Corona-krise – en tid nærmere Gud?

I slutningen af 2. verdenskrig var der stor nød på jorden. En længsel efter  basale behov som mad, hus, penge og arbejde var eftertragtet. Der var en længsel efter noget mere, en længsel efter en mening med livet. Trossamfundet voksede i den grad og kirkerne var fulde af mennesker.

I dag, 80 år efter krigen, lever vi i overflod et luksusliv, hvor de basale behov er mere end dækket og hvor stræben efter flere penge, højere uddannelser – bedre arbejde, større hus, forbrug og bedre velstand ligger højt i kurs. Midt i det, har der aldrig været mere ensomhed, angst og depression i landet som før. Hvordan hænger det sammen?

Men lige pludselig hvor vi tror, vi har alt under kontrol, bliver vores ben slået væk af en ny virus over landet, ja over hele verden. Corona har indtaget landet med storm. Børnene bliver sendt hjem fra skole, mange voksne skal arbejde hjemmefra (eller har mistet deres arbejde) og skal lige pludselig være sammen med familien 24/7. En velsignet tid for familien?

Butikker lukker, udrejse fra landet frarådes, social samvær forbydes af myndigheder, ja til og med militær og politi er sat ind for at holde øje med, om borgerne overholder reglerne.

Frygt, bekymring, angst og måske sorg kommer over mange, og livet møder fra den ene dag til den anden mange udfordringer. Hvordan takler vi det?

I bibelen står skrevet, at Gud har al magt i himmel og på jord. Underligt nok sætter han, på ingen tid, hele verden på standby med en virus. Videre står der:  “Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget.” Lukasevangeliet 12:32

Salmernes Bog 27:1 giver os svar på alt det som kan tynge os: “Herren er mit lys og min frelse, hvem [eller hvad] skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem [eller hvad] skal jeg da være bange for?” Og i vers 3: “Selv om en hær [Corona] belejrer mig, er mit hjerte uden frygt …” Og der står endnu et svar  i vers 5: “Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, han skjuler mig [altså han passer på mig] i sit telt og løfter mig op på klippen.” Med andre ord skal vi ikke frygte det, der måske kommer  til at ske, men vi skal frygte Herren. Frygte for  ikke at leve til hans behag.

Urolige tanker om hvordan det hele ender, om man selv, eller ens nærmeste, bliver ramt  ligger ikke fjernt fra os mennesker. Men denne bekymring kan vi med glæde (og hast) kaste på ham, fordi han har ægte omsorg og kærlighed til mig. (Peters Første Brev 5:7.)

Når jeg af hele mit hjerte tror på Romerne 8:28; at alt tjener mig til det aller beste, kommer jeg i Guds fulde hvile og al uro, bekymring, angst og frygt forsvinder. For dette er dagen som Herren har gjort. I disse forhold vi står i nu, kan vi blive dygtiggjort til alle gode gerninger. Vi kan bede om at blive opfindsomme til det gode, velsigne andre og tænke på de andre.

Elias Aslaksen skriver et stykke der hedder “Måden at tage det på”. Han skriver: “Din måde at tage alt og alle på, afgør din lykke eller ulykke, og graden af denne. Ja, det er udelukkende det som afgør altsammen”. Al klage og mismod forsvinder, når jeg tager det på den rette måde.

Som aldrig før kan vi holde os nær til Gud, så lover han, at han holder sig nær til os (Jakobs Brev 4:8). Det gjorde Jesus, vores redningsmand, i bøn og med nødråb. I alle store og små forhold som møder mig om dagen, kan jeg søge Guds rige først, så får jeg alt andet i tilgift.

Vi kan vandre i de færdiglagte gerninger, som Gud har forudbestemt for os med fuld hvile, glæde og taknemlighed. Corona-tiden er bare endnu en prøve på vor tro på Gud. Må denne tid blive en velsignet tid, hvor vi kan velsigne de som er rundt os, og de vi bliver mindet om at velsigne.

Og når denne tid er over, kommer der nye forhold med nye muligheder til os, hvor vi kan gribe troen på at alt er, som det bør være, og vi samler olie i vore kander. Sådan at når Jesus snart henter sin brud, så kan vi stå klar med en fyldt kande, hvor lyset er tændt.