Bekymring – en nødvendig del af livet?

Man skulle have troet, at Connie var en kvinde med god grund til bekymring. Men hun vidner om det modsatte, at det er muligt at bekæmpe fri fra alle sådanne tanker.

For mange mennesker fylder bekymring rigtig meget i tankerne i løbet af dagligdagen. Også selv om mange af os lever i stigende velstand og har rigeligt til dagen og vejen.

Det er muligt at blive fuldstændigt fri fra negative tanker

Det er tilsyneladende meget let at bekymre sig. Forældre, for eksempel, kan ofte tænke: Trives mit barn i hverdagen? Hvad hvis det bliver kørt over af en bil? Bliver mobbet? Bliver sygt? Listen er endeløs, og det er helt sikkert en kilde til bekymring at være forældre. Også unge mennesker bekymrer sig. Det dukker jævnligt op i medierne, hvordan de unge er bange for at gå til eksamen, bange for ikke at se godt nok ud og leve op til omgivelsernes idealer, bange for ikke at lykkes socialt.

Ja, alle mennesker kan løbe ind i bekymringstanker og langt de fleste tror, at sådan er det bare, det er der ikke så meget at gøre ved. Men sagen er, at der rent faktisk er noget at gøre ved det. Det er muligt at blive fuldstændigt fri for disse negative, hæmmende tanker, der gør livet surt for både os selv og vore omgivelser.

Hvordan kan det lade sig gøre? Ja, i egen kraft som menneske er det ikke muligt. Man kan sikkert komme et stykke hen ad vejen ved hjælp af mindfulness eller andre redskaber, men helt fri kan et menneske ikke blive ved egen hjælp.

Men hjælpen er lige for. Den findes i troen på Guds Ord, de ord Gud har givet os i Bibelen som en opskrift på et lykkeligt liv både nu og i efterlivet. Her er sand hjælp at hente for de, som oprigtigt søger den, og som erkender, at de ikke kan klare det selv uden hjælp fra Gud og hans Ord.

Prøvet og erfaret

Jeg taler af egen erfaring. Jeg lider af en sjælden uhelbredelig kræftsygdom. Ingen læger kan fortælle mig, hvor længe jeg har tilbage at leve i. Og jeg har mand og fire børn at tage mig af. Jeg har været igennem voldsom uvished, modvillige læger, store operationer og kemobehandling, og naturligvis har jeg været fristet til at blive bekymret masser af gange. Som i virkelig fristet. Som en følelse af at balancere på kanten af afgrunden, hvor et dyb af bekymring og depression har rakt op efter mig.

Havde jeg bare haft min egen styrke, havde jeg for længst været opslugt af de negative tanker. Men jeg har fået hjælp, jeg har fået sand og ægte hjælp i min barnlige, enfoldige tro på Guds Ord. Særligt to passager i Bibelen har jeg klynget mig til, sommetider med det yderste af neglene, og disse ord har holdt mig oppe og gør det fortsat. 

Den ene passage står i Salme 23, som mange vil genkende: «Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.»

Den anden står i Paulus’ brev til Filipperne, 4. kapitel: «Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.»

Videre står der: «I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der  er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.»

I stedet for at bruge tankerne på bekymring, kan jeg fylde mit sind med gode tanker, som kan lede til gode handlinger. Jeg kan aktivt arbejde med mine tanker og bede til Gud om hjælp. Livet bliver godt at leve på den måde.

Jeg har valgt at gribe troen

Jeg har valgt at gribe troen på disse ord. Det har i perioder ikke været let, men jeg har råbt til Gud om hjælp, og jeg har fået den. I dag er jeg i kemobehandling, men har det rigtig godt en stor del af tiden. Jeg har valgt at leve én dag ad gangen og ikke slippe bekymringstanker ind i mit sind om fremtiden. Jeg tror fuldt og fast på, at Gud er med mig og at han tilrettelægger alt for mig, så det virker sammen til det bedste for mig og min familie (Romerbrevet 8, vers 28).

Jeg vil betegne mig selv som et lykkeligt menneske. Det kan lade sig gøre for alle, uanset hvilken livssituation de er i. Ved troen på Gud og hans levende Ord.