Gå til indhold

Hvordan overvinder jeg synden?

Guds ord taler om at være “mere end triumferende” over synden. Men hvordan?

Bibelen siger med klare vendinger, at vi som kristne skal leve et sejrende liv i vor kamp mod synden. Og den sejr er ikke “med nød og næppe:” vi skal være mere end triumferende, (Romerbrevet 8:37) og Gud “altid fører os med i Kristi triumftog!” (Andet Korintherbrev 2:14).

Alligevel, selvom jeg vil leve et velbehageligt liv for Gud, kan det være ganske skræmmende at møde, de reaktioner som kommer fra min natur i mine daglige begivenheder og situationer. Jeg tænker, siger og gør ting som ikke er ifølge Guds vilje. Paulus beskriver det rigtig godt i Romerbrevet 7:18-19: Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Det kan synes som om, denne arvede synd i mit kød bare er for stærkt at stå imod. Så, hvordan kan jeg sejre over det?

“Som jeg overvandt”

Jesus siger noget utroligt i Johannes Åbenbaring 3:21: Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.” Disse vers er så stærke, at de kan være svære at tage og føle på! Alle kristne tror, at igennem Jesu offer kan vi modtage tilgivelse og blive forsonet med Gud. Men her siger Jesus, at jeg kan sejre, ligesom han sejrede! Dette betyder at der må være mere i det, end bare syndernes forladelse.

Så for at finde ud af hvordan jeg kan overvinde synden, skal jeg se på Jesus min forløber og store eksempel, og se hvordan han gjorde det.

“Ske ikke min vilje, men din”

Da Jesus kom ind i verden, erklærede han, “Gud, du har givet mig et legeme, og jeg er kommet for at gøre din vilje” (Hebræerbrevet 10:5-7). På samme måde sagde han på slutningen af sit liv, da han stod foran enorme prøvelser, sagde han, “… ske ikke min vilje, men din.” Lukasevangeliet 22:42.

“Min vilje” er et andet ord for synden i kødet, som vi alle har arvet. Det dækker over et hav af områder inklusiv stolthed, utålmodighed, selviskhed, uretfærdighed, irritation, dovenskab, forfængelighed, klage, seksuel urenhed, vantro, modløshed, misundelse, grådighed, utaknemlighed, osv. Som et menneske havde Jesus også en egenvilje og blev fristet, men hans faste beslutning helt fra starten var, “ske ikke min vilje, men din!” For at jeg kan overvinde som han overvandt, skal jeg tage den samme beslutning og trofast holde fast ved den, ligemeget hvad der sker, eller hvad jeg føler.

Ydmyg mig selv

 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, … blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” Filipperbrevet 2:5-8. Jesus var sammen med Gud i himlen, men han blev frivilligt et menneske for vor skyld. Man skulle tro, at dette var den ultimative ydmyge gerning. Men der står skrevet, at det var som et menneske, at han ydmygede sig selv og blev lydig. Dette var fordi, som menneske havde han en egenvilje som ikke var i overensstemmelse med faderens. I situationerne i hans dagligliv da han blev fristet til utålmodighed, irritation, misundelse, modløshed, osv. Viste faderen ham, at hans reaktion aldrig var på grund af andre eller situationen, men altid på grund af synden i Jesu eget kød. For at sejre skulle Jesus ydmyge sig selv. Han skulle tage en kamp op mod synden, og udføre sit løfte: “Ske ikke min vilje, men din!”

Ydmyghed er Jesu sind, og det skal være min holdning som hans discipel.

Bed med høje skrig og tårer

“… Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led.” Hebræerbrevet 5:7-8. Jesus var virkelig et menneske som os. Gud gav os ikke nogle specielle rettigheder eller gjorde vejen lettere for ham, fordi så havde hele frelses værket været fordærvet og ubrugelig. Jesus kæmpede en desperat kamp imod synden i sit kød, og havde brug for hjælp. Hans “høje skrig og tårer” blev hørt, fordi de var ægte, resultat af kun at ville tjene Gud.

Gud lærte ham lydighed og hav ham den styrke og beslutsomhed, han havde brug for, for at fornægte selv, hver eneste gang. Hvor desperat er jeg for at få sejr? Hvor høje er min mine bønner til Gud? Hvor villig er jeg til at lyde? Ønsker jeg at blive frelst fra døden? For at sejre, som han sejrede, skal jeg følge Jesus i alt, også i hvordan jeg beder til Gud og hjælp. I min situation kan lysterne i kødet og presset udefra, synes som et enormt bjerg. Kampen kan synes overvældende. Men jeg er ikke alene.

