Hvad betyder det? – En ordliste over kristne ord og udtryk

Her kan du finde definitioner på mange af de udtryk, vi bruger i vore artikler.

Hvad betyder det? – En ordliste over kristne ord og udtryk

Tilbagefald – At gå tilbage til gamle synder eller syndevaner, som man engang havde sejr over.

Slag/krig/kamp – Næsten alle snak om kampe og krige, når det handler om kristenlivet, refererer til den indre kamp der rejser sig, når en syndig tanke frister dig. Guds ånd og kødet er modsætninger. Når du har besluttet dig for kun at gøre Guds vilje og bliver ledet af ånden, opstår der en konflikt mellem kødet og ånden: der er en kamp, hvori du skal overvinde fristelsen og få sejr over den synd (Galaterbrevet 5:16-17; Hebræerbrevet 12:4).

Kristi legeme – Kristi legeme består af alle de som giver deres liv for at tjene Gud for at komme til Kristi fylde. De arbejder på den gerning, han har givet dem, som er forskellig fra person til person, til deres egen og andres opbyggelse og for at samle alle til ét. Det består af hver eneste som arbejder for at opnå Guds vilje på jorden som den sker i himmelen, både i deres eget personlige liv og i deres gudstjeneste for andre (Efeserbrevet 4:11-16).

Syndens legeme – Se definitionen for “synd.”

Født på ny/Åndelig genfødsel – At blive født igen er en begivenhed der finder sted i enhver sand kristens liv, på et eller andet tidspunkt. Du “aflægger” din tidligere måde at leve og tænke på, som var at leve ifølge lysterne i dit kød. Du bliver født til et nyt liv med Kristus; du bliver en ny skabning der er åndelig og evig. “Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.” Andet Korintherbrev 5:17. Efter du er født på ny, ser du Guds rige som dit mål og alt andet bliver tab for dig. Læs om Paulus’ åndelige genfødsel i Filipperbrevet 3:4-10.

Kristi brud/Jesu brud – Kristi brud er alle de som har renset sig selv, ligesom han er ren og er blevet forvandlet til hans billede (Romerbrevet 8:29). De renser sig selv for al synd og er Kristi sande efterfølgere. Bruden er et andet udtryk for Kristi menighed.

Brødre/søstre/broderskab/brødre – “Brødrene” og “søstrene” er de som er en del af Kristi menighed (Matthæusevangeliet 23:8; Matthæusevangeliet 12:50; Hebræerbrevet 2:10-18).

Kristen – Udtrykket kristen bliver generelt brugt til at betegne nogen som tilhører kristendommen, der er baseret på Jesu Kristi liv og lærdomme. En sand kristen er ikke bare den som kaldes det, men en som efterfølger Kristus. De følger ham på vejen til sejr over synd med det mål at opnå guddommelig natur og blive hellig, som han er hellig (Matthæusevangeliet 16:24; Første Petersbrev 1:15; Andet Petersbrev 1:4).

Menigheden – Mange mennesker bruger dette ord til at betegne alle kristne, og andre til at beskrive en bestemt benævnelse eller gruppe, eller endda den fysiske bygning som kristne samles i. Biblen gør det klart, at den sande Kristi menighed består af alle de, som fornægter sig selv, tager sit kors op og følger ham (Efeserbrevet 2:19-22; Matthæusevangeliet 16:24).

Begå synd – At begå synd er bevidst at gøre noget, som du ved er imod Guds vilje og hans love. Det er når, du bliver fristet af lysterne og begæringerne som bor i dig, og du bevidst er enig i at handle ifølge fristelsen, velvidende om at det ikke er velbehageligt for Gud. Denne “handling” kan være i ord, gerning eller tanke. Se også betegnelsen for “synd” (Jakobsbrevet 1:14-15).

Omvendelse/give dit hjerte til Jesus – At tage en beslutning om at vende dig fra synd og mørke, fra djævelens magt til den levende Gud. Vi fortryder vore tidligere synder, aflægger vort gamle liv – et liv som nød at leve i syndens forbigående fornøjelser – og fatte et nyt sind – en indstilling som er fast besluttet på at modstå synden (sige Nej! i fristensel). Det er også vigtigt, efter omvendelse, ikke at vende tilbage til det miljø som havde en dårlig indflydelse på en før omvendelsen, ellers kan det gå dårligt igen (Apostlenes Gerninger 3:19; Apostlenes Gerninger 26:18; Efeserbrevet 4:22-24; Første Petersbrev 2:1-2).

