Gå til indhold

Tilgivelse: Betingelser, at høste, taknemlighed og kærlighed (2/3)

Der skal meget ydmyghed til for at indrømme, at vi har syndet og kommer til kort.

De fleste er kendt med konceptet om tilgivelse. Jesus gav sit liv for os, sådan at vi kunne modtage tilgivelse for vore synder. Selvfølgelig er det så ikke gratis at synde, men hvis Jesus døde både for de synder, vi allerede har gjort, og de som vi kommer til at gøre, hvorfor er det da så vigtigt at sejre over synden?

I Del 2 af vor samtale med ActiveChristianitys redaktør Milenko læser vi, hvad bibelen har at sige om forudsætningerne for tilgivelse, og hvad der driver, efter at vi har modtaget tilgivelse.

Se resten af samtalen om tilgivelse i Del 1 og Del 3 i denne serie.
(Udskrift af lydfil for denne video nederst i artiklen)

Videre læsning om tilgivelse:

Besøg vor emneside om tilgivelse og skyld.

Er jeg gået for langt for at få tilgivelse?

 

Udskrift af lydfil

Kathryn:
I første del af denne serie snakkede vi om, hvorfor vi har brug for tilgivelse, og hvordan vi kan få den. I anden del begynder vi med spørgsmålet: «Er der nogle betingelser som vi skal opfylde for at få tilgivelse?»

Milenko:
Vi kan for eksempel læse i Første Johannesbrev 1,9, hvor der står: «Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.» Her ser vi, at dette er et meget vigtigt punkt. Hvis vi bekender vore synder. Det er en erkendelse. Da kan han tilgive os. Uden erkendelsen er der ikke tilgivelse.

Kathryn:
Der skal ydmyghed til at indrømme, at vi har syndet og kommer til kort.

Milenko:
Ja, vi må virkelig ydmyge os. Vi må sige, «Jeg er en synder, og dette har jeg gjort.» Det viser mit sindelag, og det betyder, at jeg så kan være åben for tilgivelse. Så er det noget, jeg kan modtage.

Der står også noget i denne forbindelse, når vi tænker på bekendelse, det er ikke bare at sige, «Jeg har syndet», men vi skal omvende os fra det. Vi kan læse det meget tydeligt. Det står i Lukasevangeliet 24,47: «… og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem.» Så det var omvendelse, så forladelse. Omvendelse, tilgivelse.

Kathryn:
Forladelse betyder tilgivelse, ikke sandt?

Milenko:
Ja, det er det samme. At begåede synder bliver udslettet. Men omvendelse går foran. Det betyder, at jeg har sorg over, at jeg har syndet. Det er, når jeg ser den kærlighed som Jesus havde for mig, at jeg virkelig får sorg over, at jeg har syndet imod ham. Det får mig til at omvende mig. Det er fordi, jeg har kærlighed til Jesus. Ikke fordi jeg frygter, at jeg skal til helvede eller noget sådant, men fordi jeg elsker Jesus.

Kathryn:
Og hvad med at tilgive andre?

Milenko:
Jo, det er et vigtigt punkt. Og der står faktisk også om det. I Matthæusevangeliet 6 kan vi læse, det står der i Matthæusevangeliet 6,14: «For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.» Og dette er vigtigt: «Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.»

Kathryn:
Det er ganske klart.

Milenko:
Det er meget klart, og meget vigtigt. Dette er et meget vigtigt punkt, at vi lærer at tilgive andre for det, de har gjort imod os. Om det er virkeligt eller indbildt, men jeg må lære at tilgive. Og det er grundlaget for selv at modtage tilgivelse.

Kathryn:
Der var et vers, som jeg tænkte på i forbindelse med tilgivelse, og vi kan læse det i Efeserbrevet 1,7. Der står der: «I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.» Der kan det se ud som om der ikke er nogle betingelser.

