25 skriftsteder for kristne som kæmper med ensomhed

Du er ikke alene om at føle dig ensom; mange kæmper med denne følelse. For de som stoler på Gud, er der hjælp i hans ord.

25 skriftsteder for kristne som kæmper med ensomhed

Dette er ikke en artikel for “kristne singler.” Man kan føle sig ensom i alle omstændigheder, på alle aldre, selv når du er omringet af mennesker eller har mange venner og bekendte. Ensomhed er, når sjælen føler sig isoleret fra meningsfulde menneskelige forbindelser, føler sig misforstået, malplaceret, osv.

Interessant nok siger bibelen ikke direkte noget om ensomhed. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan bruge skriftstederne til at hjælpe os med at takle disse følelser. Her har vi delt disse op i nogle forskellige måder at gøre dette på.

1.   Få en vision for de himmelske ting

Fyld ikke din ensomhed med tomme og meningsløse ting, som tilfredsstiller din sjæl og forstærker din isolation. Selv ting der ikke nødvendigvis er onde kan faktisk skade dig, ved de reaktioner de skaber i dig.

Søg efter himmelsk fylde i stedet for at søge i jordiske ting.

Se frem til lønnen – selv hvis du bliver ved med at “føle” dig ensom, du ved, at din tid på jorden er midlertidig. Gud vil hjælpe dig igennem og det ender med, at du vil være sammen med sin frelser for evigt og vil have fællesskab med ham og de hellige.

Andet Korintherbrev 4:17

“For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed.”

Salmernes Bog 17:15

“I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner.”

Kolossenserbrevet 3:1-4

“Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.”

2.   Stol på Gud og søg en meningsfuld forbindelse med ham

Gud er trofast, og ligemeget hvordan du føler, ligemeget om alle forlader dig, ligemeget hvor alene du er, så er han der. Han elsker dig mere, end du nogensinde kommer til at forstå. Det kan lyde som en kristen kliché, men det er helt sandt, at dit forhold til Gud kan fylde al din trang. Søg ham og du kommer personligt til at opleve hans kærlighed til dig.

Esajas’ Bog 49:16

“Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.”

Salmernes Bog 139:7-10

“Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.”

Salmernes Bog 16:11

“Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.”

Esajas’ Bog 58:11

“Herren vil altid lede dig,

selv i øde egne vil han mætte dig.

Han vil styrke din krop,

så du bliver som en frodig have,

som et kildevæld,

hvis vand ikke svigter.”

Matthæusevangeliet 6:33

“Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”

Filipperbrevet 4:19

“Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.”

Jakobsbrevet 4:8

“Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. .”

Josvabogen 1:5-6

“… Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke. Vær modig og stærk …”

Salmernes Bog 121:7-8

“Herren bevare dig mod alt ondt,

han bevare dit liv.

Herren bevare din udgang og din indgang

fra nu af og til evig tid.”

Esajas’ Bog 41:10

“Frygt ikke, for jeg er med dig,

fortvivl ikke, for jeg er din Gud.

Jeg styrker dig og hjælper dig,

min sejrrige hånd holder dig fast.”

Esajas’ Bog 43:1-2

“Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,

jeg kalder dig ved navn, du er min.

Går du gennem vand, er jeg med dig,

gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;

går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,

flammen brænder dig ikke.”

Matthæusevangliet 11:28

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Første Korintherbrev 10:13

“De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.”

3.   Arbejd på meningsfulde forbindelser i stedet for at vente på, at de kommer til dig

Det kan være let at hvile i en rolle som offer, altså tænke at ingen har det så hårdt som dig, at tro på de grunde Satan kommer med, som får os til at tænke, det er sandt og faktisk forblive i selvmedlidenhed. Når fristelsen komme til at sidde for sig selv og tænke på sine egne følelser, så overvind den hellere og gå ud og gør noget med/eller for andre. Dette bygger kærlighed, enhed, broderskab og fællesskab.

Galaterbrevet 6:2

“Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.”

Johannesevangeliet 15:13

“Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.”

Filipperbrevet 2:3-4

“Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.”

Første Johannesbrev 1:7

“Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.”

4.     Kristi legeme

Kristi legeme er den bedste modgift mod ensomhed. Alle de som følger Kristus og er blevet døbt med en ånd, er Kristi legeme. I legemet bliver vi ét til trods for vore forskelligheder; vi har fællesskab i ånden, selv når vi er alene. Vi har samme sind, samme ånd, et formål og har et mål. Hvis du hengiver dig til opbygningen af Kristi legeme ved personlig troskab, vil Gud forsikre, at du finder din plads på det.

Romerbrevet 12:5

“Således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.”

Første Korintherbrev 12:12

“For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.”

Første Korintherbrev 12:26

“Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.”

Efeserbrevet 2:19-22

“Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.”

Efeserbrevet 4:11-13

“Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.”

Med Gud ved vor side og hans ånd til at lede os, kan vi navigere i ensomhedens vande og komme til den hvile og fred, som kommer af at opgive al indsats for at tilfredsstille mine menneskelige begærer og give mig selv helt til Gud.


Du er måske interesseret i at læse nogle vidnesbyrd på vor temaside om ensomhed
, eller i de følgende artikler:

30 bibelvers om håb for unge kristne

19 Bible verses showing God’s thoughts toward us

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Nåden i Jesus Kristus

«Når man tænker på nåde, så tænker man nærmest på tilgivelse. Og da vi alle har syndet, så har vi brug for nåde.» Sådan åbner Sigurd Bratlie dette hæfte om nåde. Men han fortsætter med at beskrive i detalje, at nåden i Jesus Kristus betyder så meget mere end tilgivelse. Det betyder også sandhed og hjælp. Det lærer os ikke til hende, sådan at vi kan være helt fri til at leve et liv i sejr som fører til perfektion.