Hvordan sandheden sætter mig fri – konstant

At finde disse sandheden og erkende dem har givet mig så meget fred!

Hvordan sandheden sætter mig fri – konstant

Jesus siger i Johannesevangeliet 8:32, “Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie,” og dette er hvad jeg har oplevet igennem mit liv.

Erkende sandheden = forvandling

Som ung teenager gav jeg mit liv til Jesus og ønskede at leve helt for ham. Så begyndte Gud at tale til mig om min opførsel derhjemme. Han gjorde mig klar over min uvillighed til at hjælpe til og også om den dårlige måde jeg talte til mine brødre, når de irriterede mig.

Guds ord lærer os: “… lære at leve gudfrygtigt inden for deres egen familie og gøre gengæld mod deres gamle; for det er værdsat hos Gud.” Første Brev til Timotheus 5:4. Dette vers gjorde indtryk på mig, og jeg følte mig som en hykler – at være hjælpsom og mild mod andre mennesker mens det modsatte var sandheden hjemme hos min familie.

Det var da, at jeg virkelig indså, at jeg skulle forandre mig. Ofte sagde jeg nogle hårde, sarkastiske ord eller gjorde nar af andre og sårede dem. Jeg måtte bede mine brødre om tilgivelse for min opførsel igen og igen, og det var meget ydmygende. Dette var en stor kamp for mig – at ydmyge mig selv og erkende, at jeg tog fejl. Ved at lære min egoisme og umildhed at kende, voksede mit had mod synden. Mine synder blev mine fjender og ved at erkende sandheden om mig selv, blev jeg sat fri fra disse fjender.

Efterhånden stoppede jeg med at blive vred på mine brødre, og jeg blev villig til at hjælpe mine forældre uden at blive bedt om det. Det var et arbejde, som Gud gjorde i mig, fordi jeg ydmygede mig selv og erkendte sandheden om mig selv. Konsekvent blev jeg sat mere og mere fri fra min tidligere opførsel; jeg var lykkelig, og de omkring mig havde også et bedre liv!

Udholdenhed giver resultater

I Peters Første Brev 5:5 står der, at “Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” En ydmyg person elsker og erkender sandheden om sin egen synd, og han ønsker at sejre over det. Han er udholden som enken der ikke gav dommeren fred, indtil hun fik det, hun villle – hendes ret til at få sejr over fjenden! (Lukasevangeliet 18:2-8) De som elsker Gud og ønsker at holde hans bud er som denne enke. De er udholdne i bøn og trænger sig ind på Gud for nåde og styrke, indtil de overvinder deres fjende, deres synd: uvillighed, vrede, bagtalelse eller nogen anden synd.

“Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart.” Lukasevangeliet 18:7-8. Det er sådan, jeg har oplevet det.

Erkende sandheden = ydmyge mig selv

Vi møder mange forskellige omstændigheder i livet – alle muligheder til at finde mere af det som gør os ulykkelig inde i – vor synd. På et punkt var det meget vanskeligt for mig. Jeg følte det som om: “Dette burde ikke ske for mig. Der er noget galt her.” Jeg beskyldte næsten mig selv for at være skyld i dette.

Jeg var urolig over hele situationen, men Gud som vidste, hvad jeg havde brug for, gav mig svaret lige fra himlen: Helt mit problem var stolthed! Jeg synes, at jeg fortjente bedre! Men Gud havde ret. Hvilken lettelse det var at ydmyge sig selv og være enig med Gud – han havde placeret mig i denne situation for mit eget bedste! “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” Romerbrevet 8:28.

Jesus siger, at vi skal erkende sandheden, og sandheden vil sætte os fri (Johannesbrev 8:32). Jeg kom fri fra noget af min stolthed, fra at tænke at jeg fortjente bedre, fra modløshed og mangel på taknemlighed. Jeg kunne aflægge en stor byrde, og jeg blev så glad, som en slave sat fri. Jeg fik endda at se, hvordan Gud faktisk velsignede mig, mere end jeg nogensinde fortjente.

I Matthæusevangeliet 11:28, giver Jesus os en invitation: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Selverkendelse og ydmyghed bringer fred, og her møder vi Jesus, vor forløber, som er sagtmodig og ydmyg af hjertet (Matthæusevangeliet 11:29-30).

Gud værdsætter ydmyghed

Jesus kalder de som sørger “salige” (Matthæusevangeliet 5:4). De som sørger over deres mangel på kærlighed, deres stolthed og så videre, vil modtage det de længes efter.

Gud så lille David, mens han vogtede sin fars får. Selv da han blev konge, lærer vi, hvordan han tænkte om sig selv: “Og nedværdige mig endnu mere end nu og synke endnu dybere i din agtelse; men hos de trælkvinder, du talte om, vil jeg vinde ære.” Anden Samuelsbog 6:22.

Denne indstilling hos David var kostbar for Gud. “Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: ›Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.‹.” Apostlenes Gerninger 13:22.

Dette er min længsel for resten af mit liv – at vandre i ydmyghed for Gud, at se mere af min stolthed, erkende det og få en endnu dybere fællesskab med Jesus. Dette liv fylder mig med en stadigt stigende fred og glæde!


Måske er du interesseret i at læse mere på vor temaside om ydmyghed, eller i artiklerne herunder
.

/dom-dig-selv

/gud-giver-den-ydmyge-nade

/4-ting-alle-bor-vide-om-ydmyghed

 

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Så stor en frelse

Apostlen der skriver Hebræerbrevet kalder det et «formaningens ord». Hensigten med denne bog er at forstærke og udvide den formaning, og bringe tro og frelse til alle som har et himmelsk kald. Alle der følger opfordringen fra Hebræerbrevet kan opnå denne store frelse.