Korsfæstet med Kristus/på korset/korsfæstet liv – Jesus blev fysisk korsfæstet på korset på Golgata. Selvom han var uden skyld, tog han syndens straf på sig, som var døden, så han kunne “betale vor gæld” og tilgive os vore synder, hvis vi er villige til at tro på ham og følge ham.

Dog, da apostlen Paulus skrev: “Jeg er korsfæstet med Kristus …” (Galaterbrevet 2:19), var dette en metaforisk korsfæstelse. Vi tilhører nu Kristus og er ikke længere slaver af vort kød, men har hellere “korsfæstet” vort kød med dets lyster og begæringer (Galaterbrevet 5:24). Med andre ord, vort sind lever for at tjene Gud og tillader ikke, at synden i kødet styrer vore handlinger. En som lever et korsfæstet liv, er en som sejrer over synden ved at regne dem selv som korsfæstet med Kristus.

Knuse Satan under dine fødder – Satan er knust under dine fødder, når du modstår hans overtalelser, løgne og bedrag ved at vælge ikke at give efter for fristelsen og syndige tanker der kommer op. Ved Helligåndens kraft, dermed fjerner du effektivt hans magt og indflydelse i dit liv (Romerbrevet 16:20).

Knust/nedbrudt – Dette refererer til den proces, hvor Gud nedbryder en persons egen selvretfærdighed, styrke og stolthed, så de kan komme til en tilstand af ydmyghed og lydighed, hvor han kan bruge dem til at udføre hans vilje (Salmernes Bog; Esajas’ Bog 53:10).

Legemets gerninger – Legemets gerninger er de ting, vi først indser er forkerte, efter vi har gjort dem, fordi Helligånden viser dem til os; vore øjne bliver åbnet for det faktum, at de var forkerte. Derfor, alt forkert vi gør ubevidst, uden at vort sind eller vor oplysning er enig i det, er en legemets gerning. Der er ingen fordømmelse for disse gerninger, når vi accepterer og dømmer disse legemets gerninger ved ånden, og dermed besejrer dem (Romerbrevet 7:25 og Romerbrevet 8:1-2).

Fornægt dig selv – I en kristen kontekst, betyder at “fornægte dig selv”, ved Helligåndend kraft, at du ikke giver efter for de syndige lyster og begæringer som kommer fra dig selv og kræver tilfredsstillelse. Det er en af betingelserne for discipelskab (at efterfølge Jesus) (Matthæusevangeliet 16:24).

Dø med Kristus/Kristi død/vor Herre Jesus død – Dette refererer oftest ikke til den fysiske død, som Kristus døde på korset på Golgata, men til døden over syndens lyster i hans menneskelige natur, et arbejde han udførte, da han levede her på jorden som et menneske. Jesu disciple kan følge ham i denne død over synd (Andet Timotheusbrev 2:11; Andet Korintherbrev 4:10; Filipperbrevet 3:10; Romerbrevet 8:3; Galaterbrevet 5:24).

Discipel/Vandre med Kristus/Liv med Kristus – En discipel er et andet ord for en Kristi efterfølger, en elev eller lærling som lærer at være som sin mester. Som en discipel følger du Jesus Kristus, som er mesteren og ved at leve som ham, bliver du mere som ham (Matthæusevangeliet 16:24; Første Petersbrev 2:21-22).

Guddommelig natur/få del i guddommelig natur – Guds natur eller guddommelig natur er fuldkomment rent og kan ikke fristes af det onde. Vi har fået løfte om, at vi kan tage del i guddommelig natur ved at fly fra fordærvelsen i verden, som kommer af vore lyster. Som vi gradvist overvinder vor syndige natur, bliver den erstattet af guddommelig natur – Gud deler sin egen natur med os. Som vore naturlige reaktioner i de situationer vi møder i livet bliver overvundet, kødets gerninger som misundelse, stolthed, ondskab og grådighed bliver erstattet af dyder, åndens frugter. Med andre ord, reagere med kærlighed, ydmyghed, godhed, glæde, osv. bliver vor egen natur. Det er hvad, det betyder at få del i guddommelig natur. Dette er processen af helliggørelse (Andet Petersbrev 1:2-4; Andet Korintherbrev 2:18; Første Johannesbrev 3:2-3; Jakobsbrevet 1:13; Galaterbrevet 5).

