontrol og vidste hvad han gjorde.

– Jeg turde aldrig være 100 % sikker på, at jeg overlevede. Men nu bagefter har jeg gjort alt jeg kunne for at få kræfter igen: gået ture, ikke bekymret mig eller blevet deprimeret over det, der kan komme i fremtiden.

– Jeg har bestemt mig for at fortsætte med at tro på ham. Det er én ting at sige at jeg vil tro på ham, det er noget andet at leve i tro. Det er to helt forskellige ting. Mange kan sige at de tror, men når det kommer til stykket, bekymrer de sig for hvad der sker rundt om hjørnet. Det handler om at leve i tro.

– Tænk hvor mange der går igennem sygdom og kræft uden Gud, uden håb. Man kan beundre dem for, at de kan klare det. Jeg, som har så meget – mange venner, mennesker der beder for mig, evangeliet. Jeg kan få del i skatte som ingen kan tage fra mig, skatte jeg har i evigheden. Ingen kan tage dét fra mig, selvom alt omkring mig forsvinder.

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.

Følg os