Milenko:
Jo, i dette vers kan vi virkelig se, hvor enorm den nåde er, at vi har fået tilgivelse, som vi snakkede om. Ufortjent nåde. Men vi husker, at det gik sammen med omvendelse. Og her kan vi læse et vers som Paulus skriver i Romerbrevet 6,1: «Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?» Man kan stille sig selv dette spørgsmål. Jeg får meget nåde, når jeg synder, så skal jeg synde mere for at få mere nåde? Men Paulus skriver: «Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?» Her ser vi, hvad omvendelse betyder. Det er at få et nyt sindelag. Et helt nyt sindelag. Vi døde fra synden. Det betyder, at synden er død for os.

Aldeles ikke! Han siger det meget eftertrykkeligt. Aldeles ikke! Og det er sindelaget, som vi bør have, når vi har omvendt os. Det er det nye sindelag. En 180-graders omvendelse, at vi går i en helt anden retning. Der hvor vi levede efter vore lyster, efter synden som vi blev fristet til, der tjener vi nu Gud. Og det betyder, at vi begynder at kæmpe imod synden. Og det er det nye liv, som vi kommer til efter tilgivelse. Det er hensigten.

Så den nåde vi får åbner store muligheder for os. Det er nåden i Den nye pagt.

Kathryn:
At vi kan gøre noget med synden, som vi ser.

Milenko:
Vi kan faktisk gøre noget med det, hvor de i Den gamle pagt aldrig kunne blive færdig med det og gang på gang måtte bringe offer, har vi nu en mulighed for at blive færdig med det.

Kathryn:
Så betyder det, at når vi omvender os, så tager vi en beslutning, og at vi bare stopper med at synde fra den dag af?

Milenko:
Det havde jo vært ideelt, ikke sandt? Men i praksis tror jeg, at vi indser, at det ikke fungerer sådan. Sagen er, at omvendelsen er en holdningsændring; nu vil jeg ikke længere tjene synden. Jeg vil tjene Gud, så det er det, jeg begynder at arbejde for. Og så kan man sige, at jeg begynder at følge Jesus på en vej til fuldkommenhed. Men det er præcis som et lille barn der lærer at gå. Du ved, de begynder at gå, og så falder de, ganske ofte. Men at falde, det er ikke det samme som at leve i noget. Man kan for eksempel ikke sige, at man «gør et fald», eller «begår et fald». Det sker, men det var ikke meningen. Og det er det som er vigtigt at forstå, at hvis vi er begyndt at gå, og så falder, så er det ikke slutningen. Det er jo synd, og vi skal omvende os igen, og vi skal bede om tilgivelse igen. Men Jesus tilgiver også det.

Men alt har at gøre med min holdning. Jeg rejser mig og bliver ved med at gå. Det er meget vigtigt at forstå. Men omvendelsen, det er fra at leve i synd, at leve efter mine lyster. Nu begynder jeg at gå. Jeg går i en anden retning.

Kathryn:
Er det så vigtigt, hvis vi falder, som barnet der lærer at gå og vi falder, og rejser os igen, er det vigtigt at bede om tilgivelse hver gang? Eller når vi har fået tilgivelse, betyder det, at vi nu har fået tilgivelse for hver gang, vi kommer til at falde?

Milenko:
Det betyder absolut, at vi skal bede om tilgivelse igen, fordi vi faktisk har begået synd. Tilgivelse er frit tilgængelig, men jeg skal alligevel vise den samme anger. Det er stadigvæk et fald, det er et nederlag, kan man sige, i denne situation. Og jeg skal virkelig vise min omvendelse, at det er ikke dette som jeg vil. Det bliver ved. Men jeg kan lære af det. Jeg kan lære at gøre det bedre næste gang. Det er en kristens udvikling.

Kathryn:
Så vi kan ikke have holdningen, at det ikke er så farligt.

Milenko:
Nej, absolut ikke. For så gør vi egentlig det, som de gjorde i Den gamle pagt, at vi gentagne gange må bringe offer, fordi vi egentlig ikke har bestemt om for at stoppe med det. Så bruger vi Jesus som en af disse ofringer, som de gjorde i Den gamle pagt. Egentlig korsfæster vi ham igen. Igen og igen. Det er en rigtig dårlig holdning. Det er ikke at vise kærlighed til Jesus.

