20 eksempler på hvad det vil sige at være fattig i ånden

“Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.  Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” Matthæusevangeliet 5:1-3.

At være fattig i ånden må være meget vigtigt og værdifyldt, hvis det vil sige, at himmeriget bliver deres ejendom!

Hvordan kan vi vide, om vi er fattige i ånden? Her er nogle karakteristikker på en, som er fattig i ånden:

1. Altid ringe i sine egne øjne. Han ophøjer ikke sig selv; han er ikke stolt. Selvom han måske er ubetydelig ifølge andre, ser han alt som Guds vilje og glæder sig over, at han får lov til at tage del i Kristi lidelser. Det bliver naturligt for ham at gå lammets vej; ydmyghed bliver hans næring, ophøjelse hans løn (Første Petersbrev 5:5; Første Petersbrev 4:13; Første Petersbrev 5:6).
2. Elsker at gøre alt sit arbejde i det skjulte, og tager ikke mod ære fra mennesker (Matthæusevangeliet 6:1-4).
3. Elsker at være lave steder, ikke fordi han ønsker at være højere agtet, men fordi han tænker, at det er præcis det sted som er passende for ham (Lukasevangeliet 14:7-11; Filipperbrevet 2:3).
4. Forbeholden i sin adfærd – hverken aggressiv eller krævende.
5. Elsker at opgive sine fordele til andres bedste (Filipperbrevet 2:4).
6. Søger ikke at være noget stort, hvad enten det er på jordisk eller åndeligt plan; hans eneste ønske er at gøre Guds vilje hvert øjeblik.
7. Søger ikke at få indflydelse hos mennesker, dog er hans eneste længsel, at mennesker kommer under Guds indflydelse (Første Korintherbrev 2:1-5; Første Korintherbrev 9:19-23).
8. Tiden er kostbar for ham – han har ikke noget at spilde; dog er han rolig og gør aldrig noget i hast (Efeserbrevet 5:16-17).
9. Helliggør sig selv så andre, ved hans eksempel, kan helliggøre sig selv i sandheden (Johannesevangeliet 17:19; Første Timotheusbrev 4:16).
10. Fornægter sig selv, så hans liv ikke bliver en fornærmelse for andre på nogen måde (Matthæusevangeliet 16:24).
11. Tilfreds med det kors Gud giver ham at bære, og han klager ikke, når andre generer ham.
12. Trækker sig ikke tilbage i Kristi lidelser, så han, efter han selv er blevet prøvet, kan være til hjælp for andre (Romerbrevet 8:18; Andet Korintherbrev 1:3-5).
13. Altid glad ligemeget hvor Gud sætter ham – om det er blandt mange mennesker eller på et øde sted – fordi han møder Gud alle steder ved at gøre hans vilje.
14. Giver det stor betydning, at hvor han er og har været, skal andre kun finde sandheden, om det er åndelige eller jordiske ting.
15. Hans kærlighed tvinger ham til at gøre det godt for andre; han føler, at han står i gæld til alle. Hans liv udvikler sig til en tjeners liv, og han er mere end villig til at bære andres byrder.
16. Drømmer aldrig om store ting, men giver hellere agt på de små ting. Intet arbejde er ubetydeligt og ingen er for lille til at blive betjent.
17. Han diskriminerer ikke og er en tjener for alle. Derfor går han lige så villigt til, hvor sorg hersker som hvor glæde flyder over (Markusevangeliet 9:35; Første Korintherbrev 9:19-23; Romerbrevet 12:15-16).
18. Lever sit liv med det formål, at give det som et offer (Markusevangeliet 10:45; Johannesevangeliet 15:12-13).
19. Træder villigt på storme hvis han kan hjælpe andre i deres lidelser, ved at gøre det (Andet Korintherbrev 1:3-6; Kolossenserbrevet 1:24).
20. Hans ører er åbne for Guds stemme, ikke bare for at nyde det som selvtilfredsstillelse, men for at gøre, det han har høre (Jakobsbrevet 1:22).

Fattigdom i ånden er virkelig noget at stræbe efter – “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres!”

Dette er en redigeret version af en artikel først publiceret på norsk i BCC’s tidsskrift “Skjulte Skatte” i December 1912 med titlen, “Ikke i ord men i gerning og i sandhed.”
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag