Sådan kan du finde udvejen i hver eneste fristelse

“De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.” Første Brev til Korintherne 10:13.

Udvejen

I Første Brev til Korintherne 10:13 står der om fristelsens stund, og at Gud skaber en udvej, så vi ikke bukker under. Hvor håbefuldt er det, at i har en Gud som måler enhver fristelse, så vi kan bære den! Gud har en udvej for os i enhver fristelse. Udvejen er at gå foran nådens trone og bede om nåde i fristelsens stund; med andre ord, før vi falder. Så har vi Guds løfte om, at vi vil modtage nåde, hvilket er styrke og hjælpe i rette tid, så vi kan stå efter at have overvundet alt (Hebræerbrevet 4:16; Efeserbrevet 6:13).

I Første Brev til Korintherne 10:13 står der ikke, at Gud giver os en udvej fra fristelsen, så fristelsen forsvinder; tvært imod, han giver os udvejen, så vi kan bære fristelsen. Han har lovet os Helligåndens kraft til at styrke os, så vi kan bære fristelsen. Det er den samme evige ånd, som styrkede Jesus i hans køds dage og gjorde det muligt for ham at ofre sig selv til Gud, som et lydefrit lam (Hebræerbrevet 9:14).

Sådan en udvej gør det muligt for os at undgå at lide nederlag i fristelsens stund. Så skal vi dog vælge at lide i vort kød. Efter naturen vil vi helst undgå at lide i kødet og håbe på, at Gud tager fristelsen og trængslen væk, så det stopper. Men det er ikke det, der står skrevet. I den gamle pagt troede Israel det samme; konsekvensen blev, at de mistede muligheden for at komme ind i det lovede land. Da de valgte at finde en vej ud af den situation, Gud havde forberedt for dem, valgte de også at forære en kæmpe sejr, over deres fjender, væk. Det de faktisk valgte, var at vandre i ørkenen rundt om deres fjender i fyrre år.

Gå lige igennem dine fjender!

Hvad er vejen rundt om dine fjender? Så længe jeg vælger at tage vejen ud af en situation, som Gud har forberedt for mig, så vælger jeg at gå rundt om min fjender. Måske forbliver jeg i en situation, men så længe jeg vælger at bibeholde negative tanker om andre, utaknemlige tanker, tanker som dømmer de andre eller har krav til dem, vælger jeg at gå rundt om mine fjender. Sandheden er, at mine fjender bor i mit eget kød, og det har ingenting med de andre eller mit livs omstændigheder. En syndebuk, en undskyldning opstår, så kødet selv ikke skal lide, og derfor hører vi dette råb fra kødet: “De andre er problemet!” Når jeg, ved Guds nåde, fornægter at bruge mit sind til negative, utaknemlige og dømmende tanker som har krav til de andre, så ser jeg klart, at det faktisk er mit kød som er problemet. Så går jeg lige igennem mine fjender ind i det lovede land.

Lad os ikke efterfølge Israels eksempel. Lad os hellere vælge Guds udvej i fristelsens stund—udvejen hvor jeg bærer fristelsen og modtager kraft til at lide i mit kød, så jeg kan blive færdig med mine fjender—færdig med synden! (Peters Første Brev 4:1). Det er tydeligt, at dette medfører en kortvarig lidelse (Andet Brev til Korintherne 4:17-18). Men det lige præcis dér, jeg kan blive færdig med synden! Det er dér, jeg kan blive færdig med mine fjender, færdig med at lide under deres tyranni i stedet for at vandre rundt og rundt om dem år efter år uden nogen ende. Hvilken lidelse er størst, tror du? Apostlene formaner os til at “Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.” Apostlenes Gerninger 14:22. Ja, igennem mange trængsler, ikke rundt om mange trængsler. Så går vi ind i Guds rige som er fuld af retfærdighed, fred og glæde i Helligånden.

Må Gud kraftigt styrke os til i fristelsens stund at vælge udvejen der går igennem trængslen, ikke rundt om den. Gud har skabt denne udvej, en vej ud af al uretfærdighed, uro og ulykke! Salig er hver og en som gør sig brug af den!

Denne artikel blev først publiceret med titlen “Udvejen i fristelsen” i BCC’s tidsskrift Skjulte Skatte i Juni 2014.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag