Hvad er betydningen af at have Jesus som ypperstepræst?

At have Jesus som vor ypperstepræst har indgribende virkninger i vore liv. Nødvendig læsning for alle disciple!

Hvad er betydningen af at have Jesus som ypperstepræst?

«For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder.» Hebræerne 5,1.

Jesus som ypperstepræst: Et menneske med en uforgængelig livskraft

Der skal skilles mellem Jesus som sonoffer for vore synder og Jesus som ypperstepræst eller mellemmand for en ny pagt. Den ugudelige har brug for Jesus som sonoffer for synd, mens den frelste har brug for ham som ypperstepræst og talsmand.

For nu at kunne blive sonoffer og ypperstepræst måtte Jesus få del i kød og blod i lighed med de børn, han skulle frelse (Hebræerne 2,14). «Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af.» Hebræerne 2,16. Jesus måtte gå ned i menneskelige kår for at kunne frelse mennesker. Derfor hedder det også: «…og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.» Filipperne 2,7-8.

På jorden var der ypperstepræster som var blevet det ifølge et kødeligt buds lov. Da nu disse var dødelige mennesker, blev der mange af dem. Men Jesus, som var undfanget af Helligånden havde fra fødslen «et uforgængeligt livs kraft» i sig selv. Dette liv havde ikke tidligere været i kød. Derfor kom Jesus med himmelens rige i sig selv. Selv Johannes døberen, som var den største født af kvinder havde ikke dette rige i sig selv; for den mindste i himmelens rige var større end ham.

Det evige livs kraft var i og med Kristus for første gang kommet i kød (Hebræerne 7,16). Det vil sige åbenbart i et menneskeligt legeme. Så længe Jesus levede her på jorden, var han den eneste der havde himmelens rige i sig selv. Derfor kunne han sige: Himmelens rige er kommet nær. Ved hjælp af «det evige livs kraft» optog Jesus nu kampen mod de fristelser der kom fra det kød, han frivilligt havde iført sig. Han sagde altid «nej» til sit eget og «ja» til det guddommelige. Kræfter til at kunne gøre det, kun ham i sig selv. Men det var som oftest tunge og store kampe; for det var med stærke skrig og tårer han frembar bønner og nødråb til ham der kunne frelse ham fra døden. Han kæmpede nemlig i sit køds dage mod alle krav fra det menneskelige kød og vandt en så grundig sejr, at endda hans kød kunne lægge sig til hvile med håb. Hans sjæl blev ikke forladt i dødsriget, ej heller så hans køds tilintetgørelse (Apostlenes Gerninger 2,25-31). Jesus er altså den eneste der har vundet en fuldkommen sejr over alle krav fra kødet, over alle fristelser og al synd. Dette var muligt for ham ved det evige livs kraft.

Helligånden – Talsmanden – et uforgængeligt livs kraft

Jesus bar på arven i sig selv. Denne arv skulle overlades til børnene, men først efter hans død blev testamentet gyldigt, eftersom det ingen gyldighed havde, mens han levede. Derfor var det gavnligt, at Jesus gik bort, så Talsmanden, Helligånden, kunne komme. Og på pinsefestens dag sendte han ånden så kraftigt, at han kom som et fremfarende vældigt vejr og fyldte hele huset, hvor disciplene var forsamlet (Apostlenes Gerninger 2,2).

I Jesu køds dage, havde Jesus denne ånd i sig selv, og han ofrede sig i kraft af en evig ånd. Han gik igennem prøvelser og lidelser af alle slags (Hebræerne 4,15). Jesus måtte iføre sig kød og blod for at kunne blive fristet og prøvet i lighed med os og for at kunne komme os til hjælp i vore prøvelser. Skriftene vidner nok derom (Hebræerne 2,16-18; Filipperne 2,16-18; Romerne 8,3; Hebræerne 10,5). Det var i hans køds dage hernede på jorden, at Jesus blev dannet til ypperstepræst efter Melkisedeks vis. Det var lidelserne der gjorde ham fuldendt. Jesus led idét, han blev fristet. Men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen begærlighed, den der kommer fra kødet. Men nu er sagen den, at Jesus overvandt sig selv i kraft af en evig ånd. Han led døden efter kødet hele livet igennem. Han fremstillede sit legeme som et levende og Gud velbehageligt offer, det vi nu også formanes til at gøre (Romerne 12,1).

