De utrolige muligheder ved at have Jesus som vor talsmand.

VIDEO: “… dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde.” En kraftig prædiken om vore muligheder som kristne der har modtaget tilgivelse!

En talsmand med faderen: Jesus Kristus den retfærdige

“Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” Johannes’ Første Brev 2:1.

I hans opfølgning på Gary Fenn’s tale om Jesus som vor talsmand, fokuserer Philip Derkatch på en meget vigtig del af dette vers:

“Og vort mål er, at vi ikke skal synde! Vort mål er, at vi faktisk bliver som Jesus, i hans fodspor. Kristne bliver kaldt kristne, fordi de ligner Kristus, står der. Og det er målet, at blive ligesom vor mester. Vi ønsker at blive som ham!”

Den bedste advokat nogensinde

“Vi har den bedste advokat nogensinde i historien der kæmper for vores sag! Han kæmper og forsvarer os, og så er han for os, hvem kan så være imod os? Hvis han er med os, hvad kan så gøre dig fortræd? Så med frimodighed kan vi være fyldt af troens ånd og lære at vandre i hans fodspor, så vi kan fuldbyrde disse vers: ‘og ikke synde.’ Det er muligt, for de som ønsker det med hele deres liv. Det er hans mål! Det er derfor han kom til jorden. FOr at han kunne få mange brødre som følger efter i hans fodspor.”

Det er vigtigt at se, at i verset skriver Johannes ikke “når nogen synder,” som om det er en forudgående konklusion, men “hvis nogen synder.” Vor tro og vort mål er sejr over synd, og hvis vi skulle falde, er vor fortaler der for os. Men vort mål er, at vi ikke falder og at der bliver færre og færre fald, som vi vandrer i hans fodspor og lærer af ham.

Se og lyt til hele prædikenen her og læs hele transkriftet herunder.

Transkrift:

Jeg vil takke Gud, for det vi hørte her til morgen, så klart. Og jeg vil gerne læse lidt igen fra Johannes’ Første Brev 2:1: “Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde.” Så det er målet. Det står tydeligt her. Det er hans trang. “Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.”

Det er utrolig gode nyheder, at vi har denne talsmand, denne advokat, i hjørnet som kæmper for vor sag. Og det er sådan, det ofte er i retten. Du har anklagemyndigheden eller anklageren, og vi ved, hvem det er, som beskylder os for at have gjort noget. Og så at have denne advokat. Vi behøver ikke svare ham. Vor advokat kæmper for os. Og som vi hørte så klart, han kender os godt. Denne ypperstepræst som kender til alle vore svagheder. Og han forsvarer os, fordi han ser vort hjerte, han ser vor intention. Hvad er vor intention? At vi ikke skal synde. Det er målet.

Men sandheden er, at vi alle har erfaring med, at vi begynder at vandre som små børn, og selvfølgelig falder vi. Og så er vi kede af det, fordi vi ønsker at gå. Når et barn falder, går moren ikke rundt og siger til sin ven eller nabo, “Forresten, min barn falder dagen lang.” Hun siger, “Mit barn er begyndt at gå!” Hun er begejstret: “Han kan gå! Og ja, han falder en gang imellem stadigvæk. Men næsten aldrig!” Dag fire, fem kan du se, han begynder at blive bedre. Han begynder at gå, fordi målet er, at han går! Og vort mål er, at vi faktisk bliver som Jesus, i hans fodspor. Kristne bliver kaldt kristne, fordi de er Kristus lig, står der. Og det er målet, at blive som vor mester.

Og selvfølgelig oplever vi disse fald på vejen. Men vort mål er ikke at blive liggende, som vi hørte, og klynke. Vort mål er at blive ved med at gå. Og du kender børn, de vil gå, og de vil løbe, meget hurtigt. Og de klarer det, fordi de er nidkære for at lære det. De ønsker det virkelig. Så de falder i nogle dage eller noget uger, og de vælter. Og så begynder de at løbe. Og så falder de igen, og så løber og løber og løber de! Det virker som om de aldrig stopper med at løbe! Fordi det er deres mål. De vil opnå det! Og det er sådan vi er. Vi ønsker at være som ham!

