Den trange vej

“Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Matthæusevangeliet 7:14.

Gå på den trange vej til livet

De finder ikke livets vej. Alle ønsker at have et liv, men der er en vej til livet, og vi skal gå på den for at modtage livet. Hvad er livet? “Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken …” Femte Mosebog 30:15 og 19. Livet er Kristi dyder—åndens frugter (Galaterne 5:22). Døden er kødets arbejde—lasterne.

Der er forskel på åndens frugter og åndens gaver. Tungetale, forbøn, helbredelsens gave, osv. er gaver, du kan modtage, og Korintherne manglede ingen af dem (Første Brev til Korintherne 1:5-7). Dog kan vi ikke bare modtage åndens nådegaver; vi skal vandre i ånden for at kunne modtage dem. Vi skal vandre på den trange vej, for ånden modstår kødet. For at kunne følge Jesus på den trange vej, skal vi tage vort kors op dagligt og fornægte os selv. Kun få finder denne vej.

“Ske ikke min vilje, men din”

Ingen ønsker at skændes. Ægtefolk ønsker ikke at deres forhold bliver koldt, men det vokser sig koldt alligevel—de skændes. Hvorfor skændes de, hvis de ikke ønsker det? Det er fordi, de ikke har fundet vejen til livet. Utålmodighed, vrede, ondskab, jalousi osv. adskiller. Det er døden. På den anden side samler tålmodighed, godhed, gavmildhed, osv. Det er livet. Du tror, du burde irettesætte den anden person ved at sige noget, der kan forandre ham, så han kan blive ligesom, du synes han skal være —men det er ikke vejen til livet. Vejen til livet er at fornægte dig selv. Så kan ånden opbygge autoritet over kødet. Det er, hvad det betyder at vandre i ånden, så vi ikke fuldbyrder kødets lyster (Galatians 5:16). Dette producerer frugt—du får del i livet, de dyder som samler. De kan ikke bare blive givet til os. Vi kan modtage Helligånden som en gave, men vi skal adlyde ånden og hade vort eget liv, ifølge kødet, for at være i stand til at bære åndens frugt.

Dette er vejen, som kun få mennesker finder! Mange mennesker finder den ikke, fordi de ikke ser sig selv og sin egen fordærvelse. De er helt opslugt af, hvad de ikke kan lide ved de andre! Det ledsages af krav og død—det onde. Egoisme ligger til grund for det hele.

Jesus lærte os at være tjenere og tilgive og bede sådan: “Ske ikke min vilje, men din!” De ægtefolk som finder denne vej vil opdage, at livet bliver mere og mere herligt. Troende som vandrer på denne vej bliver ét, ligesom faderen og sønnen er ét. Livet som var med faderen—det evige liv—vokser og udvikler sig, og glæden tiltager (Johannes Første Brev 1:2). Dette oplever alle som har fundet den trange vej til livet og som går på den. De som ikke har denne oplevelse går ikke på den trange vej.