Jesus: En ypperstepræst taget ud blandt mennesker

Om Jesu dannelse til ypperstepræst er der meget at sige, siger forfatteren af hebræerbrevet, som også er vanskelig at udlægge, fordi I er blevet sløve til at høre (Hebræerne 5,11-14). Hemmeligheden «Kristus, åbenbart i kød, retfærdiggjort i ånd og set af engler» efter opstandelsen berører på det mest intime Jesu dannelse til ypperstepræst. Men ligesom enhver ypperstepræst taget ud blandt mennesker og indsættes for mennesker til tjeneste for Gud (Hebræerne 5,1), så var det også nødvendigt at vor himmelske ypperstepræst blev taget ud blandt mennesker. Men hvis man ikke er iført kød og blod som et menneske, så er man overhovedet intet menneske. Og hvis man ikke kan fristes, så er man intet menneske. Men Gud være lovet, vi har en ypperstepræst som er prøvet i alt, det vil sige i alle mulige slags fristelser, uden synd. Det vil sige, han besejrede sin egenvilje og fristelser fra det kød, han havde iført sig så fuldstændigt og så rent, at han var uden synd eller lyde på alle måder under fristelsen. Dette kan ikke altid siges om os under vore fristelser, derfor er det særskilt nævnt for Jesu vedkommende.

Loven indsætter som ypperstepræster, mennesker, som har skrøbelighed, men edens ord, som kom efter loven, indsætter sønnen, han som er blevet fuldendt i al evighed. Derved sættes et ældre bud ud af kraft (Hebræerne 7,18.28).

Når det siges «som er blevet fuldendt», så må man forstå, at der var en tid i Jesu køds dage, hvor han ikke var fuldendt. Derfor hedder det også, at det behagede Gud ved lidelser at fuldende vor frelses høvding.

Af samme årsag siges det også til os, at hvis vi lider med ham, så skal vi også herliggøres med ham (Romerne 8,17). Lidelsen kommer uvægerligt, når vi indretter vort liv efter Guds ord. Når vi praktiserer gudsfrygt med nøjagtighed, vælger at lide i stedet for at synde i alle former for fristelse, så lider vi med ham. Under disse så indgående prøver på gudsfrygt er Jesus vor trofaste ypperstepræst og talsmand.

Mere end et sonoffer for synder

Hvis nogen ikke forstår disse velsignede sandheder, så er de alligevel for hver den som tror ligeså kostbare og værdifulde. Og for mig er disse Guds ord om Jesus som ypperstepræst og talsmand blevet til uvurderlig nytte, trøst og velsignelse.

Men sagen er, at Jesus som ypperstepræst først kan træde i virksomhed, efter at en død har fundet sted, fra de synder, som er begået under den første pagt (Hebræerne 9,15). Først da kan vi smage den evige arv som var os lovet. Men så længe man endnu ikke har erkendt sig død med Kristus, så kan man heller ikke gribe hans liv. Men hans ord er ånd og liv.

Årsagen til at Jesus som ypperstepræst ikke er så kendt kommer af, at man for det meste bare har brug for Jesus som sonoffer for synder, de man dagligt lever i og skal bede om tilgivelse for, men et liv «korsfæstet med Kristus» vil åbenbare ham som ypperstepræst. Alt kommer af det liv vi lever; for livet er menneskets lys.


Denne artikel blev først publiceret med titlen «Jesus som ypperstepræst» i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatte» i april 1928.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag

Du er måske interesseret i at læse mere på vor temaside om vort forhold til Jesus eller i disse udvalgte artikler:

/er-kristus-kommet-kod

/mine-nogler-til-sejr-synd

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Så stor en frelse

Apostlen der skriver Hebræerbrevet kalder det et «formaningens ord». Hensigten med denne bog er at forstærke og udvide den formaning, og bringe tro og frelse til alle som har et himmelsk kald. Alle der følger opfordringen fra Hebræerbrevet kan opnå denne store frelse.