Betyder mine nådegaver noget?

Hvordan en ulykke fik mig til at indse vigtigheden af hvert lem på Kristi legeme.

For nyligt skadede jeg min højre arm, som betød at mit højre håndled og tommelfinger blev ubevægelig i en skinne i en uge. Det er intet problem, tænkte jeg; jeg har stadig min venstre hånd og fingrene på min højre hånd. Den indstilling holdt lige til jeg prøvede at børste tænder, tage tøj på, åbne en vandflaske, spise, osv. Jeg indså hurtigt, at jeg var ganske handicappet uden evnen til at bevæge min højre tommelfinger for at tage fat i noget eller samle noget op.

Situationen fik mig til at tænke på verset i Romerbrevet 12:4-6, “For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen…”

Vi ved, at vi har forskellige lemmer der udgør vort fysiske legeme, og at vi nogle gange tager det for givet, at de gør deres forskellige arbejde og opgaver. Det er meget let at tænke, at des mere synlig lemmet er, des vigtigere dens opgave. For eksempel, hvor meget tid bliver der brugt på en persons hår og ansigt? På den anden side, hvor ofte kommer den højre tommelfinger i fokus? Jeg fandt ud af, efter min tommelfinger ikke var i stand til at gøre sine udnævnte opgaver, hvor jævnt de tilsyneladende ubetydelige lemmer på legemet er vigtige og bidrager til, hvordan legemet fungerer. De andre lemmer på legemet gør deres bedste for at kompensere for handicappet, men det er ikke det samme.

På samme måde er det let at sammenligne mig selv med andre, og ønske at være mere som et andet medlem på Kristi legeme, som er mere synligt. Dog kan tommelfingeren ikke bare gøre ansigtets arbejde, men ved at prøve at gøre det, udfører den ikke sit eget arbejde. Det er kun, når jeg bruger de nådegaver, jeg har fået fra Gud i min situation, at jeg kan opbygge Kristi legeme (Efeserbrevet 4:12). Gud har givet hver af os specifikke nådegaver og opgaver at gøre i virksomheden. Disse opgaver bidrager til det arbejde, Gud har planlagt for at bygge hans menighed, ligemeget om de opgaver er synlige og lægges mærke til, eller skjulte og ikke lægges mærke til. Når jeg er trofast, hvor Gud har sat mig, i stedet for at ønske eller længes efter en anden opgave eller situation, er jeg med til at gøre legemet velfungerende. Det er indlysende, at det er meget farligt at sammenligne sig med andre, siden det ofte fører mig vild fra det, Gud har givet mig at gøre.

I ligningen om talenterne i Matthæusevangeliet 25, gravede manden med et talent det ned og gjorde ingenting med det. Men det var et talent, og det blev givet til ham, for at han skulle investere og arbejde med det. På samme måde er det let at høre på disse tanker med mindreværd, tvivl på sig selv eller utaknemlighed, og tro at jeg sikkert kun har “et talent”, og helt ærligt, det gør nok ikke nogen forskel i det store billede alligevel. Hvem vil lægge mærke til, om jeg bruger eller skjuler mit talent? Denne ulykke fik mig til at indse, at selv det mest ubetydelige, oversete og ikke påskønnede lem på mit legeme faktisk har en utrolig vigtig opgave, som har en stor påvirkning på legemets daglige funktion.

I processen med at bruge de nådegaver og talenter, som Gud har givet mig, har jeg muligheden for at finde og blive renset fra selviskhed, misundelse, at leve for mennesker og så mange andre ting, som kan plage et menneske og gøre det ulykkeligt. Så kan Gud ikke kun udføre en herlig forandringsproces i mit liv, men mit liv kan også velsigne dem som er omkring mig, fordi jeg lærer at tjene helhjertet med et rent hjerte.