En påmindelse om hvor vigtig lydighed er

En påmindelse om hvor vigtig lydighed er

At ignorere åndens diskrete påmindelser til at gøre det gode, fører kun til anger.

4 min. ·

Jeg var ved at lukke en YouTube video, jeg havde vist min gymnasieklasse om en kendt maler, da en kommentar under videoen fangede min interesse. Det inkluderede et link til hjemmeside med mere information om forfatteren. Jeg klikkede på linket og begyndte at se på billedgallerier og information på hjemmesiden. Så kommer en diskret tanke i min bevidsthed – burde jeg virkelig bruge min tid på dette?

Jeg ignorerede dog den tanke og læste videre. Det tog ikke lang tid, før informationen på hjemmesiden blev til flere detaljer om artistens personlige liv, hvilket langt fra var opbyggeligt. Kort sagt havde denne person levet et meget ugudeligt og syndigt liv. På det tidspunkt indså jeg klart, at jeg skulle stoppe med at læse. Inde i mig selv fortrød jeg, at jeg ikke havde lyttet til den stille stemme fra begyndelsen.

At adlyde er bedre end offer

Den diskrete tanke der kom til mig tidligere, var Guds ånd som mildt advarede mig om at stoppe med det, jeg var i gang med. Hvis jeg havde adlydt med det samme, ville jeg aldrig have læst den information som var så forstyrrende – det ville aldrig have kommet ind i mit sind.

Så kom der et vers til mig: “Det, Ånden vil, er liv og fred.” Romerbrevet 8:6. Gud arbejder igennem hans ånd til at føre mig til et lykkeligt liv, fri fra syndens byrde og ugudelighed. Det ånden ville i denne situation, var at vejlede mig til at bruge min tid på en givende måde, i stedet for ødelæggende. Hans ånds stemme er kun en hjælp og velsignelse for mig, hvis jeg adlyder den. Det er ikke trældom! De ting han advarer mig om, er kun ting som vil skade mig og frarøve mig min fred og glæde.

Hvis åndens mål er liv og fred, så er der kun en ting, jeg burde gøre, når jeg mærker åndens stille stemme arbejde i mit hjerte: adlyde med det samme! Så kan jeg blive bevaret i det gode, og Guds ånd kan blive ved med at arbejde i mig og styrke mig til at gøre det gode. Første Samuelsbog 15:22 gør det klart, at lydighed er det som virkelig behager Gud og bringer hans velsignelse over mig liv: “Da sagde Samuel: »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt.’”

Prisen og lønnen for lydighed

Det koster mig noget at være lydig. Jeg kan ikke bare gøre det, jeg synes og følge mine egne naturlige ønsker og tilbøjeligheder, og det giver en kort tids lidelse. Men hvornår har det at leve efter mine egne menneskelige tendenser nogensinde ført til fred og glæde? Hvis jeg adlyder i tro, selv når jeg ikke forstår hvorfor, eller hvad udfaldet vil være, vil Gud lønne mig. Når jeg ser tilbage, har jeg fundet ud af at fred og glæde altid har været et resultat af lydighed.

Hvis jeg mangler viljen eller ønsket om at adlyde, kan jeg bede til Gud om, at han kan fylde mig med den. Og jeg kan bede til ham i mine situationer om kraft til at gøre, det jeg mærker, ånden virker i mit hjerte.

Hvis jeg bliver fristet til at give mine tanker til ting, jeg har læst, set eller hørt i fortiden som ikke er opbyggelige, kan jeg bede Gud om hjælp og kraft til at drive disse tanker ud. Filipperbrevet 4:8 er et kraftigt våben mod sådanne tanker: “I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.” Hvis jeg gør dette kan mit sind blive renset, og jeg kan komme til mere liv og fred.

Det er ikke en selvfølge, at jeg hører åndens stemme, og det er ikke min naturlige reaktion at tage den alvorlig nok og følge den. Derfor skal jeg øve mig i dette (Første Timotheusbrev 4:7). Denne situation har kun øget min trang til at være vågen for åndens stemme i mit hjerte og adlyde den med det samme. Jeg er så taknemlig for, at han ved hvordan, han skal føre mig til liv og fred!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.