Gå til indhold

Hvordan kan jeg holde mig ren i en verden fuld af urenhed?

Når jeg tænker på mit kald som kristen, hvor interesseret er jeg så egentlig i at få del i det?

Stop lidt op og tænk på betydningen af disse utrolige bibelvers: «Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.» Første Johannesbrev 3,2-3.

Det første jeg spøger mig selv om er: «Hvad er mit håb?» Tror jeg på den enorme sandhed, som Johannes skriver her, at jeg faktisk skal se Jesus som han er, og være ham lig? Hvis det er tilfældet, kommer det andet spørgsmål med det samme: «Hvad gør jeg så med det?» Påvirker dette mig – ikke bare til at «tage mig sammen», men til at rense mig selv, ligesom han er ren?

Forurenet vand smitter en ren brønd

Måske kan dette virke næsten umuligt. Verden er fuld af urenhed – i daglig tale, i medierne. Tidsånden handler om at tilfredsstille vore lyster. Uanstændigt sprog er blevet normalt og dårlige holdninger vises uden skam. Sociale medier og andre medier er fulde af billeder og historier der repræsenterer folks utilfredshed, hån, blasfemi, forfængelighed, kritik, pessimisme og specielt deres urene lyster. Det virker som om, jeg bliver bombarderet af indtryk fra alle kanter, i varierende grad af «dårligt» og «godt».

Det er et faktum, at jeg har lyster i min natur som bliver vækket af disse ydre påvirkninger. De kommer op som tanker og følelser af irritation, foragt, kritik, urenhed, forfængelighed, modløshed, osv. Men hvad med at rense mig selv og holde mig ren? Hvis jeg sammenligner mit hjerte og sind med en brønd med vand, kan jeg se, hvor vigtigt dette er. En lille mængde forurenet vand smitter en ren brønd. En forurenet brønd bliver ikke bare ren ved at tilføje rent vand. For at blive ren skal al forurening fjernes, og for at forblive ren, skal al forurening holdes helt ude.

Det er det samme med mit åndelige liv. Mine lyster reagerer på en situation og prøver at komme ind i mit hjerte og sind, som en dråbe med beskidt vand i brønden. Hvis jeg tillader disse tanker at leve, bliver jeg forurenet af synd, og dens indflydelse begynder at vokse og sprede sig i mit liv. At give plads til urene tanker eller at give efter for nysgerrighed og øjnenes lyst åbner en spræk i sluserne, og før eller senere bliver jeg en slave af mine lyster. En «lille» misundelsestanke der får lov til å leve, vokser som kræft, og jeg bliver gradvis en bitter og kritisk person.

Hvis jeg allerede er blevet forurenet ved at give efter for mine lyster, skal jeg omvende mig og bede om tilgivelse. I sin godhed og barmhjertighed er Gud villig til at tilgive min synd og fuldstændigt rense mig. Forureningen fjernes, og jeg bliver en «ren brønd» igen. Nå skal jeg selvfølgelig sørge for, at det forbliver sådan.

Hvorfor udsætte mig selv for forurening?

Jeg kan ikke altid undgå at se eller høre ting der udløser en reaktion fra mit kød, men der er kun én udvej, når jeg bliver fristet: bede, kæmpe og lide og overvinde det onde. Og Gud giver mig Helligånden som vejleder mig og giver mig den styrke, jeg har brug for, for at sejre.

Alle fristelser er ikke uundgåelige. Så er der en anden strategi for at holde mig ren: Fly for livet! Dette har med min holdning, og mit håb, at gøre. I hvilken retning vil jeg, at mit liv skal gå? Jeg kan ikke undgå alle dårlige påvirkninger, men jeg behøver ikke at lede efter dem eller godtage dem.

Ved eksponering for disse påvirkninger fristes mine øjne til at se, min tunge fristes til at sige, og mine tanker fristes til at tænke på ting der måske aldrig var faldet mig ind ellers. Hvis jeg vil se Gud, hvorfor skulle jeg så lade mine øjne vandre, lade dem læse og se på al slags materiale der er forurenet med blasfemi, hån, urenhed og slibrigheder? Hvorfor abonnere på sociale medier der leger med disse lyster, selvom det bare er «sporadisk»? Hvis jeg ikke er helhjertet, finder jeg hurtigt undskyldninger. «Det er ikke så slemt.» «Jeg kan takle det; jeg ved, hvor jeg står.» «Dette er stort set morsomt, så må jeg bare tåle forbandelsen.»

Måske tror jeg, at jeg kan takle det, fordi jeg er blevet vant til det. Det påvirker mig på en måde ikke længere. Men måske burde der være nogle røde lys der blinker en advarsel: Bliver jeg gradvist ufølsom for ting, som Gud afskyr? Er de normale for mig, fordi de er normale for verden? Åbner jeg mig selv for urenheder ved at blive «vant til dem»?

Mit håb og kald

Det er upassende for en der forbereder sig på at møde Jesus og Gud at blive ufølsom for synd og verdens ting på grund af overeksponering, der kunne være blevet undgået. Hvordan kan jeg selv forvente at holde mig ren med et sådant sind? Ved at få sløve sanser er jeg i fare for at blive en forurenet brønd, der repræsenteret Satans arbejde: urenhed, klage, had, blasfemi, stolthed, arrogance, egoisme, forfængelighed, vantro, modløshed. Listen bliver ved. Men det er ikke mit håb og mit kald!

Det er passende for en discipel at blive fyldt med samme hævn, harme og nidkærhed som var i Jesus, da han mødte synden! (Esajas’ Bog 63,1-6; Hebræerbrevet 5,7). Bekæmp synden i kødet og fly fra fordærvelse! Hvis jeg tror på Jesus, følger ham og adlyder hans bud, skal strømme af levende vand flyde fra mit hjerte (Johannesevangeliet 7,38). Jeg drikker dybt af det rene vand i Guds ord, og mit sind vendes mod det, som er deroppe (Kolossenserbrevet 3,1-4). Ved at bruge ordet får jeg opøvede sanser til at skille mellem godt og ondt, og bliver bevæbnet til at kæmpe (Hebræerbrevet 5,13-14). Jeg bliver en brønd med rent, levende vand, der repræsenterer alt som er af Gud: renhed, trofasthed, taknemlighed, kærlighed, hellighed, ydmyghed, uselviskhed, ydmyghed, tro, opmuntring. Listen fortsætter. Det er mit håb og kald!

«Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.» Romerbrevet 6,12-14.

«Sky de ungdommelige tilbøjeligheder, og stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.» Andet Timotheusbrev 2,22.

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Den nye pagt og lovløshedens hemmelighed

Den nye pagt er en personlig pagt, som vi indgår med Gud, hvor vi forpligter os til at adlyde al hans vilje og til gengæld forpligter han sig til at udstyre os med alt, vi behøver for at gøre dette. Lovløshedens hemmelighed er at de fleste folk bortforklarer denne del af nåden, som Jesus har overleveret os, og i stedet forvender de Guds nåde til en tilladelse til at synde.

Følg os