Jordisk/timelig – Referer til alt af denne jord som modsætning til de himmelske ting. Eksempel: jordiske skatte/himmelske skatte. Det jordiske ting forgår (er midlertidige), men de himmelske ting er evige (Matthæusevangeliet 6:19-21; Kolossenserbrevet 3:2; Første Johannesbrev 2:17).

Fjende/Fjender – For det meste når en kristen refererer til hans eller hendes “fjender”, taler de om synden i deres kød, og de fristelser og lyster som rejser sig derfra. Disse er fjender, fordi de frister os til at handle imod Guds vilje. Disse kan også være åndelige kræfter som tidsånden, som er det modsatte af Helligånden. Satan, djævelen, bliver der også refereret til som fjenden eller modstanderen. Israels jordiske fjender i det gamle testamente er et billede af disse åndelige fjender i det nye testamente (Efeserbrevet 6:12; 1 Peter 2:11; 1 Peter 5:8)

Falde i synd – Falde i synd er noget der sker for disciple, hvis sind er at tjene Gud og som vandrer på vejen, men det er stadig det samme som at begå synd. Det er når, du bliver fristet til at synde og bevidst er enig med fristelsen i dit sind, og tillader disse begær at åbenbare sig som syndige tanker, ord og handlinger. Dog har din overordnede beslutning at tjene Gud og leve i sejr ikke forandret sig. Selvom du har begået en fejl, ønsker du stadig at leve i frihed fra synden. En fald bliver betragtet som en “engangsforestilling”, i modsætning til at leve i synd uden nogen intention om at stoppe. Se også under definitionen for “synd.” (Første Johannesbrev 2:1).

Syndefaldet – Udtrykket “syndefaldet” findes ikke i bibelen, men refererer til første gang menneskeheden (Adam og Eva) gav efter for synd i Edens have, og dermed ødelagde deres menneskenatur, som alle deres efterkommere har arvet (Første Mosebog 3; Romerbrevet 5:12-13; Første Korintherbrev 15:22; Første Timotheusbrev 2:14).

Falde fra – At “falde fra” er at forlade det kristne liv og begynde at leve for et andet mål eller formål (Hebræerbrevet 3:12; Andet Petersbrev 3:17; Hebræerbrevet 6:4-6).

Menneskefrygt/Bundet af mennesker – Menneskefrygt er når dine tanker og handlinger bliver begrænset og distraheret af andres menneskers meninger, og hvad de tænker om dig. Når du er bundet af mennesker (bundet af menneskefrygt), så er du ude af stand til at tjene Gud, fordi menneskers mening betyder mere for dig end Guds (Ordsprogenes Bog 29:25; Første Samuelsbog 15:24; Galaterbrevet 1:10).

Samfund – Samfund betyder fællesskab med andre kristne, der lever det samme liv som dig. Det inkluderer gensidig opbyggelse, kærlighed og en enhed i formål og ånd, der går langt dybere end venskab eller menneskelige forhold (Første Johannesbrev 1:7). Vi oplever også samfund med Kristus, når vi sejrer i fristelsens stund, ligesom han gjorde, da han var et menneske. På denne måde lærer vi ham at kende og kan opleve et personligt forhold og enhed med ham (Filipperbrevet 3:10).

Fyldt med ånden – At være fyldt med ånden betyder, at du har modtaget Helligånden og vandrer i og er lydig mod det lys, han giver dig. Du er fyldt med kraft til at leve et liv for Gud og få del i åndelige gaver og åbenbaringer i Guds ord (Lukasevangeliet 4:1; Apostlenes Gerninger 2:4, Apostlenes Gerninger 4:31; Efeserbrevet 5:18).

