Bevare en barnlig tro ind i voksenlivet

Bevare en barnlig tro ind i voksenlivet

Jeg har oplevet, at en simpel tro på Gud, giver resultater.

7 min. ·

En oplevelse af tro

Da jeg var fem år gammel, oplevede jeg noget der blev fundamentalt for mit kristenliv. Jeg husker det, som om jeg var der i går. Jeg var en meget følsom og bekymret lille pige, rædselsslagen udenfor hjemmets fire vægge. Tanken om at starte i skole var en stor kilde til angst for mig, bare ved tanken om det faktum, at jeg snart skulle starte i skole.

Den første skoledag ankom, og øjeblikket kom, da min mor skulle forlade mig med læreren. Jeg blev overtaget af en indre panik ved bare at tænke på adskillelsen. Mor betroede mig til læreren og tog på arbejde. Jeg begyndte at græde så meget, at mor blev nødt til at komme tilbage. Hun tog mig til side ved skolens indgang og spurgte, om jeg ville bede om ikke at være bange. Hun sagde, “Clara, når du har bedt, så behøver du slet ikke tænke på din frygt, fordi vi fortæller alt til Jesus, og han vil være din styrke. Du vil se, at alt kommer til at gå så godt!”

I mit lille hjerte troede jeg på alle mine moders ord, fordi vi bad for alting derhjemme. Til trods for strømmen af mennesker som kom igennem døren, knælede jeg hurtigt ned på mine små knæ. Bevidst om at jeg havde brug for Jesu hjælp for at komme igennem dette, bad jeg af hele mit hjerte, “Jesus, hjælp mig til ikke at være bange mere!” Mor sagde til mig, “Voilà, nu har du sagt det til Jesus, gå!” Jeg gik tilbage til læreren med nyt mod, og jeg gentog stille for mig selv, “Jeg fortalte det til Jesus.”

Jeg fik fred og ro i mit hjerte resten af året, fordi jeg havde fortalt alt til Jesus, og jeg mindede mig selv om det hver gang. Jeg var ikke længere bange; jeg følte mig stærk. Jeg vidste, at han stod ved min side. Denne oplevelse blev et grundlag for mit kristenliv til denne dag. Jesus er min bedste ven. Jeg kan kaste alt på ham med en enkel tro, og han tager sig af mig!

Bevare en barnlig tro ind i voksenlivet

“Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” Matthæusevangeliet 18:2-3.

Jeg har været igennem mange forskellige prøvelser i mit liv som omhandler min familie, helbred, økonomi, osv. – mange oplevelser der har styrket min tro på Gud. Nogle gange er jeg blevet fristet til bekymring, og tankerne med angst kommer tilbage. Når vi bliver ældre, kan vor fornuft også vokse, men oplevelsen fra min barndom er ofte kommet op i mine tanker. “Bliv som børn.” Denne enkle barnlige tro – at tro på hans ord ligesom det står skrevet – er blevet min hjælp.

Gud tager sig af mig ved at give mig en dyb hvile og fred, når jeg i barnlig tro, kaster alle mine bekymringer på ham! (Første Petersbrev 5:7) Jeg har modtaget "løsningen" som har hjulpet mig igen og igen i livets situationer. Hver gang jeg har troet og adlydt Guds ord helt enkelt, uden at prøve at bruge fornuften – på samme måde som dengang jeg var fem år gammel – har Gud givet mig fred, som der står skrevet i Salmernes Bog 23. Dette har været et kapitel i bibelen, som jeg har oplevet igennem mit liv.

Bønner som er velbehagelige for Gud

Over de sidste par år, specielt siden jeg er blevet mor, har jeg indset, at hvis jeg ønsker at leve et rigtigt kristenliv som er velbehageligt for Gud, et liv hvor jeg bliver mere og mere lykkelig og fuld af fred ligemeget hvad der kommer på min vej, har direkte forbindelse til den måde jeg tager tingene på. Selv de mindste ting. Mine reaktioner – hvordan jeg reagerer, når mine børn og mand ser mig “i aktion” hver dag, men også i mine tanker hvor kun Herren ser mig. Er jeg sand? Er jeg den samme person ligemeget, hvor jeg går? Praktiserer jeg Guds ord, der hvor jeg modtager lys? Kan mine børn sige, at jeg er ligeså mild, glad og tålmodig overfor dem, som jeg er udenfor hjemmet, for eksempel?

Jeg har set, hvordan Gud besvarer et rent hjertes bønner; bønner som er velbehagelige for ham (Første Johannesbrev 5:14-15). Når min trang i forskellige prøvelser i livet er, at få mere af hans natur, hans tålmodighed, hans styrke, hans fred, hans ånd, hans kærlighed, hans visdom, villigheden til at gøre det gode, mere mod, hvile, osv., ved jeg, at mine bønner er velbagelige for ham.

Min naturlige evne til at elske er så begrænset, og der står skrevet i Guds ord, at vi kan få del i hans natur (Andet Petersbrev 1:4). Derfor beder jeg ikke om, at min situation skal forandre sig, men jeg beder om at få mere af Kristi kærlighed! Jeg ved, at når jeg beder på en sådan måde er disse bønner velbehagelige for Gud, fordi det ikke er min egen vilje, jeg ønsker at opnå, men hans vilje. Jeg beder ikke om at tilfredsstille mine egne ønsker, men om at få del i mere af hans liv, og derfor er jeg overbevist om, at jeg får det, jeg beder om. Jeg kan spørge ham om alting med fuld forsikring og fortsætte mit dagligliv med visheden om, at han er ved siden af mig og vil hjælpe mig, ligemeget hvad jeg møder på min vej. Han tager sig af alle ting, selv når jeg sover!

Når jeg har bedt, kan jeg lære at være tålmodig og gentage for mig selv, “jeg sagde det til Jesus,” indtil jeg får fred, og så kommer resultaterne! Jeg har lært at lægge de første tanker – mine sorger, bekymringer, ting jeg ikke forstår, osv. til side, og jeg har set, hvordan Gud, i sin tid, giver. Nogle gange har jeg oplevet mirakler!

Den simple oplevelse af bøn i min barndom styrkede min tro, men jeg har set, hvordan Gud ønsker at gøre mere i mig og igennem mig – han ønsker at forvandle mig, så jeg kan blive mere som ham! Når jeg har den samme trang, som Gud har for mig, så har jeg forsikringen om, at han vil forvandle mig, og jeg vil få en umådelig glæde, fordi jeg har en ren samvittighed. Gud er altid ved min side! Han giver mig mere kraft til at handle, mere af hans Helligånd og mere åbenbaring af hans ord.

Dette er det mest interessante liv en person kan opleve her på jorden!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.