Blodets rensende kraft

Den rensende kraft i Jesu blod er dobbelt. Dette fremgår tydeligt af Johannes’ Første Brev 1,7-9: «Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.»

Den første del: Rensning fra begåede synder

Den første del er rensning fra al synd, vi har gjort. Den omtales i Johannes’ Første Brev 1,9: «Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os …» Betingelsen for tilgivelse, for den slags rensning er: bekendelse af den synd man har gjort eller m.a.o.: bekendelse af at man har vandret i mørket (gjort mørkets gerninger). Dette er syndernes forladelse som tager al fordømmelse bort. Denne rensning foregår på et øjeblik. Hvis vi senere skulle komme til at gøre synd igen, så bliver vi ikke anklaget eller forkastet; men vi bliver forsvaret af Jesus som er en soning for vore synder og som igen vil tilgive os vor synd, hvis vi bekender den (Johannes’ Første Brev 2,1-2). Men meningen er, at vi ikke skal synde mere, men leve et helt igennem sejrende liv (Johannes’ Første Brev 3,6-10).

«Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet» Første Brev til Korintherne 6,18. Vi kan altså sige, at vort legeme bliver beskidt udvendigt, når vi begår synd. Derfor kan man bruge udtrykket der står i Hebræerne 10,22: «legemet badet i rent vand» om syndernes forladelse. Dette svarer til den ene del af det rensnings-middel som flød ud af Jesu side, da han hang på Golgata kors (Johannesevangeliet 19,34). Det vand der flød ud af Jesu side, var den ene del af blodet, den ene del af rensnings-midlet, bestemt til den ene del af den dobbelte rensning.

Ligesom vi i det naturlige renses udvendigt med vand og indvendigt med blod, sådan svarer den ene del af Jesu blod til (det som Johannes kaldte vand) den ene slags – den udvendige – rensning eller syndernes forladelse.

Den anden del: Indre rensning

Men den anden del er for den indre rensning eller helliggørelsen som er en proces der vedvarer hele livet igennem.

Denne del af blodets rensende kraft omtales i Johannes’ Første Brev 1,7-8. Den er desværre meget mindre kendt. Man tager gerne vers 7 for at gælde syndernes forladelse, men som jo hænger sammen med det øvrige i samme vers.

Betingelsen for denne rensning er noget helt andet end betingelsen for at få del i den første rensning: syndernes forladelse. Betingelsen er nu: vandring i lyset ligesom Gud er i lyset! At vi ikke gør mørkets gerninger eller m.a.o., at vi ikke gør synd. For det er jo let at forstå, at hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så gør vi ikke synd; og så har vi altså heller ikke brug for forladelse for synd.

Denne rensning som omtales i Johannes’ Første Brev 1,7, og som vi altså har brug for, når vi vandrer i lyset, når vi ikke gør synd, skal nødvendigvis være en anden slags rensning end den først omtalte. Det er ikke en rensning fra at gøre synd, men fra at have synd, ikke en rensning fra enhver synd som et menneske kan gøre, den som er udenfor legemet, men en rensning fra – en død over – den synd som er iboende, som er inde i legemet, den som mit bevidste «jeg» ikke har udført (Romerne 7,17), den som mit sind ikke er med på (Romerne 7,25), den som jeg på forhånd ikke kender til, ikke har kundskab om, ikke har lys over, ikke kan kontrollere, ikke kender nogen lov for (Romerne 7,15 første linje; Første Brev til Korintherne 4,4; Romerne 4,15 og Romerne 5,13), den som jeg ikke ved fristelse er faldet i (Jakobs Brev 1,14-15), den som jeg ved trolig vandring i lyset (ved ikke at gøre synd) får øje på lidt efter lidt, den som Paulus kalder «legemets gerninger» (Romerne 8,13), og som vi døder ved Ånden – den som vi altså renses fra ved den anden del af rensnings-midlet.

Korsets kraft

Istedet for at sige blodets kraft, kan vi lige så godt sige: korsets kraft og sige at den er dobbel. Den ene kraft er den der kommer af, at han blev korsfæstet for os, og den anden, mindre kendte kraft er den som kommer, af at vi ved tro bliver korsfæstet med ham. Den første giver forladelse. Den anden giver sejr og helliggørelse.

At den anden renselse (helliggørelsen) ikke som den første renselse (forladelsen) sker på et øjeblik – men er en vedvarende proces – det fremgår med al ønskelig tydelighed og styrke i Johannes’ Første Brev 1,8: «Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.»

Hvis nu Gud rigeligt har velsignet mig og givet mig, som ordet siger, mere end sejr, så jeg ikke ved noget galt om mig selv, så har jeg god samvittighed i alle dele, så jeg lever et lykkeligt liv i retfærdighed, fred og glæde i Helligånden og ikke i øjeblikket mærker noget som helst til synd – og jeg så ville sige, at jeg ikke har synd længere, at al synd i al slags betydning og rækkevidde er tilintetgjort eller udtaget, så dømmer dette skriftsted mig på det kraftigste.

Ved at vandre i lyset og ved samtidig at være ydmyg og sandhedskærlig, vil vi efterhånden se lidt mere synd, som vi ikke har set før og som også Jesu blod skal rense os fra. Al den synd som vi nu efterhånden får at se i det stadig tiltagende lys, den renser Jesu, hans søns, blod os fra efterhånden som vi giver lysets dommer medhold, efterhånden som vi døder legemets gerninger ved ånden. Denne rensning (frelse) er helliggørelsen (Johannes’ Åbenbaring 22,11) eller væksten op til ham som er hovedet i alle ting, eller dygtiggørelsen til tjenestegerning, til al god gerning eller vækst i nåde og kendskab til Jesus Kristus – hvorved vi tilegner os visdommens og kundskabens skatte, de som er skjult til stede i ham.

Dette er korsets vej, selv-fornægtelsens vej, lidelsens vej, dødens vej, sandhedens vej, retfærdighedens vej, kærlighedens vej, renhedens vej, visdommens vej, livets vej.

Jesu blod – ydre og indre rensning!

Der er altså dobbelt rensende kraft i Jesu blod. Den ene renselse er et øjebliks sag. På et øjeblik får man – ved tro – forladelse for al den synd, man har gjort. Den anden renselse er en vedvarende proces, hvorved man – ved tro – bliver renset fra al iboende, ubevidst synd – efterhånden som man erkender den.

Sammenlign dette med Daniels Bog 12,10! Udvendig rensning med væske. Indvendig lutring ved ild.

Denne artikel blev først publiceret i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatte» i januar 1933.
© Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag | AktivKristendom