Hvem er Guds sønner og døtre?

Disse er mænd og kvinder som er gået ind i en pagt med Gud, og hele skabningen venter i spænding på den dag, de bliver åbenbaret!

Skrevet af Martha Evangelisti
Hvem er Guds sønner og døtre?
  • Hvem er Guds sønner og døtre?
  • (Klik her for at lytte til en lydfil af denne artikel, “Hvem er Guds sønner og døtre?”)

    Har du nogensinde læst en historie eller set en film, hvor en almindelig ung mand eller kvinde finder ud af, at de faktisk er adelige? Eller at de har en speciel mening eller mission? Vidste du, at der eksisterer sådanne mænd og kvinder i dag? De er Guds børn, hans sønner og døtre?

    Hele skabningen lider på grund af synden. Familier længes efter fred i deres lande og hjem. Generationer sidder fast i fattigdom, kriminalitet og andre ting. Børn lider. Mennesker bliver trykket ned af synd og er magtesløse imod ødelæggende vaner og længes efter at komme fri. Guds skabninger kæmper for at overleve. Jorden selv er belastet og under press. Nu venter skabningen med længsel for at Guds børn bliver åbenbaret (Romerbrevet 8:19-22).

    Hvem er Guds børn?

    Hvem er disse Guds sønner og døtre? De er mænd og kvinder som er gået ind i en pagt med Gud og er villig til at gøre hans vilje. De har opgivet at leve for sig selv og for sine egne fordele. De har besluttet sig for at følge Jesus i et liv med offer og frelse. Guds ånd bor i dem og giver dem kraft til at modstå det onde og efterjage det gode. De er lydige mod Guds vilje og følger hans bud. De, som Moses som ung mand, vælger at lide fremfor at nyde kortvarige nydelser af synden. Moses vendte sig fra ære, rigdom og et “let” afslappet liv. Han valgte at tjene Gud og hans folk (Hebræerbrevet 11:24-26). Sande Guds børn gør det samme og er adskilt. De kan ikke gøre og se alt som er almindeligt eller være sammen med hvem som helst, fordi de ønsker at holde deres hjerte rent fra fordærvelsen i denne verden og ønsker ikke at mishage Gud, deres elskede far. Lidelsen af at fornægte deres egenvilje er kun kortvarig og fører til sejrens fred og glæde. Deres ofre vil høste en evig løn.

    De lever et normalt liv. Ingen sociale udsendelser af gode gerninger og stærke meninger eller tusinder af fans og følgere. Men i deres hverdags-situationer sker der et skjult arbejde. De bliver dannet som Jesus, mesteren, til Guds billede, rent og helligt. De gør ikke bare, hvad deres følelser eller impulser dikterer. De er betænksomme og overvejer, hvad der velbehager Gud. De vælger at gå imod syndige tendenser og gøre, hvad der er rigtigt. Når deres følelser går op og ned, og de er fristet til tvivl, holder de fast i Guds ord og hans løfter, forøges deres tro og håb. De stoler på Gud af hele deres hjerte og søger Guds rige først.

    Guds øjne

    Gud våger omhyggeligt over dem, med hans øjne. Han er for dem, klar og i stand til at hjælpe, når de spørger og giver dem både åndelige og jordiske behov. De kommer mere og mere fri fra den synd som binder og tynger ned: menneskefrygt, misundelse, bekymring og utilfredshed. Alting samvirker til deres bedste, som muligheder til at udvikles i Guds dyder. Guds børn er hengivne overfor deres kald, aktive i gode gerninger, fast i troen og urokkelig fra Guds love. De har en mening og en retning i livet. En himmelsk vision og daglig mission.

    Hver dag bliver de uddannet i deres himmelske kald til at regere med Gud. De øver sig i at være milde, ydmyge, lydige, gavmilde, frimodige, rene og tålmodige. De elsker retfærdighed og står op for sandheden. De lærer at sige nej til syndige tanker, tæmme sin tunge og underkaster deres legeme.

    Guds sønner og døtre gør ikke altid tingene rigtigt første gang. Guds ånd belærer og vejleder dem. De dømmer sig selv, når de siger, gør eller rænker noget som ikke var perfekt ifølge Guds ord og accepterer Guds tugt. De er modige, når de møder situationer, fordi Gud er på deres side. De er fast besluttede. De giver ikke op, selvom de bliver fristet til det. Når de falder i synd, angrer de og rejser sig op igen, men der kommer en dag, hvor de aldrig kommer til at falde igen. I ydmyghed beder og søger de, indtil Gud svarer med den kraft og hjælp, de så desperat har brug for, for at stå trofast i enhver fristelse. De ved, de er svage efter deres egen menneskenatur, så de forbereder sig til kommende situationer. De bruger tid på at læse Guds ord, bede og lytte til opmuntrende taler. De tror på Jesus og den nåde, han har gjort tilgængelig. Når der kommer fristelser, store eller små, sejrer de, hvor andre falder, fordi Guds ord lever sammen med troen i dem.

    Det største, mest givende kald

    Guds børn er gået ind i det største, mest givende kald. “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han, som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.” Peters Første Brev 2:9. De ærer og priser Gud i deres hjerter, fordi det er han som udfører dette arbejde i dem. De er levende eksempler på Guds godhed, hans kraft og nåde. De er gået ind i et fællesskab med forløbere og ligesindede mennesker verden rundt. De lægger sine forskelligheder, krav og konkurrence-instinkt til side for at blive forenet i bånd som ikke vil brydes, venskaber som selv døden ikke kan ødelægge.

    Gud bliver modtaget i deres retfærdige og himmelske hjem, hvor de kommer til at regere med Gud i kærlighed og retfærdighed. De vil være med til at hjælpe nationerne, trøste de ulykkelige, styrke de svage, tørre tårer og lære andre at være rene og gode. De kommer til at bruge det, de har fået del i hver dag her på jorden, for at føre menneskeheden ind i en ny og herlig æra.

    Vil du være Guds søn eller datter? Der er stadig tid. Du kan blive en del af denne, sejrende, uvurderlige, progressive, ekstra-ordinære gruppe. “Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.” Andet Brev til Korinhterne 6:18.

    Er du interesseret i at læse mere om dit ekstra-ordinære kald? Klik her for vores temaside om vort kald, eller se på de udvalgte artikler herunder:

    Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

    Download gratis e-bog

    Så stor en frelse

    Skrevet af Sigurd Bratlie

    Apostlen der skriver Hebræerbrevet kalder det et «formaningens ord». Hensigten med denne bog er at forstærke og udvide den formaning, og bringe tro og frelse til alle som har et himmelsk kald. Alle der følger opfordringen fra Hebræerbrevet kan opnå denne store frelse.