Hvad siger bibelen om Satan?

Satan er en forfærdelig skabning. Han er frastødende at se på, horn, hale, høtyv osv. Det er det billede af Satan, vi er mest kendt med. Hvis vi ser nærmere på, hvad bibelen egentlig siger om ham, ser vi, at ingenting kan være længere fra sandheden.

Faktisk er det en meget farlig vildledning. I Ezekiel 28:12-19 har vi et sandt billede af Satan"Du var seglet på fuldkommehed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed . . . Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter . . . du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt."

Dette ligner ikke, det typiske billede af Satan, som de fleste menneker har. Han var faktisk en salvet kerub, en af de højeste stande af engle. Han sad i himmelen, som del af den højeste rang og ophøjede position. Skabt af Gud som "seglet på fuldkommenhed."

Satans fald

Men Satan vendte sine øjne væk fra sin Skaber og begyndte at beundre skabelsen; ham selv. "Du fordærvede din visdom og strålende glans." (Ezekiel 28:17) Han blev hovmodig og ophøjede sig selv; Et begær efter magt blev født i ham. Han ønskede at sætte sig selv i Guds sted. Han hviskede løgne, indtil han havde en tredjedel af himmelens hærskarer på sin side.

"Tænk at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene! Du sagde ved dig selv; ‘jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles . . . jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.'" (Esajas 14:12-15)

Problemet begyndte med dette ‘jeg vil'. Satan vendte sit øre fra Gud's tale og begyndte at søge sin egen vilje. Ved at sætte en andens vilje over Guds, er at sige at hans vilje ikke er fuldkommen. Da Satan sagde, ‘jeg vil', begyndte synden. Gud kalder sig selv ved navn, "I AM." (2. Mosebog 3:14) Han giver ikke sit navn til nogen andre. Den, som ønsker at blive noget i sig selv, er derfor i konflikt med Gud og bliver udvist.

"Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den." (Johannes Åbenbaring 12:7-9)

Satan som verdens fyrste

Sådan blev Satan udvist fra himmelen, og nu måtte Guds absolutte godhed, visdom og kærlighed aldrig blive sat spørgsmålstegn ved igen. Det måtte blive bevist, at Guds vilje er den eneste gode og fuldkomne vej. Så Satan modtog herredømme over denne verden, og hans formål er at sætte sig selv som gud over denne jord. Verden er ikke direkte under Guds kontrol, men under Satans, som nærmest fik fri hånd til at gøre, som han vil. Jesus kalder Satan, "denne verdens fyrste." (Johannesevangeliet 12:31) Apostelen Paulus kalder ham "Denne verdens gud." (Andet Korintherbrev 4:4) Det er Guds plan at fuldkomment bevise syndens bedrag. Det må blive bevist over nogen skygge af tvivl, at Satans vej kun vil føre til død og fortabelse.

Det meste af verden er ikke klar over det faktum, at de "ligger under for den Onde." (1. Johannes brev 5:19) Han bruger deres iboende stolthed, til at fylde dem med dem selv og deres storhed, og det har påvirket enhver form for humanitet. Hans mål er at forsikre menneskeheden, om at deres menneskelige evner hindrer deres behov for Gud. Han er ikke interesseret i at gøre verden ond, kun at bringe den under hans kontrol. Han hvisker stadig sine løgne i hvert et øre, planter stolthed og tvivl, præcis som han gjorde, da han var i himmelen.

Satans modstandere

Gud strækker dog stadig sin hånd ud og forhindrer Satan i at fuldføre sin plan fuldstændigt. Han sendte Jesus for at åbne en anden vej, til efterfølgelse, for menneskeheden. Gennem verdens tider var der dem, som har opgivet sin egen vilje for at følge sin frelser, og som tror på Guds fuldkomne vilje. Sammen har disse trofaste sjæle skabt Guds Menighed. Disse er en torn i Satans side. Han arbejder på at så tvivl, stolthed, splittelse og hvad han ellers kan bruge for at vende folks hjerter fra Gud.

"Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge“ (1. Peters brev 5:8) Han søger rasende, han ønsker fuldkommen kontrol over denne jord, og han vil angribe, hvorend han kan for at føre planen ud i livet. Men for alle dem med et hjerte for Gud, er det muligt at stå ham imod.

 "I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke . . . Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. " (Efeserbrevet 6:10-17)

Det er dem, som gennem sin trofasthed beviser, at Guds vej er fuldkommen.

På grund af denne magt som er tilgængelig, er der, over hele verden, dem som står imod Satans bedrag, besejrer synden og skinner som lys i denne mørke og onde verden. Det er dem, som gennem sin trofasthed beviser, at Guds vej er fuldkommen, mens resten af verden beviser at Satans vej, dette stolte, ‘jeg vil', kun fører til fortabelse. Når denne verden er gået bort, bliver det Guds vilje, som står til evig tid. Satan, den store bedrager, vil endelig blive kastet i ildens sø til evig tid. (Johannes Åbenbaring 20:10)

Satan er en forfærdelig skabning. Han er frastødende at se på, horn, hale, høtyv osv. Det er det billede af Satan, vi er mest kendt med. Hvis vi ser nærmere på, hvad bibelen egentlig siger om ham, ser vi, at ingenting kan være længere fra sandheden.

