Den gode Samaritans vejledning til at elske din næste

Den gode Samaritan: Elsk din næste

Jesus fortæller os, at det er af yderste vigtighed af elske sin næste; faktisk kommer det lige efter vigtigheden af at elske Gud (Matthæusevangeliet 22:37-39).

“»Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?«  Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«” Lukasevangeliet 10:29-37.

Hvem er min næste?

Historien om den gode samaritaner viser os, at en sand næste ikke har noget med nærhed at gøre. Min næste er hvem som helst, jeg møder på livets vej. Som discipel burde alle jeg møder smage Kristi kærlighed i mig, så han kan blive herliggjort gennem mig. “Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” Johannesevangeliet 13:34-35.

En præst og en levit gik begge forbi og valgte ikke at hjælpe. Disse mænd ville sikkert have sagt, at de holdt alle budene inklusiv at elske sin næste. Men når det kom til øjeblikket, at deres fælles næste var i nød, når ingen kunne se dem gøre en god gerning, så fejlede deres kærlighed. Sand kærlighed er ikke at gøre gode gerninger for at kunne opretholde en god samvittighed. Samaritaneren var den sande næste, fordi han viste barmhjertighed og medfølelse, selvom han ikke selv fik noget ud af det.

Som Samaritaner, et folk foragtet af jøderne, kunne han have følt, at han ikke havde nogen som helst pligt til at stoppe og hjælpe. Faktisk kan du næsten sige, at han ikke kunne være blevet bebrejdet, hvis han gik forbi ligesom levitten og præsten. Men han stoppede, og han overgik forventningerne til at hjælpe. Det var sand uselviskhed og kærlighed.

Og dermed er “en god Samaritaner” blevet en frase for nogen, som gør alt for at hjælpe nogen i nød. Men nød er ikke altid en dramatisk hændelse. Nogens nød kan være, når de har brug for at opleve tålmodighed, medfølelse eller mildhed hellere end irritation, uhøflighed og hårde ord.

Da Jesus så skaren, blev han rørt af medfølelse for dem (Matthæusevangeliet 9:36). Er jeg medfølende overfor mine medmennesker? Eller lader jeg deres særheder, deres vaner, deres svaghed og selv deres synd blive et stridspunkt for mig? Forhærder jeg mit hjerte overfor andre og tror i min stolthed og høje tanker om mig selv, at jeg er bedre end dem? Ignorerer jeg dem, eller har jeg krav om, at de skal opføre sig på en bestemt måde, for at jeg kan elske dem? Eller agter jeg dem bedre end mig selv og bliver en tjener for alle? (Filipperne 2:3; Markusevangeliet 9:35).

Elsk din næste som dig selv

“Elsk din næste som dig selv” lyder buddet. Dette kan være min intention, men så finder jeg, som Paulus skriver i Romerne, at når jeg vil gøre det gode, så finder jeg det onde. Jeg finder ting som at søge mig selv, misundelse, stolthed, utålmodighed, bitterhed. Men det betyder ikke, at jeg skal give efter for de ting! Det betyder, at jeg har fundet den perfekte mulighed til at fornægte de lyster som kommer op i mit kød, så jeg vil vokse i dyderne, med hvilke jeg kan elske min næste. Inderlig kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, selvkontrol.

“Elsk din næste som dig selv.” Hvor ofte er jeg faldet, taget fejl eller gjort noget jeg fortryder? Når jeg kæmper, når jeg har brug for medfølelse, barmhjertighed og godhed, håber jeg så ikke, at andre vil bære og hjælpe mig? Har Jesus ikke medlidenhed med mig i min svaghed? “Elsk hinanden som jeg har elsket jer!” Jeg skal være lydig mod Jesu bud: “ Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem!” Lukasevangeliet 6:31.

Det er den slags kærlighed, Paulus skrev til Korintherne om. Kærlighed som er langmodig om mild. Kærlighed som ikke misunder, ikke praler, ikke er opblæst, ikke opfører sig dårligt, ikke søger sit eget, ikke bliver provokeret, tænker ikke ondt. Kærlighed som bærer alle ting, tror alle ting, håber alle ting, udholder alle ting og aldrig svigter (Første Brev til Korintherne 13:4-8). Denne slags kærlighed kommer ikke naturligt. Mit eget ego skal knuses for at være i stand til at have denne kærlighed, som aldrig svigter. Og jeg kan ikke gøre dette i min egen kraft. Jeg har brug for hjælp, nåde og kraft ovenfra. Og med den kraft kan jeg have en kærlighed som er uovervindelig.

Det betyder ikke, at den anden person altid har ret. Men ingenting andre gør, kan få mig ud af kærligheden. Så kan jeg hjælpe, opmuntre og formane dem til det gode i kærlighed.

Den gode Samaritaner var “han som viste barmhjertighed.” Jeg kan være i denne gode samaritaners ånd i alle mine handlinger og forhold.
Det er sand kristendom.