Banker Jesus på din hjertedør?

«Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde!»

Jeg glemmer aldrig den sommer for mange år siden, hvor min familie deltog på et Brunstad Christian Church-stævne i Syracuse, New York; den sommer hvor jeg ikke gav mit hjerte til Jesus. Det var en aften for unge i alderen 12-35 år. Selvom jeg ikke var gammel nok, fik jeg af mine forældre lov til at sidde bagerst i lokalet og lytte. Jeg kan ikke huske, hvad temaet var, men jeg blev stærkt berørt af det, jeg hørte. Hen mod slutningen talte en mand, og inviterede de unge til at give sit hjerte til Jesus den aften. Jeg kan tydeligt huske, at han spurgte: «Banker Jesus på din hjertedør?»

Jeg blev på min stol og lod chancen, til at give Jesus mit hjerte, gå forbi.

Efter en fællessang var der anledning til at komme frem til forbøn. Under sangen kom min far ind og sagde, at det var sengetid. Jeg gik modvilligt med. Da jeg kom ud, må min far have set på mit ansigt, at mit hjerte var blevet berørt, af det jeg havde hørt. Han spurgte, om jeg ville blive lidt længere og bede med de andre unge. Jeg så ned, nikkede og skyndte mig tilbage til min plads i salen. Jeg knælede ved min stol, og tænkte over hvad manden havde spurgt om. Jeg VIDSTE, at det jeg mærkede, var Jesus som bankede på min hjertedør, og som bad mig om at give ham mit unge hjerte denne aften. Men jeg var beskeden og begrundede med, at jeg egentlig ikke var blevet inviteret til at blive bedt for, siden jeg var for ung. Til trods for den stærke tiltrækning jeg følte i mit hjerte, blev jeg på min stol og lod chancen, til at give Jesus mit hjerte, gå forbi.

De ungdomsår som fulgte var vanskelige for mig. Jeg skændtes med mine søskende, sagde forfærdenlige ting til mine forældre, blev drevet af gruppepres, blev introduceret til rygning og druk og kæmpede med urene tanker. Nogle år senere fik jeg nåde til at svare på Jesu kald i mit hjerte, under en lignende ungdomsaften, og jeg kunne begyndte på en ny bane, med et nyt sind og nye mål.

Nogle gange tænker jeg på, hvordan livet ville have været anderledes, hvis jeg havde givet mit hjerte til Jesus den første sommeraften, hvor jeg så kraftigt mærkede, at Jesus bankede på min hjertedør; hvor anderledes livet ville have været, hvis jeg havde fået en hurtigere, klarere start på mit kristenliv. Hvordan livet ville have været anderledes, hvis jeg havde sparet mig selv for de smertefulde minder om synd.

Svar ham hurtigt. Du kommer aldrig til at fortryde det!

Siden dengang jeg gav mit liv til Jesus, har jeg som mål at adlyde hurtigt, når Jesus virker i mit hjerte. Jeg har aldrig fortrudt at være hurtig til at bede om tilgivelse, hurtig til at erkende min synd, hurtig til at råbe til Gud om hjælp.

Kære ven som kan mærke, at Jesus banker på din hjertedør: Jeg vil opfordre dig til at svare ham hurtigt. Du kommer aldrig til at fortryde det! Men du vil fortryde, hvis du forhærder dit hjerte, og lader muligheden gå forbi. Vær frimodig, tag mod til dig og vælg at svare ham i dag. «Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde!» (Hebræerbrevet 4,7)

«Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.» (Johannes' Åbenbaring 3,20)