Det behøver ikke være kompliceret at bekæmpe synden

I hverdagen bliver jeg konfronteret med mange situationer – gode oplevelser, triste nyheder eller nogle gange bare et stressende øjeblik. Disse vækker mange forskellige reaktioner i mig; mange tanker går igennem mit hoved.

Og det er her i mine tanker, at kampen mod synden skal finde sted. Tanker som jeg skal kæmpe imod. Tanker om stolthed, utaknemlighed, fortvivlelse, krav eller anklage mod menneskene omkring mig, osv.

Der står om Jesus i Esajas' Bog 7,15, «Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode.»

Dette er helt enkelt, hvad det betyder at bekæmpe synden: At vrage det onde – at sige «nej» til dårlige tanker og at vælge det gode – at øve sig i at tænke gode tanker.

Hvordan kæmper jeg?

Men hvordan kæmper jeg? Alle som har prøvet dette kan sandsynligvis i erfaring sige, at det ikke er muligt at gøre det i ens egen styrke eller vilkestyrke. Først skal jeg bestemme mig for at elske Jesus af hele hjerte og bare tjene ham. Han er den som kan hjælpe mig med altid at overvinde det onde.

Jeg skal bede ham om hjælp i rette tid, det vil sige når jeg bliver fristet – før jeg falder. Ved Helligånden giver Jesus os villigt den hjælpe og styrke, som vi har brug for, for at sejre. Ofte får jeg Guds ord som hjælper mig i vanskelige situationer.

«I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.» Filipperbrevet 4,8.

For nyligt har jeg fokuseret specielt på det at være taknemlig for alt, Gud sender. Ofte tager jeg mig selv i at ønske, at jeg havde andre omstændigheder i livet, eller at jeg har mine egne meninger om, hvordan fremtiden skal være, og hvad jeg tror er bedst for mig selv. Derfor er jeg begyndt at overgive disse tanker i Guds hånd, men taknemlighed og tillig til ham.

Selvom jeg skal opgive min egen vilje, hvilket kan «gøre ondt» eller forårsage «lidelse», giver det mig en indre fred, og lidt efter lidt bliver jeg frigjort fra synden.

Måske skal jeg øve mig i at være tålmodig i en vanskelig situation, eller måske skal jeg kaste al min sorg på Gud og lære at tro som et barn. Dette «gør ondt» eller er en «lidelse», fordi det er naturligt for mig at ønske, at mine vanskelige situationer skal gå forbi så hurtigt som muligt, eller at tvivle på, at Gud vil lede alt til mit aller bedste i livet.

Resultater!

«… den som har lidt i kødet, er færdig med synden …» Første Petersbrev 4,1 (Norsk oversættelse).

Jeg visualiserer ofte kampen mod synden på denne måde: Jeg står lige foran en hær af soldater, som jeg skal besejre. Med hver sejr, reduceres antal soldater og til sidst er det ingen tilbage, og jeg er den sidste der står som sejrherre på dette felt.

Jeg tror på sejr! Dette giver mig en indre fred. Jeg ved, at jeg skridt for skridt bliver færdig med synden. Des mere jeg kæmper, des lettere og bedre bliver det at være sammen med menneskene omkring mig. Jeg har oplevet at fred og glæde følger, når jeg ikke har krav til de andre om, at de skal forandre sig. Ofte, næsten mirakuløst, får jeg så også kontakt med alle slags forskellige mennesker – til og med vanskelige personligheder. Dette gør livet på jorden så rig og fantastisk.

Hver dag er en ny nådens dag, et uvurderlig privilegium!