Det der kendetegner en kristen

Hvad kendetegner en kristen? Kan man kende forskel på de som er sande kristne, og de som ikke er?

Før du læser denne artikel, ønsker du måske at læse: “{link=/no/Oppbyggelse/Innsikt/Become-a-true-Christian Become a true Christian}”.

En kristens situationer

Navnet “kristen” blev først givet til disciplene (Apostlenes Gerninger 11:26). Så en kristen er også en discippel. Betingelserne for at være en discippel står klart beskrevet i Lukasevangeliet 14:26-27 og 33: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.” Vort forhold til vores forældre, ægtefælle, børn, egendele og vores fremtid i denne verden skal være i overensstemmelse med, hvad Kristus lærer os. Vi bliver nødt til at være uafhængig af dem i vor ånd, så at vort forhold til dem ikke forhindrer os i at gøre det, som er rigtigt og rent i Guds øjne.

En kristen—en fri mand

Det er en stor misforståelse at tænke, at det at være kristen, er det samme som at være en såkaldt “benådet synder”, hvilket betyder, at han er bundet til at blive ved med at synde. I versene herunder får vi en bedre forståelse for hvad Guds vilje er for os, med hensyn til synd.

“Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde.” Første Johannesbrev 2:1. “Jeg skriver til jer, I unge: I har overvundet den Onde.” Første Johannesbrev 2:13. “Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog …” Andet Korintherbrev 2:14.

En kristen har en god samvittighed; han har ordnet op i sit gamle liv; alle hans gerninger er i lyset. Alle hans synder er blevet tilgivet; han er grundfæstet i Gud og har bygget sit liv på klippen; som er Kristus. Han er helt fast.

En kristen—ikke blot en møde-gænger

At være kristen betyder ikke, at du er en religiøs “møde-gænger”. En der hellere går til kristne møder i stedet for at gå i biografen, men udover det er helt som andre mennesker. Slet ikke! En kristen er en, der bringer sit liv ind i fuld harmoni med Guds ord og hans vilje. Han er retfærdig, hvor andre er uretfærdige; han er tålmodig, hvor andre er utålmodige, flittig hvor andre er dovne og præcis hvor andre er upræcise. Han taler frimodigt sandheden, hvor andre tier, hykler og lyver. Han er sagtmodig, langmodig og stille, hvor andre har meget temperament og er utålmodige, osv., osv. Første Petersbrev 1:15.

En kristen—uselvisk

At være kristen betyder, at han er fuldstændig uselvisk. Det beyder, at han begynder med at tænke på de andres behov, som Gud virker i hans hjerte; hvad er godt og praktisk for dem, og hvad ville være til gavn for dem. Så hjælper han dem til at opnå det, efter hans bedste evne. Kristendom er synonymt med at tjene og give—give af alt hvad vi har, både af åndelige og jordiske goder. Dette er essensen af kærlighed. Romerbrevet 15:2 og 7.

En kristen—fri fra tidsånden

En kristen er en, der ikke bliver påvirket af tidsånden. Størstedelen af mennerskene i verden lever i synd. De følger sine lidenskaber og begæringer, og få tænker, at dette er forkert. Der er en ånd bag dem, og denne ånd bliver kaldt “tidsånden.” Det er specielt svært at modstå denne ånd. Hvad der ofte er kendt som “mode”, er repræsentativt for denne ånd.

En ugudelig person kan sammenlignes med en livløs marionet. Ligemeget hvornår en kraft eller en anden trækker i trådene, bliver man nødt til at hoppe og danse, om man vil eller ej. En kristen har Kristus som sin eneste Herre og hersker. Så adlyder han ikke andre kræfter; han adlyder ikke moden eller tidsånden, selvom alle andre gør.

En kristen—være retfærdig

At være kristen betyder, at den person er retfærdig i alle sine anliggender. Derfor vil han, hvis han har stjålet noget eller begået en anden form for uretfærdighed, gøre det godt igen med det samme, han bliver kristen. Hvis han har meget gæld, vil han gøre alt for at betale det tilbage. Der er ingen vej udenom. I denne respekt hjælper det ikke at appellere til forsoningen. Hvis han ikke praktiserer retfærdighed, er han slet ikke kristen, og han kommer ikke ind i Guds rige. “ … enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham.” Første Johannesbrev 2:29.

En kristen, på grund af hans udviklende sejr over hans lyster og begæringer, begynder at nyde fuld hvile i hjerte og sind. Hans liv, der bliver renset ved hjælp af hans frelser, bliver mere og mere upåklageligt og skyldfrit. Ingen kan længere pege fingre på åbenbar synd som vredesudbrud, irritation eller nogen uretfærdighed.

Som den kristne værdsætter Helligåndens kraft mere og mere i sit liv, bliver han naturligt stærkere og stærkere af den samme ånd. Den kristne kan udholde trængsler, ubehag, god omtale og dårlig omtale. Dette gør han, fordi han er overbevist om, at han tjener en trofast Herre. Hvad der før var umuligt for ham, er han nu i stand til at overvinde. Dette er især bemærket af dem, der selv har behov for at overvinde.

En konstant udvikling

Dog kan vi ikke forvente at få fuldkommen sejr med det samme, hvilket er derfor vi læser, “Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.” Første Johannesbrev 2:1-2.

Ikke desto mindre er det yderst vigtigt, at en kristen ikke er tilfreds med at lide nederlag og så bliver slap og ligegyldig. Han skal ikke give op og miste modet i sin kamp imod synden, fordi det tager tid at blive og at være en sejrherre. Han skal fortsætte med at leve i håbet og troen og presse på, indtil han bryder igennem til et sejrende liv. Alt dette bliver gjort ved hjælp af, og lydighed imod Guds Helligånd. Det er specielt velsignet at være i en menighed med kristne, der har den samme længsel og vilje til at sejre. Sådanne mennesker bliver ledet af deres store hyrde—Jesus Kristus—som de følger ham i hans fodspor.

En kristens løn

At have været trofast imod Gud, ved at lyde hans bud, som er givet til ham ved Guds søn, Jesus Kristus, vil en kristen blive belønnet med evigt liv.

Johannesevangeliet 3:36. “Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.”

Johannesevamgeliet 4:14. “Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.”

Johannes' Åbenbaring 20:12-15. “Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”