Kød – “Kødet” er alle de syndige begærer/fristelser/lyster, osv. som bor i vor menneskenatur. Det er kilden til fristelse og der bor intet godt her (Galaterbrevet 5:19-21; Romerbrevet 7:18; Galaterbrevet 5:24; Romerbrevet 8:5).

Udtrykket “kød” kan også referere til menneskeden eller vore fysiske kroppe, specielt i kontekst med det gamle testamente (Første Mosebog 6:13; Salmernes Bog 56:4; Første Petersbrev 1:24; Efeserbrevet 5:29).

Se også definitionen for “synd.”

Få lys/fået lys/modtaget lys/oplyste øjne – At få lys betyder, at Helligånden giver dig åbenbaring om noget. For eksempel når du har “oplyste øjne”, kan du få lys over din egen synd og se, at du er selvisk, stolt, osv. Det kan også referere til at få mere indsigt (åbenbaring) i Guds ord og hans arbejde og løfter, for de som følger ham (Salmernes Bog 118: 27; Salmernes Bog 119:130; Johannesevangeliet 1:4-5; Johannesevangeliet 3:19-21; Andet Korintherbrev 4:6; Efeserbrevet 1:17-18).

Vogt dit hjerte/bevar dit hjerte – At vogte dit hjerte (dit sind, din indstilling, dit indre liv og forhold til Gud) er det samme som at holde dit hjerte rent. Det er, når du sikrer dig, at ingen fristelse i form af urene eller syndige tanker tillades at komme ind i dit hjerte, men bliver taget i starten, men de kun er en tanke. Det er et stadie af overvågenhed imod enhver ond indflydelse på dit åndelige liv (Ordsprogenes Bog 4:23).

Halvhjertet – At være halvhjertet er at være i en tilstand af ubeslutsomhed om dit mål i livet. Det er at være alt andet end 100 % engageret i at udføre Guds vilje i dit liv (Anden Kongebog 10:31; Jakobsbrevet 1:6-8).

Have synd – Se definitionen for “synd.”

Hade dit selv-liv/Hade dit eget liv – At hade dit selv-liv betyder ganske enkelr, at du hader den selviske, stolte, egoistiske og syndige natur som bor i dig. Du hader den del af dig selv, som er fordærvet af synden (dit kød). Det har ikke noget med dårlig selvtillid eller mindreværdskomplekser at gøre, hvilke ikke kommer fra Gud. At hade sit eget liv, den iboende synd i dit kød, er en af betingelserne for discipelskab (Johannesevangeliet 12:25; Lukasevangeliet 14:26; Romerbrevet 7:15-18).

Iboende synd  Se definitionen for “synd.”

Indre menneske/iboende menneske/ydre menneske – Det ydre menneske er vore fysiske kroppe, mens vi er her på jorden. Vort indre menneske er vor evige ånd og sjæl (Romerbrevet 7:22; Andet Korintherbrev 14:16; Efeserbrevet 3:16; Matthæusevangeliet 10:28).

Luk Jesus ind i dit hjerte/Gør Jesus til herre i dit liv – At lukke Jesus ind i dit liv, eller gøre Jesus til herre i dit liv, er at tage en bevidst beslutning om at leve helt for Jesus, og hellere at gøre Guds vilje end din egen. Det er “starts-stregen” i discipellivet.

Ledt af Gud/Ledt af ånden/Ledt af Helligånden – At blive ledt af ånden eller ledt af Gud er det samme, fordi Gud taler til os igennem Helligånden. Det er når tanker eller mindelser kommer ind i dine tanker, som du ved er rigtige og kommer fra Gud. Det er af følge disse mindelser og ledelser af ånden og gøre de ting, Gud vil have gjort (Romerbrevet 8:14; Johannesevangeliet 16:13).

Leve for Guds åsyn/Leve for mennesker/Øjentjeneste – At leve for Guds åsyn betyder, at du gør alt for ham, for at udføre hans vilje, og du søger kun hans godkendelse for dine handlinger. At leve for mennesker betyder, at du søger andre menneskers godkendelse for dine handlinger (Galaterbrevet 1:10; Efeserbrevet 6:6).