Faktisk er det en meget farlig vildledning. I Ezekiel 28:12-19 har vi et sandt billede af Satan"Du var seglet på fuldkommehed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed . . . Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter . . . du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt."

Dette ligner ikke, det typiske billede af Satan, som de fleste menneker har. Han var faktisk en salvet kerub, en af de højeste stande af engle. Han sad i himmelen, som del af den højeste rang og ophøjede position. Skabt af Gud som "seglet på fuldkommenhed."

Satans fald

Men Satan vendte sine øjne væk fra sin Skaber og begyndte at beundre skabelsen; ham selv. "Du fordærvede din visdom og strålende glans." (Ezekiel 28:17) Han blev hovmodig og ophøjede sig selv; Et begær efter magt blev født i ham. Han ønskede at sætte sig selv i Guds sted. Han hviskede løgne, indtil han havde en tredjedel af himmelens hærskarer på sin side.

"Tænk at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene! Du sagde ved dig selv; ‘jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles . . . jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.'" (Esajas 14:12-15)

Problemet begyndte med dette ‘jeg vil'. Satan vendte sit øre fra Gud's tale og begyndte at søge sin egen vilje. Ved at sætte en andens vilje over Guds, er at sige at hans vilje ikke er fuldkommen. Da Satan sagde, ‘jeg vil', begyndte synden. Gud kalder sig selv ved navn, "I AM." (2. Mosebog 3:14) Han giver ikke sit navn til nogen andre. Den, som ønsker at blive noget i sig selv, er derfor i konflikt med Gud og bliver udvist.

"Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den." (Johannes Åbenbaring 12:7-9)

Satan som verdens fyrste

Sådan blev Satan udvist fra himmelen, og nu måtte Guds absolutte godhed, visdom og kærlighed aldrig blive sat spørgsmålstegn ved igen. Det måtte blive bevist, at Guds vilje er den eneste gode og fuldkomne vej. Så Satan modtog herredømme over denne verden, og hans formål er at sætte sig selv som gud over denne jord. Verden er ikke direkte under Guds kontrol, men under Satans, som nærmest fik fri hånd til at gøre, som han vil. Jesus kalder Satan, "denne verdens fyrste." (Johannesevangeliet 12:31) Apostelen Paulus kalder ham "Denne verdens gud." (Andet Korintherbrev 4:4) Det er Guds plan at fuldkomment bevise syndens bedrag. Det må blive bevist over nogen skygge af tvivl, at Satans vej kun vil føre til død og fortabelse.

Han bruger deres iboende stolthed, til at fylde dem med dem selv og deres storhed.

Det meste af verden er ikke klar over det faktum, at de "ligger under for den Onde." (1. Johannes brev 5:19) Han bruger deres iboende stolthed, til at fylde dem med dem selv og deres storhed, og det har påvirket enhver form for humanitet. Hans mål er at forsikre menneskeheden, om at deres menneskelige evner hindrer deres behov for Gud. Han er ikke interesseret i at gøre verden ond, kun at bringe den under hans kontrol. Han hvisker stadig sine løgne i hvert et øre, planter stolthed og tvivl, præcis som han gjorde, da han var i himmelen.

Satans modstandere

Gud strækker dog stadig sin hånd ud og forhindrer Satan i at fuldføre sin plan fuldstændigt. Han sendte Jesus for at åbne en anden vej, til efterfølgelse, for menneskeheden. Gennem verdens tider var der dem, som har opgivet sin egen vilje for at følge sin frelser, og som tror på Guds fuldkomne vilje. Sammen har disse trofaste sjæle skabt Guds Menighed. Disse er en torn i Satans side. Han arbejder på at så tvivl, stolthed, splittelse og hvad han ellers kan bruge for at vende folks hjerter fra Gud.

"Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge“ (1. Peters brev 5:8) Han søger rasende, han ønsker fuldkommen kontrol over denne jord, og han vil angribe, hvorend han kan for at føre planen ud i livet. Men for alle dem med et hjerte for Gud, er det muligt at stå ham imod.

 "I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke . . . Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. " (Efeserbrevet 6:10-17)

På grund af denne magt som er tilgængelig, er der, over hele verden, dem som står imod Satans bedrag, besejrer synden og skinner som lys i denne mørke og onde verden. Det er dem, som gennem sin trofasthed beviser, at Guds vej er fuldkommen, mens resten af verden beviser at Satans vej, dette stolte, ‘jeg vil', kun fører til fortabelse. Når denne verden er gået bort, bliver det Guds vilje, som står til evig tid. Satan, den store bedrager, vil endelig blive kastet i ildens sø til evig tid. (Johannes Åbenbaring 20:10)