AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.
AktivKristendom af Brunstad Christian Church udforsker, hvordan Guds ord udfordrer os og gør os i stand til at leve 100 % efter hans vilje, så vi ikke længere behøver at falde i synd, men kan komme til et liv i sejr.
Vi tror på Guds ord, og det har givet os vor profil. Når skriften så entydigt taler om, at det almindelige kristenliv burde være et liv i sejr over synden, så tror vi det! Ved Helligåndens kraft er dette fuldt muligt. Hør bare hvad Paulus skriver til romerne: «Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke!» Romerbrevet 6,14-15.
Det er altså fuldt muligt at komme til et sejrende liv – det er absolut ikke nødvendigt at leve i synd! Vi kan blive sande Jesu Kristi disciple, som har opfyldt de betingelser han har sat, og nu følger ham på den nye og levende vej til evigt liv. Er dette sandt? Tusinder iblandt os ville svare et rungende: JA! – ikke kun som en tro, men som en personlig erfaring ved Helligåndens hjælp.
Vi tror på den almægtige Gud, på hans søn Jesus Kristus og på Helligånden. Vi tror, at bibelen er Guds ord, og den er vort eneste trosfundament. Syndernes forladelse, dåb og nadver (brødsbrydelse) er fundamentale elementer i vor tro. Ifølge Guds ord skal vi «bære frugter som er omvendelsen værdig», efter at vi har modtaget syndernes forladelse. (Matthæusevangeliet 3,8; Apostlenes Gerninger 26,20)
Vi tror, at Jesus Kristus blev undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, og at han opstod den tredje dag efter korsfæstelsen, sådan som bibelen fortæller det. Bibelen lærer os også, at Jesus Kristus var et menneske som os, «som menneske kommet af Davids slægt». (Romerbrevet 1,3)
I Hebræerbrevet 4,15 står der: «For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.» At forstå, at Jesus fornægtede synd, da han blev fristet giver os tro på fuld sejr over synden i vore egne liv.
Læs mere om «Kristus åbenbart i kød»
Vi tror, at Jesus blev fristet som os, og at han aldrig syndede, men sejrede i alle fristelserne ved hjælp af Helligånden (Hebræerbrevet 4,15-16). Derfor tror vi også, at når vi bliver fristet til det, vi ved er imod Guds gode vilje, får vi kraft til at fornægte os selv og sejre (Romerbrevet 6,1-2). Vi tror på sejr over al bevidst synd, et liv i åndelig vækst, og udvikling i det som er godt sådan som bibelen siger det.
Læs mere om «Sejr over synd»
Bibelen fortæller os, at der er en vej at gå som disciple i Jesu fodspor, efter at vi er omvendt og har modtaget syndernes forladelse. Dette er vejen i lydighed mod Helligånden, der fører til forvandling og guddommelig natur (Andet Petersbrev 1,4). Denne indre forvandling er det, bibelen kalder helliggørelse.
Vi tror, at det åndelige samfund der vokser frem imellem de der lever i tråd med lyset og vejledningen fra Guds ord, er menigheden, som også kaldes Kristi legeme. Alle der lever «korsfæstet med Kristus», tilhører ham og er en del af dette legeme – uafhængigt af tid og sted, kultur og tradition (Første Korintherbrev 12,27: Efeserbrevet 4,15-16).
Vi praktiserer den troendes dåb, altså voksendåb. Dåben er «en god samvittighedspagt med Gud». Første Petersbrev 3,21.
Dåben fjerner altså ikke synden, men ved at lade sig døve vidner man for Gud og mennesker, at man vil leve et nyt liv. Man indgår en pagt, en aftale med Gud, om at man herefter ikke længere skal leve efter sin egen vilje, men leve for ham og gøre hans vilje.
Nadveren er et selvransagende samvær, hvor vi mindes det store frelsesværk Jesus gjorde for os, og det værk han vil gøre i os.
