Hvordan jeg kan hjælpe med at bære nogen’s byrde når som helst og hvor som helst

“Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.” Galaterne 6:2.

Jeg har på det sidste tænkt over, hvad dette betyder; at “bære hinandens byrder.”

En jeg kender, er på det sidste, gået igennem en svær tid. For mig synes det som om den ene ting efter den anden er sket for dem, og jeg har undret mig over, “hvordan kan de bære det?” På en måde har det fået mig til at føle mig ganske hjælpeløs. Jeg har ikke rigtig set en måde, hvorpå jeg kunne hjælpe.

En ting kan jeg altid gøre

Men der er en ting, jeg kan gøre, en ting som ikke afhænger af nogle faktorer uden for min kontrol.

Jeg kan bede.

Og det er den bedste ting, jeg kan gøre for nogen. Det burde være min første instinkt, når jeg ser en nød, ikke min sidste udvej, når jeg ikke ved, hvad jeg ellers kan gøre. Jeg kan bære andre i mine bønner! “En retfærdigs bøn formår meget, stærk, som den er,” skrev Jakob (Jakobs Brev 5:16). Den er ikke bare en smule effektiv, ikke bare lidt nyttig. Den formår meget.

Jeg ser ikke altid resultaterne af mine bønner, men jeg kan være sikker på, at de er effektive. Den “lidelsens kop” som nogle drikker bliver ikke nødvendigvis fjernet. Måske tillader Gud, at de skal gå igennem denne prøvelsens ild af en grund, til deres helliggørelse (Peters Første Brev 1:6-9). Men mine bønner kan give dem mere styrke, kan løfte den i deres nødens stund, så de kan tåle ilden. Selvom de ikke har haft tro eller styrke for dem selv, kan jeg måske tage den opgave på mig og bære byrden for dem!

En kamp i åndeverdenen

Hvis ånden arbejder i mig og lægger nogle på mit hjerte, så skal jeg tage denne bønne-tjeneste til mig. Det er en kamp, jeg skal kæmpe! Vi læser i Efeserne 6:18, “Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.” Og længere oppe i vers 12 står der, “Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” Efeserne 6:12. Jeg skal være med i kampen mod disse onde åndsmagter, mod Satan’s forsøg på at gøre mennesker fortvivlede, i tvivl eller at give op.

Jeg har altid været fascineret af en specifik historie om Daniel. Der kom en engel til ham og fortalte ham at hans ord – hans bønner – blev hørt, og at englen havde prøvet at talt til Daniel. Men “prinsen af Persien” – som jeg forstår som en åndsmagt – stod ved hans side i 21 dage. Kampen i åndeverdenen indtil ærkeenglen Michael kom til hjælp og prisen af Persien blev overvundet (Daniels Bog 10:10-14). Denne historie åbnede mine øjne lidt for, hvad der sker i åndeverdenen. Der er en kamp der, og jeg tror at bøn er et godt værktøj til at holde onde åndsmagter væk. Måske kan mine bønner sende “ærkeenglen Michael”, så kampen kan vindes! Måske ikke lige ham, men min pointe er at mine bønner styrke den gode side! Jeg kan også gøre dette for de som ikke har tro for sig selv. Jeg kan kæmpe på deres vegne, indtil de kommer til tro.

Opfylde Kristi lov

Det er også, hvad det vil sige at bære hinandens byrder. Selvfølgelig kan Gud også vise mig ting, jeg faktisk kan gøre for mennesker, måder jeg kan hjælpe på, og det er også vigtigt at være lydig mod disse mindelser. Men bøn er den første og største ting, jeg kan gøre for nogen. Og det bygger kærlighedsbånd. Jesus byder os at “Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.” Johannesevangeliet 13:34. Han sagde også “… Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” Matthæusevangeliet 25:34-40. Dette bønneliv er en kærligheds-handling til mennesker og at gøre dette er en kærligheds-handling imod Jesus selv. Og det er det andet del af dette vers i Galaterne 6:2 “… således opfylder I Kristi lov.”

Personligt har jeg stadig lang vej, men min trang er, at jeg kan komme mere og mere ind i et liv af brændende byrder. Det er et skjult arbejde, et skjult ministerium, men et som kan bære meget frugt.