Bøn med nød og taksigelse

Mange bønner handler om sygdom og anden menneskelig nød. Men nød efter dybere frelse, efter en stadig større fylde af alle Kristi dyder, er der ikke meget af. Stemmer dine bønner overens med det, som står i bibelen om bøn?

Nød, bøn og taksigelse hører sammen. Der bliver bedt millioner af bønner på jorden hver dag, men de fleste er bare opremsede ord. Farisæerne bad mange og lange bønner for synets skyld. Der var ingen nød i hjertet, som drev dem til bøn. Gud siger egentlig til alle sådanne: Kom tilbage, når der er noget bestemt du vil, når der er en nød i dit hjerte, som driver dig til at bede, lede og banke på (Matthæusevangeliet 7,7). En bøn som den der kom fra enken, som var i desperat nød for at få ret over sin modstander (Lukasevangeliet 18,1–8). Det var en troens bøn, som ikke gav sig, før hun havde fået ret. Vor modstander i dag er djævelen.

… bare dem som er i nød og virkelig har brug for hjælp, bliver hjulpet

I denne forbindelse siger Jesus: «Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?» (Lukasevangeliet 18,7-8) Det er den sejrende tro, som ikke giver djævelen ret på nogle punkter. Han skal besejres, og dertil har vi brug for hjælp, meget hjælp. På svensk kaldes Helligånden for «Hjelparen», og bare de som er i nød og virkelig har brug for hjælp, bliver hjulpet. Denne sejrende tro er der kun lidt af på jorden.

Gud bønhører nødråbet i hjertet

«Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.» (Filipperbrevet 4,19) Fylden er stor og rig i Kristus, men vi får kun del i denne fylde efter vort hjertes trang. Han bønhører os ikke efter vore velformulerede ord med høj røst, men efter nødråbet i hjertet, sådan som Hanna havde det (Første Samuelsbog 1,13)

Mange bønner omhandler sygdom og anden menneskelig nød, men nød efter dybere frelse, hunger og tørst efter retfærdighed og nød efter en stadig større fylde af alle Kristi dyder, er der ikke meget af.

Bed med taksigelse

Bønner som sjældent er steget op til Guds trone fra mennesker her på jorden, er bønner som Paulus og Epafras bad. De stred i sine bønner, for at de enkelte måtte stå fuldkomne og fuldt overbeviste i al Guds vilje. (Kolossenserbrevet 1,9.28-29 og 4,12).

Taksigelse. Jesus vil, at vi skal frembære taksigelse ved enhver bønhørelse, og med troens bøn medfølger taksigelse og lovprisning altid. Af de ti spedalske var der kun èn, som kom tilbage og frembar tak til Gud. Dybden af taksigelse bliver i forhold til vore bønner. Det meste bliver da på overfladen. Apostlene glædede sig i taksigelse og lovprisning, da de så at Jesu liv og væsen blev åbenbart i den enkelte, ved fuldkommenhed og fasthed i al Guds vilje i alle Kristi dyder.

I den korte indholdsrige bøn: «Fader vor», står der blandt andet: «Ske din vilje som i himlen således også på jorden.» Disse ord bliver remset op af tusinder hver dag, men en levende tro og forståelse af, at Guds vilje skal og kan ske i ens eget daglige liv som den sker i himlen, nej, det er der få som tror på, og meget få kan frembringe taksigelse ved at det lykkes.

Paulus ville, at al hans tjeneste skulle frembringe taksigelse til Gud (Andet Korintherbrev 1,11; 4,15; 9,11-12). Paulus ville have al dårlig snak bort for at give plads til taksigelsen. (Efeserbrevet 5,4.) I alle ting skal vore begæringer komme frem for Gud i påkaldelse og bøn med taksigelse. (Filipperbrevet 4,6)

Bede i tro

Vi skal være faste i troen, rige i den med taksigelse. (Kolosserbrevet 2,7.) «Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak.» (Kolosserbrevet 4, 2.) Vi kan bede os ind i mørke og fortvivlelse, hvis vi ikke i troen forener os med taksigelse og lovprisning. Selvom det så umuligt ud for de hellige i den gamle pagt, så blev det straks sejr ved troens taksigelse og lovprisning.

Jonas var i det dybeste mørke i fiskens mave, og så står der: «Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren! Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.» (Jonas' Bog 2,10–11)

«Du skal bringe takoffer til Gud og indfri dine løfter til den Højeste. Råb til mig på nødens dag,
så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.» (Salmernes Bog 50,14–15)

Artiklen blev først publiceret i menighedsbladet «Skjulte Skatte» i februar 1979 (nu tilpasset for www.brunstad.org).
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skattes Forlag | brunstad.org