Nåde i rette tid

Jesus ved, hvad det vil sige at være menneske. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.” Hebræerbrevet 4:15. Før han forlod jorden, lovede Jesus hans disciple, at han ville sende dem Helligånden, hjælperen, som ville vejlede dem til sandheden (Johannesevangeliet 14:16-17, 26; Johannesevangeliet 15:26).

Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebræerbrevet 4:16. Rette tid er når jeg bliver fristet, når jeg ser og mærker synden i mit kød, når jeg kæmper med at holde mig selv ren og til ikke at synde. Hvis jeg beder om hjælp, som Jesus gjorde, med ydmyghed og høje skrig og tårer, desperat for at vinde sejr og blive frelst fra døden, så får jeg hjælp.

Helligånden vil komme og vise mig, den vej jeg skal gå. Og vejen er altid: “lid i kødet som Jesus gjorde!” Hvis jeg er ydmyg og villig til at lyde, vil han give mig den styrke og beslutsomhed, som jeg skal bruge for at holde ud i min kamp. Han vil give mig lys og forståelse for at se, hvor afskyelig synden er, og hvor stort mit himmelske kald er. Han vil give mig Guds ord som vejledning, hjælp og våben.

Bruge ordet som et våben

Guds ord er et sværd (Efeserbrevet 6:17; Hebræerbrevet 4:12). Det er hele sandheden og et kraftigt våben mod Satans og syndens bedrag. Da Jesus blev fristet af djævelen, startede hans svar altid med “Der står skrevet …!” (Matthæusevangeliet 4:1-11). Men Jesus citerede ikke kun ordet; han havde autoritet, når han brugte Guds ord, fordi han også levede det. I Johannesevangeliet 1:14 læser vi de forbløffende ord, at ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” Jesus kunne beskrive som ordet personificeret. Hele hans liv var en opfyldelse af Guds ord, og dermed Guds vilje

Når jeg læser bibelen, fylder jeg mig med Guds visdom. Det er det våben, han har givet mig; ord til at bruge imod Satans bedrag, ligesom Jesus gjorde, ord som viser mig, hvad jeg skal gøre, ord til trøst. Jeg skal gøre nøjagtigt, det jeg læser. Så svinger jeg åndens sværd, som er Guds ord. Jeg afslører fuldstændig Satans løgn og bedrag og overvinder alle syndige tendenser i mit kød. At leve ifølge disse ord, gør mig usynlig.

Lide i kødet, færdig med synden

Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Første Petersbrev 4:1-2. Denne lidelse var ikke den fysiske lidelse på Golgata kors. Det var lidelsen på det kors, han brugte dagligt, når han sagde “nej” til sin egen vilje, synden i hans kød, selv når den bombarderede ham uafbrudt, med dets krav og bedrageriske tiltrækning. Synden i hans natur havde modtaget sin dødsdom, da han sagde “ske ikke min vilje, men din” og denne sætning blev altid sagt, når lysterne blev åbenbaret i fristelsens stund.

Som en discipel som efterfølger Jesus, skal jeg hade mit eget liv, fornægte mig selv og tage mit kors op (Lukasevangeliet 9:23; 14:26). Det koster noget. Det koster min vilje. Jeg skal bede og råbe, og mine lyster skal føle smerten af at blive fornægtet. På det “daglige kors” lider de og dør. Så bliver jeg færdig med synden.

Dette er vejen, mesteren gik. Hvis jeg efterfølger ham, vil jeg ende der, hvor han er!

Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.” Johannes’ Åbenbaring 3:21.

1

Hvad er synd?

Vi ved, at vi alle er syndere og har brug for frelse fra vor synd. Men hvad er definitionen af synd?

Læs mere
2

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse er en af de størst mulige gaver. Det er begyndelsen på kristenlivet, en af resultaterne af Jesu arbejde. Hvad indebærer syndernes forladelse, hvordan modtager vi den, og hvad sker der bagefter?

Læs mere
3

Hvad er samvittigheden? Hvordan kan jeg takle skyldfølelse?

Hvordan kan jeg med sikkerhed vide, hvad der er rigtigt og forkert? Hvad gør jeg med denne skyldfølelse?

Læs mere
4

Hvad er forskellen på at have synd og gøre synd?

Johannes skriver, at vi alle har synd, men at de som gør synd aldrig har set Gud eller kender ham (Første Johannesbrev 1:8; Første Johannesbrev 3:6). Hvad er forskellen?

Læs mere
5

Hvad er forskellen på fristelse og synd?

Er der egentlig nogen forskel på fristelse og synd?

Læs mere
6

Hvordan overvinder jeg synden?

Guds ord taler om at være “mere end triumferende” over synden. Men hvordan?

Læs mere
Følg os