Men jeg er så glad for, vi har denne advokat, Jesus Kristus den retfærdige. Og det må vi bevare som vor grundvold. At han tilgav os. Han kom til os, mens vi stadig var syndere. Vi elskede ikke ham; han elskede ham først! Den kærlighed var ensidig. Den var ikke tosidig. Det var al han godhed til os, før jordens grundvold blev lagt. Han kaldte dig og mig. Den utrolige, ubetingede kærlighed!

Og der står skrevet; Paulus skriver det meget kraftigt til Efeserne. Jeg tror, det betød så meget for ham. Du læser det i Efeserne 2:1: “Også jer har han gjort levende, jer, der var døde i jeres overtrædelser og synder.” Det er sådan, det er. Det betyder ikke noget hvor adelig en familie vi kommer fra, hvad vort familie-navn er, hvor religiøse vi er, hvor religiøse vore forfædre var. Vi var engang døde i overtrædelser og synder, og han gjorde os levende! Når du er død, kan du ikke gøre noget med det. Så, det var en vej.
Fuldstændig ufortjent.

Og det lyder næsten fantasifuldt, det vi hørte her. Der står skrevet, at han så vore synder, og han så os, mens vi endnu var syndere, og på grund af den enorme sorg vi havde i vore hjerter, vi havde en dyb anger og bad om tilgivelse, at han ville tilgive os. Og Gud er så utrolig, som vi hørte, han har kastet det i havet, og han sletter alle vore overtrædelser. Fordi han var soningen. Han var soneofferet for vor synd. Ham. Han betalte prisen. I hans legeme bar han vore striber. Der står, han blev knust for vore overtrædelser. Han blev forslået for vore misgerninger. Så han betalte prisen. Vi kunne aldrig betale den pris. Men vi føler en stor gæld. Og vi ønsker at fuldføre, som vi hørte i sangen, Jesu bud! Det er ikke lovens bud, fra Moses, det er Jesu bud og vor trang til at opfylde dem! Og at blive levendegjort i ånden. Og til ikke at synde, til at behage ham, så vi aldrig bliver separeret fra Gud, faderen, som vi engang var.

Og du kan se dette her i vers 4-5: “Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – ” Og så står der i 6: “… og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus …” Hvilken utrolig nåde! Han oprejste os. Uden at vi havde gjort noget. Og så står der i 7-9: “… for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”

Så kan nogen her være stolt af, at de er blevet tilgivet for deres synder? Kan man være stolt af, at jeg er blevet tilgivet for mine synder? Det gør mig så anderledes, efter naturen, end andre? Nej! Vi var fortabte! Vi var døde i vore overtrædelser. Og vor herre og frelser, som ypperstepræst som forstår os, han betalte en pris for os og gav sig selv som et skyldoffer. Vi fandt ikke et dyr og ofrede det, så vi blev tilgivet for vore synder. Jesus Kristus den retfærdige døde for de uretfærdige. Den gudelige døde for de ugudelige. Og vi elsker ham. Vi ved, at han elsker os, og vi ønsker at behage ham.

Og det kan være, at vi engang er blevet tilgivet vore synder, men så har vi selvfølgelig lært at gå. Men så er der også de ubevidste synder, som vi kan høre i vort toneleje bagefter. Det vi sagde, det vi gjorde som påvirker folk. Og selvfølgelig siger anklageren “Hey! Du sagde det!” Og du sagde jo det. Du ville ikke sige det. Du kan måske ikke engang huske, at du blev fristet. Men du sagde det. Og så kommer anklageren: “Se der! Du er skyldig i dette, du sagde det, du gjorde det, du viste utålmodighed overfor nogen.” Åh, jeg takker og priser Gud for, at vi har talsmanden, advokaten som kæmper for os! Som vi hørte så klart og kraftigt. Han siger: “Det er i sandhed min søn! Det er i sandhed min datter! De ønsker at være som mig. De har stadig synd i sit kød som skal overvindes. Og lad os arbejde med dem. Kæmpe for dem. Og jeg vil kraftigt gå i forbøn for dem, undtil de lever det liv, som jeg levede i mine køds dage.”

