En refleksion over evigt liv

VIDEO: Gud har lagt evigheden i vore hjerter. Men er der forskel på, hvordan folk oplever evigt liv? Er der noget som kan påvirke, hvordan vi tilbringer evigheden?

I Prædikerens Bog 3,11 står det skrevet, «Han har også lagt menneskene verdens gang på sinde …» Vi ved ikke præcis, hvordan evigheden bliver, men vi ved, at hvis vi følger Jesus og lever i lydighed mod hans bud, så har vi fået løfte om at tilbringe evigheden med ham. I dette interview reflekterer Gary Fenn over, hvordan evigheden kan variere for forskellige mennesker, og hvordan vi kan påvirke, hvordan vi skal tilbringe vort evige liv.

Lydudskrift: En refleksion over evigt liv

Er alle mennesker evige?

Gud har skabt os som evige væsener. Alle mennesker har en ånd; alle mennesker har en sjæl. Og der står skrevet, at Gud har lagt evigheden i ethvert menneskes hjerte. Det er altså noget evigt dybt nede i os mennesker. Og det er meget interessant, når man taler med folk, næsten uden undtagelse, oplever man også, at folk mærker dybt inde i sig, at deres liv kommer til at fortsætte evigt. Hvis de er troende, hvis de tror på Kristus eller ikke, er det noget inde i menneskeheden, fordi Gud har placeret det der, som siger til dem: Der findes en evighed, der findes noget bagom graven.

Det der er forskelligt er, hvor vi skal tilbringe evigheden. Evigt liv er lovet de som lever for Jesus, som har tro på Jesus Kristus og lever sit liv for ham. Jesus sagde, at den som bjerger sit liv i denne verden, for bare at leve et jordisk liv den tid, man er her på jorden, at leve for sine lyster – at søge sit eget, at leve i synd – den som bjerger sit liv i denne verden, han skal miste det i al evighed. Men den som mister sit liv i denne verden, han skal miste det i al evighed. Men den som mister sit liv i denne verden – med andre ord, som mister sit selvliv, sit egoistiske liv, det liv hvor han søger sit eget – hvis han mister det liv nu for at leve et liv, der er i samsvar med Guds ord, så bjerger han sit liv i al evighed. Han har løftet om evigt liv. Så det er forskellen. Ikke om vi går ind i evigheden eller ikke, for alle mennesker går ind i evigheden, men ens skæbne i evigheden. Det er forskellen. Og det bestemmes af ens tro på Jesus Kristus.

Hvordan kan vi rette vores opmærksomhed på evigheden i stedet for det jordiske?

Vi er mennesker og skal leve på denne jord, og derfor drager det timelige liv os. Det stiller sine krav til os, fordi vi lever her i denne verden. For at leve med evigheden for øje skal man altså kæmpe mod alt det, der er timeligt, som vil drage dine tanker og dine interesser ned til jorden. Vi skal kæmpe mod dem og bevæbne os, først og fremmest med Guds ord. Fordi Guds ord er evigt. Og når ordet fylder vort hjerte og sind, og det er vort mål at opfylde disse ord, at opfylde Guds ord i størst mulig grad, så vil vort blik løftes mod det som er evigt. Og vi vil jage efter det som er evigt.

Visdom skal for eksempel regere i al evighed. Og når du tror det, og det griber dit hjerte, at du kan få visdom, at Guds ord er visdommens fylde, at i Jesus Kristus – alle visdommens og kundskabens skatte tog legemlig bolig i ham. Og han har lovet at dele dette liv med os! Så bliver, for eksempel, visdom så stor for dig, det bliver en så stor skat for dig, og i alle livets forhold vil dit hjerte og sind være åbne for de muligheder, du har til at lære visdom i livet. Den visdom du får, tager du med dig ind i evigheden.

Kundskab, for eksempel, denne verdens kundskab, kundskab om videnskab, kundskab om matematik og sådanne ting, de kan være til nytte for dig i dette liv, men man har brug for visdom, hvis man skal være i stand til at styre og regere i den kommende verden, som er løftet til de som vil følge Jesus i livet. Og derfor, når man holder dette fokus og har dette syn klart for sig, så ser man de mange, mange muligheder som man får i livet til at kunne få del i Guds visdom, som er iboende i Guds ord.

Kan vi påvirke vor egen evighed?

Åh, vi kan påvirke den enormt! Begyndelsen af evigheden, eller vi kan sige, når det som vi kalder nådetiden, som Gud har givet menneskene til at leve på denne jord, når nådetiden er slut, og vi går ind i den nye husholdning, som vi kan kalde evigheden, noget af det første som skal ske i den nye husholdning er, at Gud skal dømme menneskers hemmeligheder ved den som han har udnævnt, Jesus Kristus. Så den tid vi har levet her på jorden, vi kan sige det sådan, er egentlig en prøvetid, og vi skal … vi kommer ind i tiden, hvor der falder dom over, hvordan vi har levet i denne verden, når vi begynder på evigheden. Og når vi tror på det og accepterer, at Guds ord er sandt, at det er sådan det er, så kommer alle aspekter af vort liv selvfølgelig til at blive påvirket af den tro, at vi skal dømmes af Gud, for hvordan vi levede på denne jord, og min evighed afgøres som følge af den dom, hvordan jeg har det i al evighed.

Jesus fortalte lignelsen om såmanden, og at der var tre forskellige resultater fra de som modtog Guds ord som et frø i sit liv. Nogle tog imod ordet og kunne bære tredive fold frugt. Og andre, de tog det tydeligvis mere alvorligt; evigheden greb deres hjerter i en dybere grad. Deres kærlighed til Kristus var intenst meget større. Deres længsel og ønske om at blive som Jesus og leve Jesu liv var større, og derfor kunne de få del i tres fold frugt. Men Jesus sagde, at der var nogen som blev så utrolig grebet af Kristi liv, af Guds ord, af evigheden, af at tilbringe evigheden med Jesus, af at være så nær ham som overhovedet muligt, som skrifterne sagde, af at være så tæt på, at de opnåede dette ophøjede kald; at være en Jesu brud. En brud der skal være hans mage, en brud der skal være sammen med ham i al evighed, en brud der vil være i stand til at have samfund med ham i aller dybeste grad. De som har været så grebet af sandheden og Jesus liv. Jesus sagde i lignelsen, at de vil have opnået at få del i hundrede fold frugt i sit liv.

Det bør være det endelige mål for enhver kristen. Og når det bliver dit mål, så lever du selvfølgelig ikke for noget andet. Alle dine tanker, al din hengivenhed, alle dine intentioner, al din iver, alle dine ambitioner, alt som er i dig jager efter det ene ubeskrivelige store mål: at du kan blive Jesu egen mage, den som han vil tage med sig ind i evigheden og i forholdet som en brud med sin brudgom, det forhold som disse vil have med sin Frelser.