Lyster/De ungdommelige lyster/Lyster og begæringer/Lidenskaber og begæringer/Kødets lyster – De begær som vi oplever går imod Guds vilje. Med andre ord et begær efter noget syndigt. Se Jakobsbrevet 1:14. Også kaldt “synd i kødet.” Selvom udtrykket “de ungdommelige lyster” ofte bliver tænkt på i forbindelse med syndige, seksuelle begær, inkluderer lyster alt hvad som går imod, hvad der er godt og ret i Guds øjne (Andet Timotheusbrev 2:22; Galaterbrevet 5:24; Romerbrevet 8:3).

Mit “selv”/Mit “jeg”/Mit “eget liv”/Mit “selv-liv” – Disse udtryk refererer til fristelserne om at være selviske i en person; den del af personen som altid ønsker det bedste og meste til dem selv, når det kommer til jordiske ting. Det er synden i kødet. Se under “lyster” (Lukasevangeliet 14:26; Johannesevangeliet 12:25; Jakobsbrevet 3:14).

Min egen styrke – Dette refererer til en person som forsøger at døde deres syndige begær uden hjælp fra Gud; ikke synde ved ren og skær viljekraft. Nogle mennesker klarer dette til en vis grad, men det er i sidste ende umuligt at komme til fuldkommen sejr i ens egen kraft, før eller siden vil man løbe tør for kraft. En kristen har brug for Helligåndens kraft og vejledning til fuldstændigt at overvinde synden. En almindelig årsag til modløshed er at basere din tro på tidligere oplevelser af fald; det vil sige at basere den i forhold til din egen styrke hellere end på Gud (Andet Korintherbrev 12:7-10; Salmernes Bog 147:10-11; Zakkarias’ Bog 4:6).

Give dig selv/Ofre dig selv – At give sig selv betyder helt enkelt, at du bruger alt, hvad du har for at fremme Guds vilje på jorden, hellere end din egen. Dette inkluderer at opgive holdninger, fornuft og følelser som går imod Guds vilje såvel som at ofre din tid, nådegaver, penge, osv., når Gud kræver det af dig (Johannesevangeliet 15:13; Efeserbrevet 5:2).

Gamle pagt/Ny pagt – (Også kaldt det gamle og det nye testamente). Den gamle pagt er den pagt, Gud lavede med Israel. Den er baseret på Mose love; at isrealitterne skulle overholde alle de love og bud, Gud sendte. Den gamle pagt handlede mest om ydre ting og rettede sig mod konsekvenserne af, at give efter for synden, men bliver brugt som billede på det inde, åndelige liv i den nye pagt. Den nye pagt er den pagt, Gud går ind i med Kristi efterfølgere. Den er baseret på de love og bud, som ånden skriver i vore hjerter i stedet for Mose love. Den nye pagt beskæftiger sig mest med det indre liv og at arbejde med syndens årsag, før den kommer ud. I den nye pagt er tilgivelse ikke kun en vej ud af syndens løn, men muligheden til at starte et nyt, sejrende liv og blive forvandlet til Jesu Kristi billede (Hebræerbrevet 8:6-13).

Det gamle menneske/nye menneske – Dit “gamle menneske” er dit sindelag før omvendelse. Det er et stadie, hvor du tillader dine lyster og begær at herske i dit liv; du har ikke taget en bevidst beslutning om at modstå synden. Det nye menneske er dit sindelag efter omvendelsen. Det er en beslutning om at overvinde synd og hellere leve i retfærdighed og hellighed. Det er indstillingen om at tjene Gud og hans vilje hellere end din egen vilje; lysterne og begærene i dit kød. Det gamle menneske bliver “aflagt”, og det nye menneske “tages på” i en troshandling, hvilken symboliseres ved dåben (Romerbrevet 6:1-6; Efeserbrevet 4:22-24; Kolossenserbrevet 3:9-10).

Arvesynden – Ikke et bibelsk udtryk, men bruges ofte til at angive den synd, som kom ind i verden og menneskenaturen ved Adam og Eva’s ulydigheds-handling (“syndefaldet”). Se også definitionen for “synd.”

Rent hjerte – At have et rent hjerte betyder, at du ikke er enig med nogle urene eller syndige tanker som kommer op i dig, men hellere fornægter disse tanker og døder dem. Det betyder, at du ikke bliver påvirket eller plettet af synden, du har inde i dig (Salmernes Bog 51:10; Matthæusevangeliet 5:8; Ordsprogenes Bog 4:23).

