Derfor er enfoldig troskab vigtig

Det gode og det onde

Midt i Edens have havde Gud plantet to specielle træer: Livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. Gud havde sagt til Adam og Eva, at de ikke skulle spise af det sidstnævnte træ, men de kunne spise alt, hvad de ønskede af livets træ, for i Paradis skulle kun livet og det gode herske. Ligeså i menigheden: « Jeg vil ønske, at I må have visdom til at gøre det gode og være for uskyldige til at gøre det onde.» Romerne 16,19.

Vi skal ikke overvindes af det onde

Gud kender det gode og det onde, uden at det onde kan udøve magt over ham. Sådan fungerer guddommelig natur (Første Mosebog 3,22). Men som naturlige mennesker er vi så svage, at vi let bliver overvundet af det onde. Gud vil bevare os fra det onde, fordi han elsker os ualmindeligt højt. Den eneste mulighed for Adam og Eva til at blive bevaret fra det onde i Edens have, var lydighed mod Guds bud, og ikke spise af træet til kundskab om godt og ondt. Ikke at blive overvundet af det onde er også Guds vilje for os i dag. Ikke bare at få tilgivelse, nej, hans vilje for os er fuld sejr over det onde.

Dette ved Satan også, derfor forførte han Eva til alligevel at spise af kundskabs-træet med det løgnagtige løfte, at hun ville blive som Gud og ikke dø, fordi Gud dør heller ikke, selvom han kender godt og ondt (Første Mosebog 3,4-5). Hvilken listig, glubsk og religiøs forførelse han brugte. Satan forførte Eva og fremstillede overtrædelsen af Guds ord for hende som noget godt, noget tiltrækkende og noget der skulle gøre hende fornuftig. Er det anderledes i dag?

Påvirket af ham blev Eva kastet og drevet omkring ved hans spil og kløgt i vildfarelsens kunster. Hendes tanker blev forvirret og kom langt væk fra Guds vilje, enfoldigt at lyde Guds bud: Ikke spise af det ene træ. Under en sådan forvirring blev forskellen på godt og ondt både vagt og utydeligt. Også Eva oplevede det. Hun faldt i overtrædelse og mistede Paradiset (Efeserne 4,14; Galaterne 5,10; Første Brev til Timotheus 2,14).

Enfoldig troskab mod Kristus

«Men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus» Andet Brev til Korintherne 11,3. Det er denne enfoldige troskab mod Kristus, der bevarer vore tanker overfor al religiøs forførelse og forvirring i vore dage. «Elsker I mig, så hold mine bud.» Johannesevangeliet 14,15. Dette er himmelsk enfold. Til trods for den begejstring de havde i begyndelsen for Paulus og hans forkyndelse, lod til og med galaterne sig forføre, og de mistede vejen. Såkaldt «store apostle» havde indbildt galaterne, at det ikke var nødvendigt at være korsfæstet med Kristus hver dag. Nej, de kunne blive forløst uden det, på en meget lettere måde. Det skulle være helt i orden med dem, hvis de bare lod sig omskære legemligt, blev de falskeligt forkyndt dengang (Galaterne 5,10; Andet Brev til Korintherne 11,5).

Den nuværende variant er, at det skal være helt i orden med os, når vi bare tror, at Jesus én gang for alle har fuldbragt alt i vort sted. Således er vort værk, arbejde og vore gerninger ikke længere vigtig. «Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede.» Galaterne 3,1.

For Paulus var Jesus ikke bare den korsfæstede på Golgata. Nej, han var også hans og vor korsfæstede forløber som i omtrent 33 år tog sit kors op hver dag. De som følger ham, gør det samme. «Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.» Lukasevangeliet 9,23.

Det var Guds ånd der underviste Jesus i at gøre det, og ånden i dag driver os til det samme og lærer os at gøre det med glæde. Lige præcis dette gør os begejstrede, gør vor tro levende og hjælper os i fristelsen til at gøre det gode og til at blive forvandlet til sønnens billede. Gerningerne må ikke mangle hos os, for så taber vi Guds kraft og selve sjælens frelse. En sådan mangel munder ud i religiøsitet, gudsfrygtiges skin og et liv uden sejr. Satan arbejder udspekuleret. «Stå ham imod, faste i troen» Peters Første Brev 5,9. Det er himmelsk enfold! Kristi brud skal våge over sit tankeliv, at det for enhver pris skal være rent og jomfrueligt, sådan at Kristus bliver vor største kærlighed, og vi ikke lyder en anden ånd, eller et andet evangelium, som vi ikke før har modtaget (Jakobs Brev 2,14.17; Første Brev til Korintherne 1,17-18; Andet Brev til Timotheus 3,5: Andet Brev til Korintherne 11,2.4).

Artiklen blev først publiceret med titlen «Himmelsk enfold» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i juni 2010.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag