Vor tro

Vi tror på den almægtige Gud, på hans søn Jesus Kristus og på Helligånden. Vi tror, at bibelen er Guds ord, og den er vort eneste trosfundament. Syndernes forladelse, dåb og nadver (brødsbrydelse) er fundamentale elementer i vor tro.  Ifølge Guds ord skal vi «bære frugter som er omvendelsen værdig», efter at vi har modtaget syndernes forladelse. (Matthæusevangeliet 3,8; Apostlenes Gerninger 26,20)

Jesus var et menneske som os

Vi tror, at Jesus Kristus blev undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, og at han opstod den tredje dag efter korsfæstelsen, sådan som bibelen fortæller det. Bibelen lærer os også, at Jesus Kristus var et menneske som os, «som menneske kommet af Davids slægt». (Romerbrevet 1,3)

I Hebræerbrevet 4,15 står der: «For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.» At forstå, at Jesus fornægtede synd, da han blev fristet giver os tro på fuld sejr over synden i vore egne liv.

Læs mere om «Kristus åbenbart i kød»

Sejr over bevidst synd

Vi tror, at Jesus blev fristet som os, og at han aldrig syndede, men sejrede i alle fristelserne ved hjælp af Helligånden (Hebræerbrevet 4,15-16). Derfor tror vi også, at når vi bliver fristet til det, vi ved er imod Guds gode vilje, får vi kraft til at fornægte os selv og sejre (Romerbrevet 6,1-2). Vi tror på sejr over al bevidst synd, et liv i åndelig vækst, og udvikling i det som er godt sådan som bibelen siger det.

Læs mere om «Sejr over synd»

Helliggørelse

Bibelen fortæller os, at der er en vej at gå som disciple i Jesu fodspor, efter at vi er omvendt og har modtaget syndernes forladelse. Dette er vejen i lydighed mod Helligånden, der fører til forvandling og guddommelig natur (Andet Petersbrev 1,4). Denne indre forvandling er det, bibelen kalder helliggørelse.

Menigheden – Kristi legeme

Vi tror, at det åndelige samfund der vokser frem imellem de der lever i tråd med lyset og vejledningen fra Guds ord, er menigheden, som også kaldes Kristi legeme. Alle der lever «korsfæstet med Kristus», tilhører ham og er en del af dette legeme – uafhængigt af tid og sted, kultur og tradition (Første Korintherbrev 12,27: Efeserbrevet 4,15-16).

Dåb

Vi praktiserer den troendes dåb, altså voksendåb. Dåben er «en god samvittighedspagt med Gud». Første Petersbrev 3,21.

Dåben fjerner altså ikke synden, men ved at lade sig døve vidner man for Gud og mennesker, at man vil leve et nyt liv. Man indgår en pagt, en aftale med Gud, om at man herefter ikke længere skal leve efter sin egen vilje, men leve for ham og gøre hans vilje.

Nadver (Brødsbrydelse)

Nadveren er et selvransagende samvær, hvor vi mindes det store frelsesværk Jesus gjorde for os, og det værk han vil gøre i os.

Nadveren, eller brødsbrydelsen, er en bekendelse. Vi bekender, at vi i vore daglige liv er delagtige i den samme død som Jesus; døden over synden som bor i vor natur. Ved at dele et brød vidner vi om, at vi alle er lemmer på ét og samme legeme.

«Herren Jesus … tog et brød, takkede, brød det og sagde: Dette er mit legeme, som er for jer. Gør dette til minde om mig! Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, og sagde: Denne kalk er den nye pagt i mit blod. Gør dette, så ofte som I drikker den, til minde om mig! For så ofte I spiser dette brød og drikker denne kalk, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.» Første Korintherbrev 11,23-26.

«Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.» Første Korintherbrev 10,16-17.