Døde/bringe synden i døden – Det er at overvinde fristelserne til at synde, som rejser sig, når vore lyster og begærer drager os til at reagere på måder, som vi ved er onde (dvs. stolthed, had, bagtalelse, misundelse, osv.). Det er handlingen at fornægte disse tanker og nægte at være enig i dem. Lysten til at synde bliver ikke bare undertrykket, men den dør faktisk (Romerbrevet 8:13; Kolossenserbrevet 3:5).

Omvendelse/angrende – Omvendelse er handlingen af inderligt at angre synden i din fortid, med målet om aldrig at gøre det igen. Det er at tage en beslutning om at vende sig fra det onde og tjene Gud. Anger er et af betingelserne for at få syndernes forladelse (Markusevangeliet 2:17; Lukasevangeliet 15:10; Lukasevangeliet 24:46-47; Apostlenes Gerninger 3:19; Romerbrevet 2:4; Andet Korintherbrev 7:10; Andet Petersbrev 3:9; Efeserbrevet 4:22-24; Johannes’ Åbenbaring 3:19).

Frelse/Blive frelst – Udtrykket “frelse” eller “blive frelst” indeholder faktisk to dele. Den første “frelse” refererer til at blive frelst fra konsekvenserne af at få dine synder tilgivet. Gennem tilgivelse bliver du genforenet med Gud og dine tidligere synder bliver du ikke tilregnet. Denne frelse er af nåde alene, vi har ikke gjort noget for at fortjene den. Den anden del af frelsen er at blive sat fri fra din syndige natur. Du bliver “frelst”, som du døder dine syndige lyster i kødet. Denne frelse er også af nåde, men den kristne er aktivt involveret i at få det til at ske gennem styrke og hjælp (nåde) fra Helligånden. Denne frelse kommer af at følge Jesu eksempel og dermed forvandlet til hans billede. Det første er frelse ved Jesu død og offer for os, den anden er den “langt større” frelse ved hans liv – se Romerbrevet 5:9-10 (Johannesevangeliet 3:17; Efeserbrevet 2:1-9; Filipperbrevet 2:12; Titusbrevet 3:4-7; 1 Peter 1:3-9).

Helliggørelse – Helliggørelse er den proces, hvor du bliver forvandlet til at have guddommelig natur ved hele tiden at døde synden, ved at modstå fristelsen. Det er, hvad det vil sige, at rense indersiden af koppen (Matthæusevangeliet 23:26). Din syndige natur bliver gradvist udskiftet af dyder – den guddommelige natur (Romerbrevet 12:2; Andet Petersbrev 1:4).

Synd – Synd er noget som går imod Guds vilje og hans love. At begå synd er at overtræde eller være ulydig mod disse love. Lysten til at synde ligger i menneskenaturen. Med andre ord er den forurenet og motiveret af de syndige tendenser som bor i alle mennesker, som et resultat af syndefaldet til synd og ulydighed i Edens have. Dette er syndens legeme, som vi alle siden har arvet og er født med. Bibelen kalder også disse syndige tendenser “kødets lyster.” Dette betyder, at vi som mennesker bliver fristet af syndige begær og tanker fra vort eget kød. Johannes skriver, at vi alle “har synd,” men du er ikke skyldig i at begå synd, med mindre du først bevidst bliver enig med lysten. Synden kan “bringes i døden” lidt efter lidt ved at fornægte disse lyster, som de bliver bevidste for dig. Denne proces blev først udført i Jesus, mens han selv var et menneske her på jorden (Første Johannesbrev 1:8; Romerbrevet 6:6; Romerbrevet 7:18; Romerbrevet 8:3-4).

Synd i mig – Se definitionen for “synd.”

Synd i kødet – Se definitionen for “synd.”

Syndigt kød – Se definitionen for “synd.”

