Er det muligt altid at være lykkelig?

VIDEO: Susi deler sit vidnesbyrd om, hvordan vi kan have en urokkelig underbyggende lykke som ikke bliver påvirket af vore omgivelser.

Der må være noget mere i lykke end boblende følelser, fordi ingen kan føle sig lykkelig hele tiden, dog ønsker alle at være lykkelige. Hvad er sand lykke så? Hvordan kan jeg få det?

Se dette interview hvor Susi deler et forfriskende syn på, hvad lykke betyder for hende, og hvorfor hun tror, det er muligt, altid at være lykkelig.

Hvis du er interesseret i at se flere videoer af dette interview, så klik her.

(Audio transcript for this video at the bottom of the article)

 

Audio transkription: “Er det muligt altid at være lykkelig?”

Hvad betyder lykke for dig?

Susi: For mig handler lykke hovedsageligt om fred. Der er også lykke som kommer med begivenheder, ting der sker og lykke-følelser som vi ikke nødvendigvis vælger. Det er ting som sker omkring os, og jeg reagerer med lykke. Men der er en dybere lykke, som er stabil. Den kommer fra den fred, jeg har i mit hjerte. Og det er en fred der kommer af, at Gud har omsorg for mig. Jeg tror på hans ord, jeg tror på hans løfter, jeg ved han tager sig af mig, jeg ved han har planer for mig, jeg ved han har tilgivet mig, og han hjælper mig med at gøre hans vilje. Og det er den overbevisning og den fred, som er fuldstændig uforstyrret af omstændighederne omkring mig, som gør mig så lykkelig, når jeg går i seng om aftenen.

Og den anden meget store del af lykke for mig er taknemlighed, som også er noget jeg vælger. Det er noget stabilt. Det er noget, som ikke behøver at blive påvirket at mine omstændigheder. Så, for mig, selvom jeg også nyder lykkelige stunder og er meget taknemlig, for de velsignelser der kommer, og mennesker jeg elsker og en solskinsdag, afhænger jeg ikke af solskinsdagen, fordi den fred som underbygger det hele, ikke kan tages væk.

Der er helt sikkert tider med tab, tider med prøvelser, tider hvor tingene ikke går min vej. Og der er ingen boblende følelser, ingen glædes-følelser på det tidspunkt. Men jeg kan alligevel have fred og taknemlighed i mit hjerte. Og det giver mig en understrøm af lykke som ikke er berørt af den nuværende test, prøvelse eller konflikt; hvad det måtte være, jeg møder. Og jeg tror, at alle personer går igennem perioder, hvor vi ikke har disse lykkelige følelser. “Vælg lykke” betyder ikke, at jeg kan vælge følelser, men det betyder, at jeg holder urokkelig fast ved min tillid til Gud og hans ord, og igennem den fred har jeg en lykke som er dybere.

Taknemlighed er en stor vej til lykke. Det er den rigtige vej for mig.

Taknemlighed er ofte et valg. Der kan ske ting på en måde, jeg ikke ønskede. Og dog vælger jeg selv, hvordan jeg reagerer på det. Og for mig er taknemlighed blevet en rigtig løsning. Det er en nøgle. Det kan gå op for mig, at jeg er i en situation, og der er noget, jeg virkelig ikke kan lide. Måske er det mennesker, som jeg ikke naturligt klinger med, eller måske er jeg adskilt fra mennesker, jeg virkelig holder af. Og så kan jeg vælge, hvordan jeg reagerer på det. Jeg er så taknemlig for at have lært, at jeg kan vælge at takke Gud, for hvad han gør i mig og vide, at jeg er i hans hænder, og jeg kan gøre, det han giver mig at gøre af hele mit hjerte. Og når jeg gør det, bliver jeg lykkelig.

Jeg tror, det er muligt altid at være lykkelig

Når jeg tænker på lykke som fred og taknemlighed. Fordi det er en bestemmelse i mit eget hjerte. Og det afhænger ikke af nogle af mine andre omstændigheder. Så det er ikke muligt altid at være overfladisk boblende og glad. Der er mørke dage, hvor vi bliver prøvet. Den “onde dag” er en frase vi læser i Guds ord. Men det betyder ikke, at jeg kommer ud af hvilen eller ud af glæden i min tillid til Gud.

Jeg indser, at min lykke også kan vokse, des mere jeg er klar over, hvad der vil stjæle den. Klagende tanker, sammenligne mig selv med andre, utilfredshed på nogen måde, frygt og angst er allesammen tanker, som falder mig meget naturligt, men som stjæler min lykke. Så des mere jeg er rustet og forberedt, jeg er bevæbnet med Guds ord, og jeg beder i mine tanker, jeg er klar over at disse ting kommer, så kan jeg modstå dem, når de kommer! Og så bevarer jeg min lykke. Så det er altid muligt at beholde min lykke. Jeg kan altid glæde mig. Men jeg skal være på vagt og årvågen over, at disse ting ønsker at stjæle den.

Jeg kan finde denne urokkelige lykke, når jeg helt enkelt vælger at tro på, at Guds ord er sandt for mig

Når jeg tror på, at han elsker mig fuldstændigt; jeg tror på, at han har planer for mig. De er ikke indviklede. Det handler om at gøre det bedste, jeg forstår, med det som er lige foran mig. Så kan jeg gå i seng om aftenen og have denne fred, og jeg ved, at Gud er for mig. Han følger med, han er interesseret i mig. Og den fred er langt mere værd end boblende følelser. Så selvom tingene går imod mig lige nu, og der er mange ting at lære, mange prøvelser, mange ting vi møder, specielt når vi er meget unge, men jeg kan have denne tro og fred i dybet af mit hjerte.