Så vi har denne utrolige ypperstepræst. Vi har ham som sonede vore synder. Det var en gave fra Gud. Lad os ikke tage let på den enorme gave, at han gav sit liv for os. Vi tilbagebetaler ved at være trofast mod ham, trofast mod hans bud. Og vi går ikke tilbage igen og igen og siger, “Det er ligemeget, om jeg synder, jeg bliver bare tilgivet. Det er ret ligemeget.” Og man kan være slap og lunken. Er det en som ønsker at være som Jesus? Er det en som nogensinde lærer at gå? Selvfølgelig ikke! De bliver, som vi hørte. De bliver bare liggende der og roder rundt i sin dynd. Og som der står, hunden vender tilbage til sit opkast, soen til sin sump. Sådan er det villigt at synde igen, efter vi ser sandheden. Så er vi ikke af sandheden, så ønsker vi ikke at følge i Jesu fodspor. Og man misbruger denne nåde til sin egen ødelæggelse.

Så jeg takker og priser Gud, for at vi har denne nåde, at vi er frelst. Denne gave at vi kan komme fuldstændig ud af mørke og overtrædelser og synd og lære at være et lille barn i Jesus, og lære at gå dag efter dag. Og vore ben bliver stærkere og stærkere, troen kommer ind i vore hjerter. Han puster liv ind i os! Han giver os kraft til at sejre. Og kraft til at leve hans liv. Han giver os dette liv, så vi kan følge i hans fodspor. Vi lærer at vandre og løbe med ham. Så vi kan blive i stand til at kaldes hans brødre. Åh, tænk at have dette navn: “Dette er min bror, dette er min søster, som jeg ikke skammer mig over. Fordi deres hjerte er rent. De ønsker at være som mig. De vil følge efter i mine fodspor. Jeg forstår dem. Jeg har gået igennem det.”

Hvilken utrolig pris han betalte, at iføre sig kød og blod som børnene! Ham som ikke kendte til synd. Han iførte sig et tilsvarende syndigt kød, så han forstod, hvad det ville sige at blive fristet til alle ting, ligesom vi bliver. Hvilken barmhjertig, vidunderlig ypperstepræst vi har. Og han kæmper for os i det hjørne! Så vi ikke behøver at lytte til anklageren. Vi behøver ikke lytte til ham som lyver og bedrager. Vi har denne bedste advokat nogensinde i historien, som kæmper for vores sag! Han kæmper og forsvarer os, og hvis han er for os, hvem kan så være imod os? Hvis han er for dig, hvad kan da skade dig? Så med frimodighed kan vi blive fyldt med troens ånd og lære at vandre i hans fodspor, så vi kan opfylde disse vers: “… og ikke synde.” Det er muligt for de som ønsker det med hele deres liv. Det er hans mål! Det er derfor, han kom til jorden. Så han kunne få brødre som fulgte efter i hans fodspor.

Så jeg takker og priser Gud for, at vi har dette kald. Og vi har dette håb i vort hjerte, at vi kan blive levendegjorte fra døden, fra overtrædelser og synder i ham som elskede os, før vi elskede ham. Vi betaler tilbage så godt vi kan ved at være trofaste i vort daglige liv. Og det behager ham. Og ønsker vi ikke at behage ham? Vi ønsker ikke på nogen måde at gøre ham ked af det, og det forstår vi, at synd gør. Men hvis vi synder, har du en talsmand hos faderen. Og jeg har haft brug for denne talsmand. Og jeg er så glad for, at jeg stadig har denne talsmand som kæmper for mig i hjørnet. Og han kæmper for dig. Så du og jeg kan vandre på den vej, Jesus gik. Og han skammer sig ikke over de, som har det i deres hjerte at blive som ham. Og de er i sorg og i nød, når de kommer til kort, selvfølgelig. Men snart kan vi gå. Og snart kan vi løbe med ham.

Så må Gud styrke enhver mægtigt. Lad disse troens ord, vi har hørt, brænde i vore hjerter, så vi ikke lever for noget andet! Og de hvis hjerte brænder for ham, de bliver ikke til skamme. Hold fast på din tro! Og du vil se, at disse ord kan gå i opfyldelse. Johannes’ formaning – han levede dette liv. Og han formaner os i dag til, at vi også kan leve dette liv. Priset være ham, vor ypperstepræst, som er med os dag og nat, og beder for os. Åh, vi er det mest heldige, velsignede mennesker! Må Gud styrke hver eneste.