Gå til indhold

Hvad siger bibelen om venskab med verdslige?

Er det farligt? Er det harmløst?

Kan man som kristen have et nært venskab til verdslige og samtidig være til velbehag for Gud? Dette er et vigtigt spørgsmål, specielt hvis du giver dit liv til Gud, og dine nære venner eller familie ikke gør, eller hvis du ønsker at vinde en verdslig til Kristus.

Når du helhjertet vælger at følge Jesus, lærer han dig, hvordan du kan sejre over synden, ligesom ham gjorde og blive fri og fyldt med glæde. (Johannesevangeliet10:10) Når du er trofast, bliver du hans brud og medarbejder i hele evigheden. (Johannes Åbenbaring 3:21) Men er der menneskelige relationer, som kan true dette ophøjede kald?

Hvad siger bibelen om venskab med verdslige?

Når Jesus talte til folket, var dette ofte et emne, han talte om: “Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.” (Matthæusevangeliet 10:37) Nogle gange kan sådanne relationer forhindre dig i at gøre, det som du ved er Guds vilje for dit liv. Måske vil andre blive fornærmet over de valg, du tager, eller fortælle dig at det, at tjene Gud og gøre hans vilje ikke er så vigtigt, eller at det er gammeldags eller misforstået. For at opretholde et godt forhold til dem, benægter du, hvad du inderst inge godt ved er rigtigt. Det var disse hensyn til menneskelige relationer, som Jesus mente.

En gang ønskede Jesu egen mor og brødre at tale med ham midt i en forsamling af mennesker, og han svarede: “Hvem er min mor og mine brødre? … For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.” (Markusevangeliet 3:33-35) Jesus værdsatte Guds vilje højede end alle jordiske bånd. Af hensyn til at bevare en verdslig relation, går det ligesom der står i apostlen Paulus’ ord i Efeserbrevet 2:12, “adskilt fra Kristus, … uden håb og uden Gud i verden.” Dette vil være til evig tab for os selv, og måske endda for de, som vi holder af.

Uforenlige

Paulus skriver også, “Træk ikke på samme hammel som de vantro…hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?” (Andet Korintherbrev 6:14-15) I det gamle testamente befalte Gud, at Israel ikke måtte bruge to forskellige slags dyr til at plove den samme mark, fordi den ene kunne forhindre den anden i at gøre dens arbejde. Paulus bruger dette eksempel som en sammenligning som et forsøg på at forhindre et tæt forhold til mennesker, som ikke har den samme loyalitet overfor Gud, som vi har. Som ikke har de samme mål om at blive Jesu rene og pletfri brud.

Hvordan kan venskabet være farligt?

Jesus sagde, at der var en smal vej, og at kun få ville finde den. (Matthæusevangeliet 7:13-14) Vi bliver meget let forført fra vort kald til at sejre, ligesom Jesus sejrede. Efter naturen er vi meget tilbøjelige til at ville være populær bland mennesker. Dog, siger Jesus om sig selv: “Min ære vil jeg ikke have fra mennesker.” (Johannesevangeliet 5:41) Paulus skriver helt klart—uden nogen form for tvivl: “Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder.’” (Første Korintherbrev 15:33) Hvorfor tager han dette så alvorligt? Det er helt naturligt at troende og verdslige har forskellige mål, interesser og værdier. Vi mennesker har allesammen en vilje, som er en modsætning til Guds vilje, og vi er meget svage. Vi er også letpåvirkelige af hinanden, og vor egen menneskevilje vil helst finde “vejen med mindst modstand”, som næsten altid betyder en anden vej end Guds vilje. At være sammen med verdslige og deres indflydelse kan gøre det svært at gøre Guds vilje, skygge din vision om sejr og selv svække dit ønske om at leve for Gud.

Kan jeg ikke vinde dem for Kristus?

“Men hvad hvis jeg vinder dem for Kristus?” spørger du nok. “Hvordan kan jeg gøre det, hvis jeg afbryder mit venskab med dem?” Paulus’ vidnesbyrd kan tydeliggøre dette: “Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt…” (Første Korintherbrev 9:19) Paulus skulle først være fri fra mennesker, før han kunne være stærk nok til at prøve, at lede dem til Kristus. Det er vigtigt, at vi er ærlige imod os selv, når det gælder dette, for det vil ofte have en katastrofal effekt, hvis vi prøver at hjælpe nogle, vi ikke er helt frigjort fra. Som vi kan se i situationen om Salomo, som ægtede verdslige kvinder: “Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han IKKE var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været.” (Første Kongebog 11:4)

Hvis vi, for at opretholde vor forbindelse med Gud, afbryder, begrænser eller forebygger verdslige relationer i vore liv, vil Gud mere end kompensere for denne trofasthed. “Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden…’” (Markusevangeliet 10:29-30)

Det er vigtigt, at vi er ærlige imod os selv

Vi kan også blive et eksempel for alle de, som vi holder af, i håbet om at de også kan modtage velsignelsen af et liv med Gud. Vi kan ikke vise dem større kærlighed end dette, selvom de måske fortolker vore handlinger som præcis det modsatte. Men hvis vi bærer denne midforståelse og forbliver trofast imod Gud, vil disse vers blive opfyldt i vore liv: “Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” (Matthæusevangeliet 5:16)

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.

Følg os