Abort: et kristent perspektiv

Få emner skaber så megen debat, kontrovers, følelser og retorik som spørgsmålet om abort. Det har været indhold til uttallige artikler, bøger, taler og demonstrationer. Mange af spørgsmålene synes ikke at have et konkret svar – hverken videnskabeligt eller etisk.

Et af de store spørgsmål er “Hvornår begynder livet egentlig?” Et andet er; “Hvordan begynder livet?”

Hvert individ er en særskilt, individuel enhed fra begge sine forældre fra fødselstidspunktet. Der er mange debatter om hvornår denne person egentlig kan betegnes som at have sit eget liv – er det ved fødslen, når hjertet begynder at slå, eller på et andet tidspunkt?

Gud har kendt til alt liv i al evighed

Som kristne skal vi basere vore liv på vor tro på Guds ord. Selvom ingen videnskabeligt kan bevise hvornår livet egentlig begynder, ved vi fra bibelen, at Gud er altings skaber, og han er kilden til alt liv. Da Gud skabte den første mand, Adam, var han ikke i live, før Gud “blæste livsånde i hans næsebor”, da han “blev et levende væsen” (Første Mosebog 2:7). På samme måde er det ikke en fast kemisk kombination, som gør et ufødt barn levende, men den livsånde, som Gud har blæst ind i ham, og ingen ved hvornår det sker.

Livet er helligt, rent og ukrænkeligt, og vi skal respektere det, ligesom vi respekterer vor Gud, livets giver. Igennem hele bibelen er det klart, at Gud ved alle ting, også det som kommer, og at han har vidst dette i al evighed. På denne måde kender han også hver person, hvert liv – selv før undfangelsen.

Ikke alene kender Gud ethvert individ før de eksisterer, men han har endda et formål med hver enkelt af disse liv. Dette kommer klart til udtryk i Salmernes Bog:
“Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.” Salmernes Bog 139:13-16.

“Logiske” motiver for abort

Dog er der mange mennesker, som for tidligt afslutter en graviditet af forskellige grunde. Selvom abort har fundet sted i alle kulturer igennem historien, har lægevidenskabelige fremskridt og forandrende sociale normer i det moderne samfund gjort det til en mere tilgængelig og “acceptabel” mulighed, end for mange tidligere generationer. “Logiske” eller, nogle ville hævde, “egoistiske” grunde er nogle af de mange motiver – tidspunktet er forkert, forældre udregner, at de ikke har råd til at opfostre et barn til, graviditeten er socialt uacceptabel, osv. Det er dog ikke vores opgave at tage liv, og Guds ord siger klart, “Du må ikke begå drab,” (Anden Mosebog 20:13). “At tilintetgøre” et udviklende liv af disse grunde er lige så vel synd imod Gud som det ufødte liv.

Det er ikke en lille sag at skulle gøre regnskab for Gud for at have taget et liv, som han har skabt. Overskridelse af Guds lov og vilje forårsager sorg og smerte, og mange oplever dyb psykologisk og åndelig stress efter, at de har gennemgået, udført eller givet efter for en abort. Sand tilgivelse og helbredelse kan kun opnås ved at søge Gud, som er livets Herre. Han er en barmhjertig og kærlig Gud og vil give fred til dem, som søger ham med et oprigtigt hjerte.

Gud viser ingen partiskhed

Videnskab har gjort det muligt at opdage mange handicap og “abnormaliteter” på et tidligt stadie i et udviklende foster. Nogle hævder at et foster med et svært handicap aldrig kan få et fuldt liv, og den bedste og mest fornuftige ting at gøre, er at stoppe graviditeten. Bibelen lærer os, at mennesker er skabt i Guds billede, og han har skabt hver og én ifølge sit guddommelige formål – det er ikke op til andre mennesker at bedømme hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Gud viser ingen partiskhed, inklusiv de svage, de dårligt stillede – og de ufødte. Han er stadig deres skaber. At tilintetgøre et ufødt liv fordi det ikke er “perfekt”, er det samme som at lege Gud, og hvem er blevet givet en sådan autoritet?

“Han, som dannede mig i moders liv, dannede han ikke også de andre? Én og samme Gud har skabt os i moders liv?” Jobs Bog 31:15.

“Ve den, der siger til sin far: Hvad er det, du avler? og til kvinden: Hvad er det, du føder? Dette siger Herren, Israels Hellige, som dannede det: Kræver I mig til regnskab for mine sønner? Giver I mig besked om mine hænders værk? Det er mig, der har frembragt jorden og skabt menneskene på den. Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær.’” Esajas' Bog 45:10-12

En beslutning taget sammen med Gud

Nogle situationer er slet ikke entydige, og ikke alle aborter bliver udført af “egoistiske” grunde. Her er det helt nødvendigt at have en personlig forbindelse med Gud. Dette betyder at være fuldt indstillet på Guds vilje og vejledninger, selv hvis de går imod ens egen vilje og fornuft – og baseret på det, være ansvarlig for sin egen beslutning. Alt der bliver gjort, skal gøres i tro – tro på og lydighed imod den almægtige Gud, livets giver og tager, den retfærdige dommer, som har en uudgrundelig kærlighed og omsorg for ethvert individ og et guddommeligt formål med hvert liv – for moderen, det ufødte barn og andre involverede. Enhver beslutning taget sammen med Gud er en sag for de indblandede personer og Gud, og her kan andre personer ikke fælde dom.

Kristendom er baseret på tro på den almægtige Gud og hans skabende kraft, både i naturlige og i åndelige ting. Bibelen, Guds ords eksistens er grundlaget for hvordan vi gennemfører vore liv. Vor lid er til Gud, den almægtige skaber, som ved alle ting – også livene til de stadigt ufødte. Vi, hans skaberværk, er kaldt til at leve for ham i ærbødighed og ærefrygt med fuld, urokkelig tro på hans grænseløse kærlighed, godhed og visdom. Enhver beslutning taget sammen med Gud bringer ro og fred. Vi tror, at mange liv ville have været sparet, hvis man havde søgt Gud inden disse beslutninger var blevet taget.