Det bedste af to mirakler
Michelle oplevede to mirakler en dag, og hun vidste hvilket af dem, der var det mest værdifulde.
Michelle oplevede to mirakler en dag, og hun vidste hvilket af dem, der var det mest værdifulde.
Efter en hyggelig aften kørte en god ven og jeg hjem, mens vi snakkede og lyttede til musik. Jeg tændte for mit venstre blinklys og kørte over i venstre kørebane for at overhale en lastbil. Jeg var kørt helt op på siden af ham, da han pludseligt tændte sit venstre blinklys og begyndte at køre over i min bane. Med det samme vidste jeg med sikkerhed: Han ser mig ikke; han kommer til at køre ind i min bil.
Jeg havde ingen chance for at tænke, men nogen sagde til mig: Brems. Drej til venstre. Til venstre var autoværnet. Idet jeg drejede, tænkte jeg: Vi kommer til at køre galt alligevel, men i hvert fald bliver vi ikke også ramt af traileren. Utroligt nok, lige præcis da vi drejede ind til siden, var der en åbning i autoværnet imellem de to sider på motorvejen. Vi strejfede en stolpe, men klarede at køre lige ind i åbningen. Jeg kunne bremse normalt og stoppe trygt. Lastbilchaufføren så os aldrig og kørte videre. Der blev stille, og vi så på hinanden. Den eneste skade var på forruden.
Det første mirakel
Mens vi blev ved med at køre kom chokket, da vi forstod, hvilket mirakel det var, vi havde overlevet. Åbningen i autoværnet dukkede ligesom lige pludseligt op, da jeg svingede. Der var ingen biler bag mig, da jeg bremsede, og stolpen revnede bare forruden. Situationen havde været helt ude af min kontrol; det var ikke på grund af klog eller hurtig tænkning, at vi var i stand til at undgå en ulykke. Min ven og jeg tror begge to, at Jesus passer på os i alle situationer, og det gjorde han på det aktuelle tidspunkt.
Det er svært at tro på noget, som vi ikke kan forklare. Et mirakel giver en anden ære for det, der er sket, selvom vi ikke kan bevise det eller forstå hvordan og hvorfor. Jeg ønskede at acceptere situationen med enkel taknemlighed i stedet for at stille spørgsmål om, hvordan det kunne være muligt. Gud havde en plan for mit liv – tiden var ikke inde for mig til at dø.
Så begyndte de praktiske detaljer at komme i fokus. Hvor meget vil skaden koste? Dækker forsikringen det? Hvad vil politiet sige? Jeg begyndte at blive stresset, og det plagede mig, fordi jeg vidste hvor usandsynligt det var at komme ud af sådan en farlig situation uden personskade. Jeg ville stadig være taknemlig, men kunne ikke ryste de foruroligende tanker af mig.
Et mere betydeligt mirakel
Så slog det mig, at Gud åbenbarede et mirakel, sådan at jeg kunne genkende et andet, mere betydeligt mirakel. Jeg var lige blevet reddet fra alvorlige skader, måske til og med døden, og allerede blev jeg fristet til at tvivle på, at Jesus ville passe på mig. Men jeg lever i overensstemmelse med min kristne tro, at Jesus også kæmpede og besejrede sine egne fristelser, og gjorde det muligt for mig at gøre det samme. Grunden til at jeg er i live, er fordi jeg er kaldt til at opfylde dette formål.
Nogle gange er det ikke let at tænke på tvivl og angst som fristelse eller synd. Næsten alle mennesker bekymrer sig for noget. Det er naturligt for mennesker at have disse følelser. Des mere ængstelig jeg er, des mere har den følelse magt over mig. Hvordan kan jeg forandre det? Der er et nyttigt vers, som siger: «For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.» Første Johannesbrev 5,4. Jeg skulle overvinde mine tanker om tvivl og angst med tro på at Jesus stadigvæk ville lede mig i alle mine forhold.
Jeg ved, at den eneste måde at overvinde disse tanker på, er at bede om hjælp og fred i alle situationer og at tage en kamp op imod bekymring og andre fristelser. Jesus står klar til at hjælpe alle som beder om det. Det virker ikke nødvendigvis imponerende, før man selv kan opleve lindringen og trøsten, når man reddes fra vanskelige byrder. At være lydig mod Guds ord i tro kan gøre mig til et nyt menneske. Det er et sandt mirakel!
«Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.» Hebræerbrevet 11,1
Jeg kan ikke bevise eller se mine mirakler, men min fornyede tro på Guds ord, og den kraft det gav mig til at besejre tvivl og bekymring i den situation, er bevis nok på at begge skete.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.