Hvad er samfund?

Samfund er meget eftertragtet. Men hvorfor er samfund nødvendigt?

Hvad er samfund?

«Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.» Johannes’ Første Brev 1,7.

Mange, både ugudelige og religiøse, kan have venner, en omgangskreds, som de kan lide, men som de har ikke samfund med. Samfund ved de ikke, hvad er.

Samfund er at have samme mål

Hvad er det så? Det er at elske hinanden og have omsorg for hinanden, idét de har det samme mål. De er genfødt til et levende håb (Peters Første Brev 1,3-4). Sådanne er taget ud iblandt alle slags mennesker, til at blive et legeme – Kristi legeme (Kolossenserne 3,11-15).

Vi ser, hvor store modsætninger der kan være mellem disse udvalgte, og så skal Kristus være alt i alle. Derfor består samfundet ikke i det, at de kan lide hinanden efter kødet, men de elsker hinanden efter ånden, i det samme kald. Og samfundet består i, at vi har omsorg for hinanden, og at vi frelses sådan at Kristi fylde øger mere og mere.

Hvordan bevare samfund

For at blive i denne kærlighed, skal man ikke lade sig forstyrre af den andens særegenheder eller falde ud af kærligheden, fordi den anden synder. Netop da skal kærligheden og omsorgen end mere åbenbares. Og Paulus skriver: «Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.  Bær over med hinanden og tilgiv hinanden …» Kolossenserne 3,12-13.

Ved den andens særegenheder finder man hos sig selv synden i kødet – sin egen menneskelige natur som utålmodighed, selvgodhed eller hovmod for eksempel – og man har brug for rensning i Jesu blod. Den der ikke elsker sandheden, sådan at han kan erkende det som skal renses bort, han falder ud af samfundet. Her skal man overvåge sig selv og ikke dømme den anden. Ved at vi selv renses, sådan at kærligheden og omsorgen øger, kan vi blive de andre til frelse, så de heller ikke falder ud af samfundet.

Læs også: Døm dig selv

Vandre i lyset

«Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.» Romerne 7,21. Bevidstheden om det gør, at man ikke bliver overmodig, men frygter. Paulus mærkede, at han blev taget til fange af den lov i lemmerne som stred imod loven i hans sind (Romerne 7,21-25, Romerne 8-1-2).

Alt dette kom Paulus til ved at vandre i lyset og blive drevet af Helligånden. Fordi at han ikke levede efter kødet, så havde han lys over det som kom ud fra naturen – legemets gerninger, og kunne ved ånden døde dem, og havde rensning i Jesu blod.

«… til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed.» Peters Andet Brev 1,7. Hensigten med omgang og venskab med de, som er udenfor samfundet, er at føre dem til Gud. «For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden.» Peters Første Brev 3,18.

Her ser vi, at alle Jesu lidelser var til hans egen uddannelse for at føre os frem til Gud (Hebræer 2,10-11). Sådan bliver det også med os, når vi vandrer i lyset. Så bliver der lidelse i kødet ved korset. Først for at vi selv skal bevares i samfundet i lyset og blive i stand til at hjælpe andre til at blive bevaret i samfundet. Og for at føre de som er udenfor ind i samfundet, for at føre dem frem til Gud.

Sådanne mennesker bliver aldrig ensomme.


Dette er en redigeret version af en artikel der først blev publiceret med titlen «Samfund» i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatte» i januar 1983.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag

Måske er du interesseret i at læse mere på vor temaside om Kristi legeme, eller i disse udvalgte artikler:

/ville-du-saette-dit-liv-til-for-kaerlighed

/et-ligesom-faderen-og-sonnen

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.