Den største grund til, at du ikke har fået fremgang i dit kristenliv

Der er én ting, du ikke har taget alvorligt nok.

Skrevet af Frank Myrland
Den største grund til, at du ikke har fået fremgang i dit kristenliv

Du har været kristen i mange år og føler, at du stadig ikke er kommet nærmere det at opleve et ægte liv med Gud. Hvorfor er det sådan?

Den største hindring for fremgang er noget, der ligger ekstremt dybt i vores menneskelige natur: stolthed. Stolthed er så nært, at vi måske ikke engang er klar over, hvor mange af vores daglige gøremål der er motiveret af den.

Vi kan genkende stolthed, når vi tror, at vi selv ved bedre end det, der tydeligt er skrevet i Guds ord. Når vi ser, at vi er mere optaget af at forsvare, hvad folk tænker om os end af sandheden om os selv. Når vi bekymrer os om, om folk synes mindre om os, end vi «fortjener». Vi er en overflod af egenkærlighed.

Derfor er det utrolig vigtigt for os at indse, at Gud ikke kan gøre noget med os, før vi samtykker med ham af vores egen fri vilje. Vi må slippe vores stolthed samt egne tanker om, hvad der er bedst og lytte efter Guds stemme i vore liv. Hvis vi gør det oprigtigt og af hele vort hjerte, vil vi høre at Den Hellige Ånd lærer os at være ydmyg i vore egne øjne, (Romerne 12, 6). Han lærer os at have et sindelag til at tjene, ikke til at blive betjent. Han lærer os at få vores egen vilje og lyster til at forsvinde, i stedet for altid at forvente noget af de andre. Kristendommen er at give; synden er at kræve.

Tænk på de største forbilleder du har i dit kristenliv; dem som du har oplevet godhed og kærlighed fra. Hvordan kan de have det sådan, mens du stadig slider med at vise kærlighed til andre, specielt over for folk, der ikke har været specielt gode mod dig? Det er fordi de handler i ydmyghed, og i denne ydmyghed kan Gud arbejde med dem for at gøre hans vilje.

Erkende stolthed

Hvordan ved jeg,  hvornår jeg giver efter for min stolthed? Jeg kan se det, når jeg vælger ikke at opmuntre andre. Jeg undgår at snakke åbent og ærligt med andre, fordi jeg lader irritation og rastløshed råde, når jeg er sammen med dem. Jeg glæder mig ikke, når noget går godt for mine venner eller familie, i stedet giver jeg efter for misundelsesfølelser, som hvirvler op i mig. Jeg oplever ikke ægte venskab og samfund, fordi jeg føler, at jeg allerede har alle de svar, jeg behøver.

Kort sagt ved jeg, at jeg er fyldt med stolthed, når jeg fortsætter med at stole på at mine egne følelser og oplevelser kan styre mit liv, i stedet for at finde den rolle Gud vil, jeg skal have.

Jeg ved, at jeg er fyldt med stolthed, når jeg fortsætter med at stole på at mine egne følelser og oplevelser kan styre mit liv, i stedet for at finde den rolle Gud vil, jeg skal have.

Som kristne er det utrolig vigtigt for os at erkende vor nød. Hvis vi ikke føler, at vi har brug for Gud i vores liv, er der ingen måde, han kan styre os på. Uden nød bliver vi fornøjede og tilfredse med det vi har gjort. I stedet for at være vagtsomme og årvågne mod synd, lader vi det glide ud.

En krig mod «jeg», «mig» og «mit»

Vi må bevares i denne nød mod vor egen stolthed! Ikke lad dit «jeg,» «mig» og «mit» styre dit liv! Når vi tjener os selv først som sidst, går vi glip af en evig større herlighed, der kommer af at tjene Gud. At vælge at tjene Gud i fuld ydmyghed i stedet, bringer Åndens frugt: kærlighed, glæde, fred, godhed og alt som lader os leve liv, der er passende for kristne her på jorden. Da, og kun da, kan vi føle, at vi tager skridt for at komme tættere på vores himmelske kald.

Hvordan er det med mig i morgen, næste uge, næste måned, næste år? Det er op til mig at bestemme: om jeg vælger at adlyde Guds ledelse og leve i ydmyghed – eller at give efter for min stolthed.

Skriftsted taget fra: www.bibelsselskabet.dk: "Læs i bibelen".

Download gratis e-bog

Jeg er korsfæstet med Kristus

Skrevet af Elias Aslaksen

Dette hæfte er baseret på det, som Paulus skriver i Galaterbrevet 2,19-20: «Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” Her forklarer Elias Aslaksen hvad dette betyder, og hvordan læseren kan have samme vidnesbyrd som Paulus i sit eget liv.