Gå til indhold

Se, høre OG gøre

Føler du, at der mangler noget i dit kristenliv? Det gjorde Kristen fra Oklahoma i USA, før hun hørte et evangelium som forvandlede hendes liv.

Føler du, at der mangler noget i dit kristenliv? Mærker du, at dit behov ikke har været tilfredsstillet ved forkyndelsen i kristne forsamlinger? Mød Kristen, en 23-årig fra Tulsa i Oklahoma, USA. Hun oplevede det samme, før hun hørte et evangelium som forvandlede hendes liv.

Jeg er på formiddagsbesøg hos Kristen, og hun fortæller om det hun har oplevet. Hun virker som en typisk amerikansk pige; omgængelig, sød og venlig og med en god sans for humor. Men da hun begynder at fortælle mig mere om sit liv, er det klart, at hun langt fra er «typisk».

En længsel efter noget mere

Kristen var enebarn og fik en god opdragelse af sine kristne forældre. Men som teenager blev hun bevidst om et dybere åndeligt behov, som ikke blev tilfredsstillet i de kirker, hun kom i. Budskabet og gudstjenesterne føltes i stor grad som uægte og overfladiske, og hun græmmede sig over at være en del af dem. «Jeg følte, at jeg havde brug for at komme i kirke, men det uviklede sig altid til at være en social begivenhed,» forklarer hun. «Det var aldrig alvorligt, og jeg ønskede, at der skulle være noget mere, men jeg kendte ikke til noget andet.»

Kristen syntes også, at gudstjenesterne var forvirrende. På et sted blev forsamlingen ofte bedt om at række hånden i vejret, hvis de troede, at de skulle til himmelen. «Jeg kunne aldrig række min hånd op,» mindes Kristen, «fordi jeg aldrig var sikker.» Resten af forsamlingen syntes at være tilfredse argumentet om at de ville komme til himmelen, hvis de tog imod Jesus i sit hjerte og troede på ham. Men Kristen følte ikke, at det var nok.

Et vendepunkt

Mens hun gik på highschool, fik Kristen problemer i sit personlige liv, og hun rejste til Texas for at besøge nogle slægtninge. En weekend besøgte hun og en anden pige et stort kristent stævne, der viste sig at være meget anderledes, end hun havde forventet. «Jeg følte mig som en udenforstående, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg virkelig var kristen, fordi jeg ikke kunne opføre mig på den måde, de andre opførte sig på. Der var meget fokus på at vise ydre følelser som, for mig, syntes at være ganske uægte og overfladiske for det meste.»
Kristen er alvorlig, da hun mindes det ubehag hun følte, da hun deltog på sådanne arrangementer, og forvirringen da hun ikke kunne få klare svar på sine spørgsmål.

Er det muligt at besejre synden?

Denne erfaring førte Kristen, som havde en længsel efter at leve et liv, der behager Gud, til at lede efter svar på sine spørgsmål i bibelen. Det hun læste, begyndte at gøre et dybt indtryk på hende. «For mig var det ikke det, at gå i kirke, som gjorde ting klart, men det som jeg selv læste i Guds ord,» fortæller Kristen. Et vers hun læste, gav genklang i hendes hjerte: «For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder…» (Hebræerbrevet 10,26).
«Jeg forstod, at jeg ikke kunne synde mere, fordi nu vidste jeg, at Guds nåde kunne blive taget væk.» Hendes stemme er alvorlig og sikker, da hun forklarer, «Det skabte iver i mig, fordi det var et overbevisende vers, men jeg visdte stadigvæk ikke, at det var muligt at besejre synden fuldstændigt.»

Kort tid efter blev Kristen præsenteret for en familie i Brunstad Christian Church, og hun begyndte at komme på deres møder. «Det var en ny oplevelse for mig; der var ingen fokus på at skabe et stort show, der var dybde og oprigtighed, og jeg følte mig tiltrukket. På det første møde hørte jeg, at hver tanke, vi har, er vigtig. Budskabet om at bringe synden, som bor i vor menneskelige natur i døden, var noget helt nyt.»

Hun begyndte at komme regelmæssigt til disse møder og blev gode venner med de lokale medlemmer. Men hun indrømmer, at hun ikke kom til det liv, hun længtes efter med det samme: «De to første år tog jeg ikke evangeliet, som jeg hørte, alvorligt nok. Jeg fik en kundskab om hvordan jeg skulle leve, men i stedet for at arbejde med mit liv, sløste jeg og tænkte at forståelsen var nok.»

Et nyt syn på livet

Efter at Kristen giftede sig og fik et barn, fik hun et større behov for det evangelium, hun havde hørt, da hun virkelig kæmpede med at opgive sin tid og frihed for sin lille dreng. «En god ven fra Brunstad Christian Church fortalte mig, at hun oplevede det samme, da hun først fik børn, og hendes opmuntrende ord hjalp mig,» siger Kristen taknemligt. «Denne samtale vækkede noget i mig, fordi jeg indså, at det var min egen synd der gjorde det så svært for mig, og jeg begyndte at se, hvor egoistisk jeg var.»

Kristen indså, at uden at erkende synder som egoisme og uden at bede til Gud om hjælp til at overvinde dem, kunne hun aldrig vokse som en discippel. Hendes daglige forhold på arbejde eller hjemme med sønnen fik ny betydning, og hun reflekterer over disse et øjeblik. «Det var forskellen mellem at forstå og leve evangeliet,» er hendes konklusion. «Jeg så tilbage og kunne huske mange lignende situationer, men i stedet for at kæmpe imod nedbøjede tanker, havde jeg bare ondt af mig selv. At forstå, at jeg kunne overvinde dem gav mig håb om, at det kunne blive anderledes i fremtiden – jeg kunne forandre mig!»

Det var denne kamp imod sin egen syndige natur, som førte Kristen til sand frihed: «Da jeg indså dette, forandredes hele mit syn på livet, » forklarer hun begejstret. «Evangeliet blev en velsignelse og hjalp mig til at se hvor meget glæde der kan komme, når jeg kæmper trofast.»

Da forandredes hele mit syn på livet

Kristens søn løber forbi. Han hyler og griner mens han leger, og Kristin smiler. Jeg kan tydeligt mærke den fred og lykke, som hun har fået som et resultat af sin beslutning om at leve trofast i henhold til evangeliet, som hun har hørt. Da vi tager afsked, afslutter hun sin historie:

«Jeg tænker på det hver eneste dag, hvor taknemmelig jeg er, for det Gud har gjort med mit liv. Chancen til at fornægte mig selv og give hele mit liv til Gud, og samtidigt dele et sådant kald med andre som løber mod det samme mål er den største velsignelse, som jeg nogensinde har modtaget.»

Kernelærdomme

AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.

Følg os