Tidsånden – Tidsånden er den onde ånd, som findes i verdens moderne kultur/attituder. Den er ikke fast i sin manifestation og kan variere fra tid til anden og fra kultur til kultur. Selvom ikke altid åbenlys ånd i sig selv, vil tidsånden altid være med til at lede mennesker væk fra at tjene og adlyde Gud (Første Korintherbrev 2:12; Efeserbrevet 2:1-3; Efeserbrevet 6:12; 2 Thessalonikerbrevet 2:7-11; Første Johannesbrev 4:1-3; Johannes’ Åbenbaring 16:13-14).

Stå fast/Hold ud (i fristelsens stund) – At stå fast i fristelsens stund betyder, at du ikke giver efter eller er enig med eller tolererer en syndig tanke, som kommer op i dig (Efeserbrevet 6:13; Jakobsbrevet 1:12; Jakobsbrevet 4:7; Første Petersbrev 5:8-9).

Lide/lide i kødet – Bibelen nævner ofte lidelse. Selvom dette kan referere til ydre, fysisk lidelse, omhandler det i den nye pagt altid til de lidelser som kommer, når du fornægter dine egne syndige lyster og begæringer og bringer dem i døden. Det er en indre lidelse som opstår, fordi dine lyster ikke bliver tilfredsstillet, mere end en fysisk, ydre lidelse – det bibelen refererer til som “korsfæste kødet med dets lidenskaber og begæringer.” (Romerbrevet 8:17; Filipperbrevet 3:10; Kolossenserbrevet 1:24; Første Petersbrev 4:1).

Kristi lidelser – Kristi lidelser refererer for det meste til de indre lidelser, Kristus oplevede, da han fornægtede og dødede hans egen vilje, når han blev fristet og valgte at lyde Gud i stedet. Nogle gange refererer dette også til Kristi fysiske lidelser (Første Petersbrev 4:1; Kolossenserbrevet 1:24; Hebræerbrevet 2:18).

Tage dit kors op/korsfæste dit kød/på korset/ved korset – Når korset bliver nævnt i bibelen, refererer det oftest ikke til et fysisk trækors, bortset fra når Jesu korsfæstelse på Golgata specifikt bliver beskrevet. “Tage dit kors op” refererer til det metaforiske kors, som Jesus taler om i Lukasevangeliet 9:23. “Tage dit kors op” er handlingen af at fornægte en syndig tanke som kommer op i dig og bringe det i døden (Kolossenserbrevet 3:5. Galaterbrevet 5:24).

Nådens trone – “Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebræerbrevet 4:16. Fordi Jesus blev fristet, dog uden synd, er det muligt for os at komme til ham med frimodighed til at få nåde. Denne nåde er, så vi ikke også behøver at synde i vore fristelser. Vi kommer til Guds trone i bøn, og han hører os og ser trangen i vort hjerte. Der har vi en forbindelse med himlens kræfter, og de kræfter er blevet opnåelige for os, så vi kan overvinde al synd.

At synde/begå synd/give efter for synd – At begå synd er bevidst at gøre noget, som du ved er imod Guds vilje. Dette kan være i ord, gerning eller selv i tankerne (Jakobsbrevet 1:14-15). Se også definitionen for “synd.”

Forvandling – Dette er helliggørelses-processen, hvor vor syndige menneskenatur gradvist bliver udskiftet med guddommelig natur, hvor vi i lydighed mod Guds vilje fornægter og bringer vore syndige kødelige lyster i døden (Romerbrevet 12:2; Andet Korintherbrev 3:18; Andet Petersbrev 1:3-4).

Prøvelse/Prøvelser/Trængsler – Prøvelser eller trængsler refererer til enhver begivenhed eller situation som møder dig, som frister dig til synd; som giver mulighed for syndige tanker og fristelser at rejse sig i dig. Prøvelsen eller trængslen rejser sig, når dit sind til at tjene Gud kæmper mod lysten til at synde. Det refererer ofte til vanskelige situationer, som tester din evne til at holde ud i troen – i den tidlige menighed inkluderede dette ofte forfølgelser af kristne (Romerbrevet 5:3; Jakobsbrevet 1:2-3; Første Petersbrev 4:12-13).

Sejr over synd/Overinde synd/Besejre synd – “Sejr over synd” betyder, at du ikke begår bevidst synd – det som du ved er synd, på det tidspunkt, du bliver fristet. Det betyder ikke, at du er uden synd, men at fristelsen er overvundet, før den bliver til synd (Romerbrevet 8:37; Første Korintherbrev 15:57; Johannes’ Åbenbaring 2:70).