Kathryn:
OK, jeg forstår hvad du siger, men hvis jeg for eksempel kan undgå en vanskelig situation ved at lyve, eller det gør livet lidt lettere i situationen, og det egentlig ikke skader nogen andre, så kan det virke, som om det måske egentlig ikke er så alvorligt.

Milenko:
Jo, men tænk lidt på det. Alt drejer sig om din holdning og dit forhold til Gud. Hvis du virkelig elsker Gud og ikke vil gøre noget imod ham – og at synde, i dette tilfælde at lyve, er at handle imod Guds vilje, så man egentlig gør noget, som Gud ikke vil. Det er en rigtig dårlig holdning eller sindelag, at tænke, at jeg kan blive ved med det, fordi Gud tilgiver mig alligevel. Det har ingenting med kærlighed at gøre. Og det er derfor, vi gør det. Fordi vi elsker ham, fordi han elskede os først. Grundlaget for tilgivelse er også baseret på det. Det er vigtigt, at vi elsker Gud, fordi vi vil det. Ikke fordi han tvinger os. Ikke fordi vi får nogle personlige fordele af det, men fordi vi elsker Gud. Og det er ikke af selviske grunde. Vi kan ikke leve på en selvisk måde, fordi det er netop det synden er: Egoisme.

Kathryn:
Så hvis jeg skulle lyve lidt for at beskytte mig selv, viser det bare, at jeg ikke har haft noget respekt for Gud.

Milenko:
Det vi skal huske på er at synden, at leve efter mine lyster er egoisme, det er selviskhed, og der findes ikke kærlighed i det. Og det jeg gør har faktisk en indvirkning på andre mennesker. Alltid. Man kan tænke at det ikke er så farligt, det rammer ikke dem. Men det gør det, fordi jeg er egoistisk. Og hvis Jesus elskede mig, hvad skylder jeg så ikke de andre? Jeg skal også elske dem. Det er en del af det hele. Det er, at jeg er fyldt med taknemlighed, kærlighed til Gud, og det virker at jeg også har kærlighed til mine medmennesker. Det er også en grund til ikke at synde.

Kathryn:
Sier bibelen ikke, at vi skal høste for hver synd, som vi begår?

Milenko:
Det stemmer, det skal vi, der er konsekvenser for synd. Alt vi gør har konsekvenser, og tilgivelse fjerner ikke høsten. Hvis man sår efter sine lyster, skal man høste det. Man kan for eksempel få tanker, selv efter man har omvendt sig og fået tilgivelse, tanker fra det gamle liv kan dukke op, og det kan være en byrde. Eller et forhold som er blevet skadet af din egoisme, som du nu skal gøre godt igen. Og det kan tage tid.

Kathryn:
Så det er ikke sådan, at at høste er en slags fysisk straf som man kan forvente at få, eller at noget forfærdeligt kommer til at ske?

Milenko:
Nej, det er det ikke. Det er eftervirkningerne, konsekvenserne af at leve efter ens lyster; at leve i synd. Det er det, det drejer sig om. Og tilgivelse tager ikke konsekvenserne væk, at man skal høste.

Kathryn:
Så hvis jeg ikke havde syndet til at begynde med, havde jeg ikke skulle håndtere disse virkninger af at have gjort det.

Milenko:
Nej, det stemmer. Så efter vi har fået tilgivelse, skal vi fokusere på det, at vi fortsetter med at leve sådan, at vi ikke skal høste negative konsekvenser, men at vi høster det gode, som vi gør.

Men sagen er, at vi stadigvæk skal høste fra det gamle liv, og vi skal nu bruge det som en anledning til at få mere frelse, og en mulighed til at se, at vi virkelig tjener Gud trods dette. Det er også at vise vor kærlighed til ham.

 

Følg os