De tre korsfæstede og deres efterfølgere

«Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side … Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« Lukasevangeliet 23;33 og 39-43.

På det midterste kors hang Guds søn, fordi han frivilligt blev menneskesøn, fordi han fik del i kød og blod som os, fordi han iklædte sig menneskelig egenvilje som os, fordi han aldrig gjorde denne vilje, men altid fornægtede den og gjorde faderens vilje, fordi han aldrig gjorde synd, fordi han elskede alle mennesker til frelse og sagde dem sandheden. Der hang han, som hele sit liv i denne verden havde båret sit kors, havde fornægtet sin egenvilje, han som altså – åndeligt talt – havde levet korsfæstet hele sit liv, fra den dag han blev gammel nok til at forstå det.

På de to andre kors hang der ugerningsmænd, sådanne som altid havde gjort sin egen vilje og ikke Guds vilje, sådanne som havde levet i synd. Men der var alligevel en stor og væsentlig forskel på disse to. Den ene var hård og vantro, mens den anden var blød, erkendende og troende. Den ene forhærdede sig, og blev derfor udenfor, mens den anden kom med Jesus i Paradis.

Ingen af disse havde vandret i Jesu fodspor, og de fik nu ingen anledning til det. Sådan med enhver der omvender sig på sit allersidste.

Vi skal alle begynde, som den ene røver, med bøn om benådning eller syndernes forladelse. Vi begynder alle som «røvere». Men hvis nu denne røver er et forbillede på vor frelses begyndelse, så er det ikke dermed sagt, at han er et forbillede på fortsættelsen. Mange er kaldt til, og får mulighed for at efterfølge den midterste af de korsfæstede, til at vandre i de fodspor som han har efterladt, han som ikke gjorde sin egen vilje, men som altid levede korsfæstet.

Sagen er, at alle mennesker – enten de ved det eller ej – sorterer ind under, eller efterfølger, en af disse tre korsfæstede. De som ved Guds nåde sejrer, hører hjemme under den midterste kolonne, de som ikke sejrer, men som erkender sin synd og beder om syndernes forladelse, under den anden kolonne, og de som forhærder sig og ikke beder om tilgivelse, hører hjemme under den tredje kolonne.

Det er betegnende, at så mange troende selv anser den ene røver som sit forbillede og eksempel, og finder sin trøst i det, ligesom de af samme grund fortrøster sig til tollerens bøn. Det rigtige ved dette er, at sådan skal man nødvendigvis begynde. Den store fejl ved det er, at man tænker, at man nødvendigvis også skal fortsætte sådan indtil enden.

Det er pladsen med Kristus på det midterste kors som desværre er så ukendt og for lidt benyttet! Hvem af de tre vil du, kære ven, herefter efterfølge?

Artiklen blev først publiceret som et kapitel i hæftet «Jeg er korsfæstet med Kristus» i 1937.

© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag