Da der blev krig i himlen

“Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.” Johannes' Åbenbaring 12:7-9.

Begyndelsen på historien

For lang tid siden, før jorden blev skabt, var der ingen mennesker, kun utallige engle i himlen betjente og tjente Gud. Iblandt dem var Lucifer, en kerub (en engel med vinger) som var “seglet på fuldkommenhed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed” (Ezekiels Bog 28:12). Han havde en vigtig opgave i himlen og mange så op til ham. Men over tid begyndte han at tænke, at han måske kunne få noget ud af denne ære; måske kunne han endda blive større end Gud (Esajas' Bog 14:13).

Med disse storhedstanker i hans hjerte, fik han også andre engle med sig som også ønskede at opnå noget til dem selv, i stedet for at give al æren til Gud (Johannes' Åbenbaring 12:7). Senere gik Lucifer (nu kendt som Satan) også i gang med at bedrage mennesker for at få dem væk fra Gud og ind på hans egen vej af stolthed og ødelæggelse. Han lykkedes med denne mission, og hans første forsøg med at bedrage Adam og Eva ved at appellere til deres stolthed, og de ville have den samme evne til at skelne mellem godt og ondt som Gud selv. Så etablerede Satan sig selv som en anklager af menneskeheden og fra den dag, han fristede Adam og Eva indtil den dag, Jesus døde på korset, strejfede han både på jorden og kom til Guds trone i himlen for at anklage mennesker. Selv den lov Gud havde givet hans folk for at vejlede dem på hans veje, gav Satan bund for sine anklager, siden ingen kunne overholde hele loven uden at synde (Jobs Bog 1:7; Romerne 3:20).

Men da Jesus kom til jorden som et menneske, syndede han aldrig – ikke en eneste gang! (Peters Første Brev 2:22; Hebræerne 4:15). Døden havde ingen magt over ham, fordi syndens følger er døden, og den kan hun holde de, som har begået synd (Romerne 5:12; Romerne 6:23). Jesus banede, ved Helligånden, en vej igennem hans kød og sejrede fuldstændigt over synden i kødet på ethvert punkt. Ved at dø på korset, betalte han prisen for os og banede en vej, så vi også kan følge ham. Hans genopstandelse fra døden demonstrerede hans evige sejr over Satan, synden og døden. Jesus var nu blevet en fortaler for de som ønsker at følge ham på den samme vej igennem kødet!

Så der blev krig i himlen

På grund af Jesu enorme offer og hans triumf over Satan, var der ikke længere plads til anklageren i himlen. Derfor brød der en krig ud i himlen. Ærkeenglen Michael og hans engle kæmpede mod Satan og hans følgere. Nu var der ikke plads eller grund til opdeling i himlen – det var en afgørelsens dag! Nu kunne Gud kaste Satan den på jorden sammen med de engle, som havde fulgt ham og gjorde oprør mod Gud (Johannes' Åbenbaring 12:7-9).

Denne episode skete for længe siden, men det har stadig stor betydning for os i dag. Kampen mellem stolthed og ydmyghed er den tråd der går igennem historien for hele menneskeheden.

Satan er stadig aktiv på jorden i dag, ligesom alle de engle som blev smidt ud af himlen. De er hvad bibelen kalder ondskabens åndelige hær, og deres mission er at ødelægge så mange liv som muligt (Efeserne 6:12; Johannesevangeliet 10:10; Peters Første Brev 5:8). De gør det ved at bruge det eneste våben, de forstår – stolthed som er egoisme; leve for mig selv over alt andet. Efter naturen bliver vi draget til at søge vore egne interesser. Satan er en mester til at bruge det, vi bliver tiltrukket til – vor svaghed – til at prøve at overbevise os om at vi bliver lykkelige, når vi får det, vi vil. Han prøver endda at overbevise os om, at vore handlinger bliver retfærdiggjort, hvis vi får “ret”, selvom vi sårer eller ødelægger andre i processen.

Men så længe der er mennesker på jorden som elsker Gud overalt, kan Satan ikke stå helt sejrende. Og de som stadig står Satan imod har et kæmpe våben at bruge mod ham. Satan og hans tilhængere er fuld af stolthedens ånd. De har absolut ingen forståelse af værdien af at være ydmyg!

Kraften af ydmyghed

“I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, … var trådt frem som et menneske, … ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne.” Filipperne 2:5,9.

Jesus ydmygede altid sig selv! I Filipperne 2:2-3 læser vi klart, hvordan han levede sit liv ved at vise barmhjertighed, være fuld af kærlighed, gøre ingenting af selviske årsager og værdsætte andre højere end ham selv. Han efterlod os en klart eksempel på, hvordan vi skal bruge vores legemer for at være velbehagelige for Gud.

Det er ikke naturligt for os at ydmyge os selv, fordi vi alle er blevet smittet af egoisme i en grad. Men vi læser i Guds ord, at hvis vi ydmyger os selv under hans vældige hånd, så Gud også vil give os nåde og ophøje os i sin tid (Peters Første Brev 5:5-6). Jesus viste os, at når vi vil ydmyge os, erkende vor synd og bede Gud om hjælp, som faktisk er hvordan vi bliver ophøjet! Han kom som en tjener, og han blev vor frelser med et navn over alle navne. Han viste os, at når vi forpligter os selv til at adlyde Gud på bekostning af alt i en selv, så Gud retfærdigt og rigt belønner os for vor troskab! Det er ekstremt kraftigt, fordi den indstilling at ydmyge dig selv er det modsatte af Satans hovmodighed.

Vælg den vindende side!

I den store kamp som er blevet ført mellem Satan (stolthed) og Jesus (ydmyghed), får vi alle lov til at vælge, hvilken side vi vil være på. Vi kan enten bruge vore legemer til at tjene Gud eller til at tjene Satan og hans tilhængere. Derfor kan de valg vi tager i vore daglige situationer faktisk have evigheds-betydning! Der står i bibelen, at Helligånden og kødet er i strid med hinanden (Galaterne 5:17). Lysterne i kødet, som er det Satan bruger til at friste os med, ønsker at vi skal leve for os selv (Jakobs Brev 1:14). I stolthedens ånd påstår kødet, at det ved bedst og at Gud er en løgn.

Dog minder ånden os om at gøre Guds vilje – at fornægte vore egne lyster og til at leve for ham. Han arbejder i os for at opgive vore egne selviske begær og for at ofre os for at velsigne de andre. Han leder os til at gå imod vore følelser og gøre det, vi ved er rigtigt. Han opfordrer til at ydmyge os selv og til at lade Gud frigøre os fra selviskhed og synd. Så kommer vi, skridt for skridt, fri fra al den stolthed som bor i os. 

De valg vi tager i vore omstændigheder – både de enkle valg i hverdagen og de store vanskelige valg – har enorm betydning i denne kamp mellem stolthed og ydmyghed! Hvis vi er trofaste til at fortsætte på denne vej ned, så er vi eksempler på mennesker som går den samme vej, som Jesus gjorde – ydmygelsens vej. Må der blive mange som vælge denne vej i denne store kamp!