En ny natur

“Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (Første Mosebog 1:31). Ingen af os blev skabt til at synde. Oprindeligt kunne vi ikke engang kende forskel på godt og ondt (Første Mosebog 3:5). Så hvordan opstod synden?

Det er en helt normal eftermiddag, og jeg har samfundsfag. Pigen der sidder ved siden af mig tegner, og det ligner at drengen, der sidder bag mig, sover. Vores lærer har lige stillet spørgsmålet,“Hvad synes I er den bedste styreform?” Stilhed. Han prøver på en ny måde. “Er enevælde det bedste? Måske et demokrati eller en republik?” Før der er nogen, der når at danne sig en mening, fortsætter han, “For at se på hvordan mennesker burde styres, bliver vi nødt til at stille spørgsmålet: ‘Hvad er deres iboende natur? Et mennesket godt eller ondt?’” Størstedelen af klassen er usikre til at begynde med. Men jeg undrer mig over; hvad siger bibelen om dette?

Jeg læser i Første Mosebog 1:31: “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.” Ingen af os blev skabt til at synde. Oprindeligt kunne vi ikke engang kende forskel på godt og ondt (Første Mosebog 3:5). Så hvordan opstod synden? Jeg læser videre om, hvordan Gud snakker til Adam og Eva i Edens have. “Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø” (Første Mosebog 2:16-17). Men Satan, slangen, får Eva til at tvivle på det, Gud sagde: “Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.”

På denne måde var Satan i stand til at friste Eva til at være ulydig imod Gud. Da hun og Adam gav efter for fristelsen, modtog de en syndig natur. Denne syndige natur arvede så hele menneskeheden: “Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt” (Første Mosebog 6:5).

Jesus forklarer også hvor syndig menneskets natur blev på grund af syndefaldet: “For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed” (Markusevangeliet 7:21,22). Så hvis alle disse synder og onde tilbøjeligheder naturligt kommer frem fra mig, er der så noget håb for, at jeg i virkeligheden kan leve et kristent liv?

Hvis alle disse synder og onde tilbøjeligheder naturligt kommer frem fra mig, er der så noget håb for, at jeg i virkeligheden kan leve et kristent liv?

Jesus kom netop på grund af dette; for at frigøre mig fra den måde, jeg ifølge naturen er, og skabe noget helt nyt i mig til Guds herlighed. “For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd”  (Hebræerbrevet 4:15). Jesus kom i syndigt køds lighed (Romerbrevet 8:3), hvilket betyder at han også blev fristet, helt ligesom os. Han var dog trofast imod den plan, Gud havde for ham, og overvandt alle fristelserne i hans liv.

Jesus har åbnet en helt ny vej, som jeg kan gå på; nu kan jeg følge ham og være lydig imod hans stemme i mit hjerte, i stedet for at blive ledet af mine lyster, min stolthed og alt andet det bor i min menneskenatur. Han er der til at hjælpe mig, som der står skrevet i Hebræerbrevet 4:16: “Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid” På denne måde, kan jeg også leve det gode og sejrende liv, som Jesus levede her på jorden!

Uafhængigt af hvilken form for styremåde der er her på jorden, har jeg et håb om at blive som Jesus og kan glæde mig til en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighed råder (Andet Petersbrev 3:13). Den nye, guddommelige natur jeg vinder ved trofasthed i dette liv, vil have evig betydning der! (Andet Petersbrev 1:3-4)