Hvorfor det absolut kan betale sig at kæmpe imod synden

Jeg har oplevet, at kampen mod synden er meget ægte, og sejr er meget opnåelig!

Hvorfor det absolut kan betale sig at kæmpe imod synden

At kæmpe imod synd i dagliglivet. Jeg tror, at hvis jeg begyndte at tale om dette emne med mennesker, jeg møder, så ville det nok ikke være en særlig populær samtale.

“Synd” er slet ikke et moderne udtryk. Dog må vi alle erkende at synd eller ondskab – det modsatte af godhed – forårsager ødelæggelse i vor verden og påvirker stort set alle menneskers liv. Og stort set alle mennesker har en fornemmelse for, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Hvem er ikke enig i det faktum, at der burde være mindre ondskab og mere godhed? Mindre ondt i alles liv og mere godt?

Faktum er, at vi alle er født med “synd i kødet,” ofte refereret til som “synde-natur.” Dette er tilbøjeligheden til at synde, som vi alle kender, når vi for eksempel bliver fristet til at handle imod Guds vilje. Syndens potentiale skader ikke kun ens eget liv, men også andres liv med ens handlinger, er til stede i ethvert menneske, fordi vi er født med det samme kød. Men evnen til at kæmpe mod synden og modstå disse tendenser er også muligt for ethvert menneske!

Et villigt hjerte

Siden jeg var et lille barn, har jeg haft muligheden for at tro på, at det er muligt at sejre over synden i mit eget liv, fordi jeg er vokset op med at høre evangeliet i den kristne forsamling, jeg kom i, og personligt kendte mennesker som levede et liv fuld af gode frugter.

Dog er det at overvinde synden ikke noget der kommer automatisk. Da jeg var barn, var jeg ofte smerteligt klar over det, når jeg gjorde noget som gav mig dårlig samvittighed. Dette tyngede mig, fordi jeg faktisk ønskede at leve et godt liv. Lidt efter lidt begyndte jeg at kæmpe imod synden.

Jeg begyndte ved ganske enkelt at være villig til at stoppe med at gøre de ting, som gav mig dårlig samvittighed. Jeg husker tydeligt, at det virkelig som et ubestigeligt bjerg for mig at stoppe med at lyve. Det var så svært for mig at erkende mine fejl og at “tabe ansigt,” eller at stoppe med at skændes med min familie, fordi det var så svært for mig at erkende, at jeg ikke altid havde ret! Jeg indså at denne tendens lå dybt i min natur, og en villighed til at gå imod mine naturlige tendenser var et afgørende første skridt for at opnå det.

Det er Gud som arbejder i os både til at ville og udrette, som der står skrevet i Filipperbrevet 2:13. Hvis han havde lagt en trang i mit hjerte til at stoppe med at lyve, ville han også give mig al den kraft, jeg havde brug for, for at det skulle lykkes. Jeg kunne tro på dette!

Overvinde synden: En proces

Jeg kæmpede igen og igen for ikke at lyve. Jeg kunne ikke overvinde det i første forsøg og faldt uendeligt mange gange. Det var fald og nederlag som efterlod mig med en bitter smag. Men efter hvert fald, fik jeg en mere beslutsom trang i mit hjerte. Jeg indså også, at jeg skulle være mere interesseret i, hvad Gud sagde i hans ord og i at overholde det, han befalede mig i mine tanker, så jeg kunne være mere på vagt ved næste mulighed.

Lidt efter lidt, skridt for skridt med hjælp fra Helligånden, lykkedes det! Jeg klarede at overvinde løgnens ånd. Hvor jeg normalt ikke kunne ignorere splid, kunne jeg nu forblive stille, uforstyrret og glad. Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg endelig fik sejr på dette område, men jeg husker meget godt at det var et afgørende skridt, et som gav mig tro og vished til at gå videre frem. Jeg følte en ubeskrivelig glæde, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg nu havde del i “et rige, der ikke kan rokkes” som nævnt i Hebræerbrevet 12:28.

Nye dybder

Med sådan en oplevelse i min ungdom er trangen til at kæmpe kun vokset. Jeg opdager stadig i dag dybder i denne kamp mod synd. Men det gør livet spændende! Hvis jeg har fået sejr over at lyve, opdager jeg stadig at der er en hel verden af skjulte tendenser til at lyve til stede inde i mig. Gud viser mig mere af synden i mit kød – for eksempel ønsket om, at andre skal tænke bedre om mig, end jeg faktisk er eller fortælle en historie på en forskellig måde, afhængig af hvem jeg er sammen med, så jeg gør et bedre indtryk. Disse er alle en del af “lyve-familien,” og når jeg ser disse tendenser, skal jeg tage kampen op mod løgn.

En kamp koster uundgåeligt noget, og det er normalt ikke svært for fjenden, Satan – løgnens far som bibelen kalder ham, at få os til at tro, at det er umuligt at sejre, når det i realiteten er fuldt muligt! Vi har eksemplet Jesus, som blev fristet på alle områder, dog uden synd, som ved hvad vi skal igennem, og hjælper os når vi beder (Hebræerbrevet 4:15-16). Gud har våben at give os i kampen mod synden, som vi læser i Efeserbrevet 6:13-17. Han giver os Helligånden. Vi kan kæmpe og være helt overbevist om, at vi kommer til at sejre! Jeg har oplevet det så mange gange. Jeg har kæmpet og overvundet tvivl, kæmpet og overvundet ondskab, trangen til hævn, vrede og hykleri!

Resultaterne af at kæmpe imod synden

Når jeg ser tilbage, indser jeg, hvordan disse synder kunne have ødelagt mit liv. At være fri fra synden lidt efter lidt giver mig glæde og en vedvarende fred, som ikke er af verden (Johannesevangeliet 14:27). Jeg har et rige inde i mig som ikke kan rystes. Mere og mere bliver jeg en person, som gør det godt for de mennesker omkring mig, en som kan give noget fra himlen.

At være i denne kamp mod synden, gør mit liv meget lettere at leve. I mit forhold til min familie eller med hvem som helst omkring mig, ser jeg ikke en masse problemer med de andre, men jeg ser først tendensen til at synde, som jeg skal overvinde, inde i mig. Jeg smager frihed mere og mere, frihed fra synd (Johannesevangeliet 8:34-36). Evangeliet gør livet så meget lettere og smukkere!

Et liv i kamp mod synden er ikke trættende med Gud ved min side. Det er et liv som gør mig rig, som får mig til at opnå skatte med evigheds-betydning!


Interesseret i at læse mere om at kæmpe imod synd? Tjek vor
 emneside om vor kamp mod synden, eller en af disse udvalgte artikler:

Mine nøgler til sejr over synd

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.