Et træ plantet ved bækken

Midt i en turbulent verden kan du være som en træ plantet ved bækken!

Den tid vi lever i

Den tid vi lever i har påvirket næsten allesammen; det har udfordret, hvordan vi tænker, forandret den måde vi opfører os på og sandsynligvis fået mange af os til at tænke over, hvad vi kan stole på. Mennesker har set deres rigdomme fordampe, deres jobs forsvinde og fjendskab har udviklet sig mellem familier og venner over nye emner i nyhederne og forandringer i samfundet. Livets “visheder” er ikke det længere, og der er kamp for at finde virkelige svar eller hjælp.

Midt i alt dette er der er råb efter ligestilling og “menneskelige rettigheder” som menneskers indre frygt og frustration koger over, ofte i voldelige demonstrationer. Hvad er allesammen så bange for? Hvorfor er der så meget mangel på fred og hvile i verden?

Jesus siger i Matthæusevangeliet 6:19-20: “Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.” 

Faktum er at mennesker, til trods for Jesu ord, har et enormt håb og investering her på jorden. Al deres energi og indsats går til at samle skatte her på jorden, som kan opretholde dem og gøre deres dage her på jorden så behagelige som muligt. Betydningen af “jordiske skatte” kan variere fra person til person, men før eller senere bliver alle disse forskellige skatte prøvet og folk ser, at “møl og rust fortærer, og tyve bryder ind og stjæler.”

Som et træ plantet ved bækken

Herrens ord i Jeremeas’ Bog siger: “Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.” Jeremias’ Bog 17:7-8.

Vi kan tænke på forskellige trængselstider som en tørke over jorden. Bekymring er overalt som folk er fuld af uro om dere job, økonomien, regeringen og næsten alt, du kan forestille dig. Hvilken kontrast at forestille sig dette flotte træ plantet ved bækken! I stedet for at visne og dø i denne tørke, vokser der stadig flotte frugter. “Varmen” som har dræbt og ødelagt næsten al anden bevoksning har åbenbart ikke haft nogen påvirkning på den. Hvordan er det muligt?

Da der var tid, var dette flotte træ ikke tilfreds med at sætte korte rødder; rødder som blev mættet af overfladen. Der var en indre længsel i træet efter at finde forplejning som gav ægte næring. Gode følelser om ydre opnåelser og gode gerninger var ikke nok, når det gik op for det, at der lå ære af mennesker og menneskelige ambitioner bag. Et behageligt liv og jordisk succes betød ingenting for det, når det kun havde en tomhed indeni, når det blev konfronteret med evigheden. En længsel efter at bryde fri fra alle jordiske tanker og lænker og til at fylde åndens tomhed, drev det til at sætte disse dybe søgende rødder efter rigtig vand. “Hvordan kan jeg i sandhed komme fri fra egoisme? Hvordan kan jeg blive fyldt med hvile og fred, når det gælder mit liv og evigheden?” I dets nød, råbte det til Gud om svar, om hjælp til at leve et liv med mening her på jorden og blive ført ind i evigheden.

Da ramte rødderne vand. Gud svarede træet med sin ånd og fyldte den med en trang efter det himmelske. Træet begyndte at bære frugt, som ånden begyndte at instruere den i de ting som er himmelske. Frugterne er ikke store eller mange i starten; prøvelserne det møder bliver stadig mødt med menneskelige tanker og reaktioner, som det kræver en intens kamp at adskille sig selv fra dets egne tanker og komme ind i Guds ledelse.

Rødder der havde sin kilde i menneskelig tankegang og sig selv visner og dør, som dybere søgende rødder skyder ud for at finde sand vand og næring. Disse søgende rødder forhører sig med Gud gennem bønner og hans ord og længes efter mere af den kraft og næring, som det allerede har oplevet. Det er skrevet på vers i Salmernes Bog 16:11, “Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd,” og det glæder sig i dets nød. Det ser at indre bekymring stammer fra dets egne tanker og planer for fremtiden. Gud har faktisk en livs-sti planlagt og at vandre med ham på den sti bringer sand lykke! Dets hjerteskrig bliver mere og mere som Jeremias’: “Jeg stoler på Herren og tager min tilflugt hos ham!” Frugter af fred, glæde og kærlighed begynder at strømme, som Gud leder det væk fra al uro, utilfredshed og hårdhed og ind i hans herlige løfter.

Midt i disse tider kan vi også være sådanne træer. Stille og roligt gå videre uden at bekymre os om fremtiden, og hvad der måske sker; helt i hvile i Guds kraft og troende på, at han leder alle ting til vort bedste (Romerne 8:28). Så kommer der velsignede frugter frem i stedet for bekymringen, frygten og ulighederne i denne tid. Alle træer som er med i dette arbejde på jorden samler også sig selv himmelske skatte.