Apostlen Paulus: forvandlet to gange

Apostlen Paulus er vel nok en af de mest kendte personer fra bibelen. De breve han skrev for tusinder af år siden gælder stadig for os i dag. De giver os liv og forståelse, vejledning og håb. Paulus' forvandling er en skinnende eksempel for enhver kristen.

Apostlen Paulus siger om ham selv, at han var Israels slægt, Benjamins stamme, en farisær oplært ved Gamaliels fødder, som var en af de mest bemærkelsesværdige i historien. Han kunne ikke have haft større grund til at være selvsikker i hans retfærdighed. Og i hans malplacerede nidkærhed for Gud, forfulgte han den tidlige menighed, hvilken han betragtede som farligere kættere. Han arrestede og satte dem i fængsel og var endda til stede, da Stephan blev stenet. I Apostlenes Gerninger 9:1 bliver han beskrevet som “fnyste af raseri og truede med mord” mod disciplene, på grund af deres “synd” at tro på Jesus Kristus.

Du tænker måske, at nogen så stærke i deres overbevisning, så grundfæstet i en bestemt levemåde, så fuldt engagerer til og overbevist om en sag ville være uopnåelig. Men Gud havde en anden plan for Paulus.

Som Paulus gik vejen ned til Damaskus, i nidkær forfølgelse af de kristne, havde han en dybdegående oplevelse. Jesus selv viste sig for ham som et lys fra himlen, der tvang Paulus i knæ. Denne personlige oplevelse af Jesus Kristus resulterede i en 100 % omvendelse for Paulus. I det øjeblik troede han, og han gik fra at være forfølger til at blive discipel. Der står at efter denne oplevelse, begyndte han straks at forkynde om Kristus! Der var ingen tvivl, ingen menneskeforstand eller undren om han gjorde det rigtige. Han havde oplevet Kristus og havde et helt nyt fokus i livet. Hans mission nu var at bære Jesu navn til hedningerne, så vel som til konger og Israels børn (Apostlenes Gerninger 9).

Vejen til Damaskus var kun begyndelsen

Selvom han blev født på ny med et nyt hjerte, en ny indstilling og et nyt liv, forandrede Paulus' omvendelse ikke, hvem han var af naturen. Men nu havde han mødt Kristus og hele hans hjertes trang var at lære ham at kende personligt – Kristus var blevet alt for ham! Hans kraftige vidnesbyrd var: “Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.” Filipperne 1:21.

Denne længsel efter Kristus førte ham ind i en dyb ydmyghed, fordi han så, at alt han havde som et naturligt menneske var ubrugeligt for at opfylde hans længsel. Denne mand som havde været så stærk i sig selv, så “retfærdig,” sagde, “Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus.” Filipperne 3:7-8.

Apostlenes Paulus så ikke længere sig selv som noget stort, men som en der har brug for at blive fuldstændig forvandlet. På grund af denne store ydmyghed kunne Gud nu begynde sit forvandlende værk i hans indre menneske – så kan kunne forvandles til hans søns billede (Romerne 8:29). God åbenbarede korsets vej for ham – vejen at følge efter Jesus i det liv, han levede, så han kunne vinde Kristus personligt. Han siger videre, “for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død.” Filipperne 3:10.

Helt ligesom fra begyndelsen tvivlede Paulus ikke, og han prøvede ikke at finde en fornuftig måde ud af, hvad der skulle gøres. Det nye testamente er fuld af den ånd, han levede i – ånden som sejrer over synden i kødet, så Kristi liv kunne blive hans liv (Andet Brev til Korintherne 4:10).

Han vidner om dette, når han siger: “Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.” Filipperne 3:12-14.

Åbenbaring fra Gud

Så Paulus oplevede to forvandlinger i hans liv! Den første var hans omvendelse, da hans hjerte blev forvandlet. Han beskriver dette som at aflægge det “gamle menneske” og påklæde sig det “nye menneske” – et øjebliks handling, en troshandling. Men den anden forvandling var en længere proces; processen af helliggørelse. Han tog dagligt sit kors op og fulgte Jesus.

Gud var i stand til at give ham kraftige åbenbaringer. Hans trofaste lydighed til at leve det liv, Gud havde åbenbaret for ham førte til en fuldstændig forvandling. På grund af hans ydmyghed og nidkærhed, har Gud været i stand til at bruge de bogstaver han skrev som Guds ord; til at instruere og åbenbare mysterierne om gudsfrygt til generationer af disciple!

Læs mere om hvad det vil sige at tage sit kors op her.

Så i slutningen af Paulus' liv, var han i stand til at sige: “Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.” Andet Brev til Timotheus 4:7-8. Han modtog enden på hans tro – hans sjæls frelse (Peters Første Brev 1:9).

Paulus' kraftige vidnesbyrd

Og det bedste af det hele er, at dette forvandlende evangelium som Paulus forkyndte, igennem hans breve, men mest vigtigt, men hans liv, er tilgængelig for dig og for mig! Lad os tro på og leve disse formaninger fra apostlen Paulus og følge hans urokkelige eksempel:

“Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Galaterne 2:19-20.

“Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” Romerne 12:2.

“Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” Andet Brev til Korintherne 3:18.

Kan du forestille dig, at den mand som skrev disse ord er den samme mand der startede vejen til Damaskus med et “helligere-end-dem” attitude, der forfulgte de kristne og var på den gale vej i det hele taget! Ingen af os kan bruge vores baggrund som undskyldning. Tak Gud for det eksempel Paulus blev for os, og for alt det han gjorde, som vi kunne høre evangeliet og blive frelst! I slutningen af vores liv vil vi også være i stand til at sige “Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen,” hvis vi gør, som Paulus gjorde, så vi kan få del i det som Kristus Jesus har lagt til rette for os!

* I de tidlige kapitler i Apostlenes Gerninger bliver apostlen Paulus refereret til som Saulus. For at gøre det enkelt kalder vi ham Paulus igennem hele artiklen.