Nadveren, eller brødsbrydelsen, er en bekendelse. Vi bekender, at vi i vore daglige liv er delagtige i den samme død som Jesus; døden over synden som bor i vor natur. Ved at dele et brød vidner vi om, at vi alle er lemmer på ét og samme legeme.
«Herren Jesus … tog et brød, takkede, brød det og sagde: Dette er mit legeme, som er for jer. Gør dette til minde om mig! Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, og sagde: Denne kalk er den nye pagt i mit blod. Gør dette, så ofte som I drikker den, til minde om mig! For så ofte I spiser dette brød og drikker denne kalk, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.» Første Korintherbrev 11,23-26.
«Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.» Første Korintherbrev 10,16-17.
Se officiel side for Brunstad Christian Church: bcc.no
Johan Oscar Smith blev født i 1871 og betegnes som grundlægger af Brunstad Christian Church. Mens han granskede bibelen, blev det klart for ham, at de første kristne var grebet af en kærlighed til Kristus og en tro på et liv i forvandling. Dette inspirerede Johan Oscar Smith, sådan at han på det tispunkt, to tusinde år efter Jesu død, fandt tilbage til den samme tro som var i begyndelsen.
Fra Smith begyndte at modtage disse åbenbaringer fra Gud, startede han med at samtale med sine medmennesker. Det var magtpåliggende for han at kunne videreformidle det, Gud underviste ham om. Arbejdet gav ikke resultater, og i datidens religiøse Norge var der fuld af karismatiske og populære prædikanter der fængede folk langt mere end læren om Kristus åbenbart i kød. Smith på sin side var hverken interesseret i at vige bort fra sandheden for at samle mange, eller lave nogen stor forestilling for at tiltrække sig opmærksomhed. «Gud vil gerne have nogen til at stå for sit åsyn; for der er nok af de som står for folkets åsyn», skrev han til sin bror i 1909.
Inden 1910 var venneflokken vokset med 50-60 personer, spredt rundt omkring på Øst – og Sydlandet, og de samlede sig og begyndte sin egen mødevirksomhed. Dette var begyndelsen på Brunstad Christian Church. Menighedens virksomhed startede i Horten, der på den tid var hovedbase for Marinen. Mange af Johan O. Smiths første trosfæller var derfor marinefolk. Specielt under første verdenskrig sejlede mange af disse neutralitetsvagt langs den langstrakte norske kyst, og fik dermed anledning til at snakke med folk om sin tro, hvor de kom i land. På den måde slog Smiths lære rod på flere steder langs Norges kyst. I dag findes der lokalmenigheder på cirka 20 steder over hele Norge.
Allerede i 1930-erne fik menigheden fodfæste i Danmark og Sverige, og fra 1950-erne spredte budskabet sig også til de fleste lande i Europa. Siden midten af 1960-erne har der været stigende virksomhed i Canada og USA.
Menigheden kom til Sydamerika, Asien og Australien i 1970-erne, og til mange lande i Afrika i 1980-erne.
Allerede i 1970-erne havde menigheden god kontakt med undergrundskirken i mange Østeuropæiske lande, men omstændighederne gjorde missionsrejser dertil vanskelige. Men efter kommunismens fald har missionsarbejdet i Østeuropa virkelig skudt fart og menigheden har fået et solidt fæste i mange lande i dette område.
Menigheden har i dag virksomhed i mere end 65 lande på alle kontinenter.
«Jeg har ikke samlet til mig selv, men til Kristus som er hovede for menigheden.» Dette sagde Johan O. Smith på sin 70-årsdag, og det kan stå som noget af det, som er specielt ved menigheden. Smith forstod tidligt, at tilhørighed til religiøse partier ikke har nogen betydning for at blive frelst. Med basis i bibelen forkyndte Smith derfor, at menigheden er Kristi legeme, hvor alle lemmerne selv skal have kontakt med hovedet – Jesus Kristus – for at blive frelst. Og når hver enkelt har kontakt med hovedet, har de også fællesskab – samfund – med hinanden. Vore ledere har op igennem årene altså ikke forsøgt at bygge noget om sig selv, men Gud har givet menigheden vækst og fremgang.