Vandre i lyset/Vandre i ånden – At vandre i lyset er det stadie, hvor man er lydig mod alt det, Gud åbenbarer for dig igennem Helligånden. Dette betyder både, at du bringer alle de synder, du bliver vist, i døden, og lyder alle de bud Gud giver dig. Når du gør dette, fuldfører du ikke kødets begæringer (Første Johannesbrev 1:7; Johannesevangeliet 3:18-21; Johannesevangeliet 8:12; Romerbrevet 8:1-4; Galaterbrevet 5:16; Galaterbrevet 5:25).

Vandre i de færdiglagte gerninger – At vandre i de færdiglagte gerninger betyder, at gøre de ting som Gud ønsker, du skal gøre, i din tid her på jorden. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal gøre specielle fysiske handlinger, men at du, i alt du gør, i alle de situationer du møder i livet, udfører Guds vilje (Efeserbrevet 2:10).

Jesu blod/Lammets blod – Dette refererer for det meste til det metaforiske “blod” der flød, da Jesus gav sit eget liv, eller selv-vilje. Ved at bringe synden i hans kød i døden, flød der “blod”, og siden han var lydefri, kunne dette offer bruges til at sone vore synder og give os tilgivelse. I en dybere betydning er vi, som lemmer på hans legeme, renset fra iboende synd når vi følger ham, og det samme “blod” flyder fra os som et tegn på sejr over synd. Ved at være et lydefrit offer, korsfæstet som en synder, når han faktisk var uden skyld, tog han syndens straf på sig og hans død (hans blod) var som en “løsesum” for alle de som tror på ham, så de kan få sine synder tilgivet og blive renset fra deres tidligere synder (Matthæusevangeliet 26:27-28; Første Korintherbrev 11:25-26; Første Petersbrev 1:18-19. Hebræerbrevet 10:19-22; Johannes’ Åbenbaring 12:11; Hebræerbrevet 12:4; Første Johannesbrev 1:7; Markusevangeliet 10:45).

Korsets ord – Korsets ord er det kraftige nytestamentlige evangelium der forkynder frihed fra synd, ved dagligt at tage sit kors op og følge Jesus, efter at have modtaget syndernes forladelse gennem Jesu død på Golgata kors. Det kors vi skal tage op er ikke et fysisk kors, ligesom det på Golgata, men hellere processen af at fornægte de syndige lyster i vort kød og dermed “korsfæste” dem, så de bliver overvundet og gjort magtesløse overfor os (Første Korintherbrev 1:18; Lukasevangeliet 9:23).

Åndens virkninger/åndens arbejde – Åndens virkninger er Helligåndens befalinger og påmindelser til os. De kan komme gennem samvittigheden, tankerne, følelserne, Guds ord, ting andre siger, osv. Som du vandrer i ånden, får du et “opøvet øre”, og åndens virkninger bliver lettere få øje på (Johannesevangeliet 14:26).

Kødets gerninger – Bevidst synd; ting vi ved er synd, før vi gør dem. Disse er ikke “uheld”, men bevidste synder, og de skal man angre og “aflægges” ved omvendelsen: “Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.” Galaterbrevet 5:19-21 (Kolossenserbrevet 3:5-9).

Verden – Verden er al menneskelig kultur, samfund, osv. udenfor Kristi menighed. Det kan referere til den fysiske verden, men også Satans åndelige rige – inklusiv tidsånden og andre negative påvirkninger eller idéer (Johannesevangeliet 7:7; Johannesevangeliet 12:47; Johannesevangeliet 15:18-19; Første Korintherbrev 2:12; Galaterbrevet 6:14; Første Johannesbrev 2:15-17; Jakobsbrevet 4:4; Første Johannesbrev 4:4-5; Johannesevangeliet 14:30; Romerbrevet 12:2).

Verdslig – Udtrykket “verdslig” bliver brugt til at beskrive alt som er i tråd med verdens mål/idealer/sysler som en modsætning til det, som er af ånden (Første Johannesbrev 2:15-17; Titusbrevet 2:11-12).

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.