Gå til indhold

Hvordan påvirker Fadervor dig?

For mange mennesker er Fadervor blevet en vane, som ikke betyder noget for dem.

“Fadervor” er en af de mest kendte bønner fra bibelen. Mange mennesker kan den udenad. Et meget vigtigt spørgsmål er: hvordan påvirker “Fadervor” dig og mig i vore dagligliv?

Noget om Fadervors oprindelse

Religion var i høj grad blevet en ydre form på Jesu tid. Dette er grunden til, at det lå meget på Jesu hjerte, at advare hans disciple. “Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker.” (Matthæusevangeliet 6:5) Hvilken forskel i forhold til de bønner disciplene havde hørt, når de hørte Jesus bede til sin himmelske fader! Siden barndommen havde de ofte citeret bønner, som de skulle lære udenad, men Jesus skulle alligevel lære dem, hvordan man skulle bede rigtigt. (Læs Mattæusevangeliet 6:1-18).

Lad os se på nogle linjer fra Fadervor.

Vor Fader, du som er i himlene

Den Gud som skabte himmelen og jorden. Den Gud som har al magt og al vidsom. Han kender dig og mig ud og ind. Gud vil gerne være vor Fader! En sand fader som elsker os og har omsorg for os. Og når vi beder, taler vi til ham, og han lytter til os.

Helliget blive dit navn

Mange mennesker bruger Guds navn meget uforsigtigt. Måske synger de om ham i en salme. Men hvis du ikke lever velbehageligt for Gud i dit daglige liv, så bliver hans navn ikke helliget. Guds navn bliver vanhelliget, hvis du bruger det uden at leve til hans ære og gavn. I alt hvad du gør og siger, skal du tænke: “Er dette til Gud og hans navn til ære? Er det velbehageligt for min himmelske fader, når han kigger ned fra himmelen og ser hvordan jeg, ud af millioner af mennesker, lever til hans ære?” Ja, da bliver hans navn helliget.

Komme dit rige

“Jeg vil gerne; tænker jeg … Hvis jeg bare kan nyde det og have det sjovt. Hvis bare jeg kan få ære, penge og opmærksomhed.” Hvor langt dette er fra fadervor! Tænk på din himmelske fader, som så inderligt gerne vil give dig et velsignet, rigt og interessant liv. Og det er lige dét, det bliver, hvis han bliver konge i dit liv. En god, vis, retfærdig og kærlig konge, som kun vil dig det bedste. Det er derfor, han så gerne vil have, at du giver ham magten i dit liv. Hvis han er konge i vore liv, så får vi et rige af retfærdighed, fred og glæde indeni os — allerede nu, mens vi er her på jorden. Til Guds ære og til velsignelse for menneskene omkring os. Og engang vil han regere på jorden. Så vil der være 1000 år med glæde og lykke, og der vil ikke længere være krig, sorg og synd. Og så kommer evigheden, hvor Gud er konge.

Ske din vilje som i himlen således også på jorden

Englene ved, hvor hårdt det er for Gud, når menneskene lever ifølge sin egen vilje og synder. De ved, hvor meget Guds elsker det som er ædelt, rent og retfærdigt. Englene i himlen elsker Gud og gør derfor altid hans vilje med glæde. Så Jesus lærte sine disciple, at begynde at gøre Guds vilje her på jorden, på helt samme måde. Dette er absolut ikke noget, der bare sker automatisk. Det er hver dag en kamp at gøre Guds vilje her på jorden, således som i himlen. Men det er absolut værdt at kæmpe for!

Jesus lærte ikke sine disciple fadervor som en vane, der skulle gentages, men fordi religion var blevet mere end en ydre skik for mennesker på den tid. Hvor forfærdenligt at denne bøn for mange mennesker igen bare er blevet en skik, som ikke betyder noget for dem. Må det ikke være sådan for dig og mig! Lad virkelig indholdet i fadervor blive en hjertesag; en bøn som hjælper os til at elske Gud, til at leve for hans ære og til at gøre hans vilje i alle ting, hver dag i vore liv.

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.

Følg os