"Det er muligt at leve et rent liv"

“Det mest værdifulde jeg kan give, er beviset på at dette liv er sandt. Det er muligt at leve et liv med fuld sejr over synd – et sejrende liv.” Matthew Ibrahims egne erfaringer beviser noget som mange i hans omkreds troede var umuligt. Og endnu bedre, han er ikke alene.

Født i Melbourne, Australien—en af de mest multikulturelle byer i verden—kommer Matthew fra en halvt engelsk og en halvt egyptisk baggrund. Han var en del af en konservativ kristen forsamling med sine forældre fra en ung alder.

Den Matthew jeg kender er stille, intilligent og humoristisk. Det er aldrig svært at mærke hans varme, selvom han nogle gange bare smiler og hilser med sin accent: “Hvordan har du det?” Vi lærte først hinanden at kende for nogle år siden. Dengang boede jeg i Melbourne en periode og kom i den samme lokale menighed. Jeg har hørt fra andre i denne menighed, hvordan han ganske uventet kom til deres lokale en dag, kun 19 år gammel. Jeg undrede mig over hvorfor Matthew kom, og også hvorfor han blev. I år mødtes vi igen på et internationalt stævne i Norge, og endelig fik jeg mulighed for at høre hans historie, i løbet af en stille pause.

Matthews længsel efter et dybere liv i Kristus startede faktisk, da han var meget ung.

En bitter og skuffende dag

“Som seks- eller syv-årig spurgte jeg min mor, ‘Efter du har bedt Jesus om at komme ind i hjertet, skal man så gøre andet for at komme i himmelen?’

‘Nej, det er alt hvad du behøver at gøre’, svarede hun.”

Det var forkyndelsen i den forsamling vi kom i, hvor tilgivelse for synder var det ledende tema. “Jeg kan huske, jeg følte mig ret lettet, for jeg var ikke akkurat et lydigt barn”. Dog, samtidigt, troede Matthew at det ville blive anderledes en dag.

Jeg har faktisk altid troet på, at jeg ikke behøvede at blive ved med at synde”, husker han.

Da Matthew blev døbt tolv eller tretten år gammel, troede han at forvandlingens dag var kommet. Han glædede sig til at være i stand til at leve et nyt liv—Jesu liv—gennem dåben, sådan som han var blevet fortalt. For ham var det som at tage en ny jakke på, hvor der stod, ‘Jeg lever ikke længere for mig selv, men for Krisus’. Alligevel, da han vågnede næste morgen, kan han tydeligt huske hvor modløs han følte sig, da han fandt ud af at han bare var sig selv. “Jeg har aldrig været så bitterligt skuffet i mit liv.”

“Jeg var modløs, fordi jeg stadig levede som træl under den syndfulde natur, jeg havde arvet.” Da han ser tilbage, indser Matthew, “men det var fordi jeg ikke forstod, at jeg kan gå fremad, tage mit kors op og leve et liv i sejr.”

Guds løfter

Tage dit kors op? Sejr? Disse ord blev der aldrig talt om i den forsamling, hvor Matthew kom på den tid.

Under et banner, hvor der stod “En gang frelst, altid frelst”, blev synden et ganske irrelevant emne. Matthew var overrasket over hvor tilfredse andre synes at være med deres kristenliv, der stod i kontrast til hans egen nød efter at overvinde synden. Han fandt også ud af, at bibelen ikke var enig med den forkyndelse han sad under: “Der er så mange vers i bibelen, der handler om, at man skal kæmpe for at komme ind i himmelens rige”.

I bibelen fandt han de løfter der er, for den som tror: “Den, der holder sig fri af det, som jeg her har talt om, bliver et redskab til fint brug, helliget, nyttigt for husets herre, anvendeligt til alt godt arbejde.” Andet Timotheusbrev 2:21. Matthew var grebet af disse vers.

Udfra disse vers virkede det ret simpelt, at det er muligt at gå fra at være et urent redskab til at blive et rent redskab for Gud.”

Holde ud i fristelsen

“Tydeligvis er der nok af fristelser til urene tanker, der flyver rundt i en ung mands tanker”. Som 15-årig blev det vigtigere for ham at leve et rent liv. “Jeg råbte til Gud om hjælp!”

Matthew havde en dyb samtale og tilbragte mange timer med at læse Guds ord og bede, når han var alene. Dette blev til kraftige åndelige våben for ham, og i disse kampe, der kunne vare måneder og år, var Gud i stand til at begynde at vise ham korsets vej: “Det blev klart, at vi bliver nødt til at holde ud i fristelsen.”

En anden åbenbaring der kom til ham var, at han kunne modstå disse urene tanker, mens de stadig var små. Matthew forstod dog ikke på det tidspunkt, at han var begyndt at følge Jesus eksempel og tage sit kors op dagligt. Helt ligesom Jesus søgte han Guds hjælp i fristelserne, og Gud hørte bønnerne fra en oprigtig sjæl. Matthew begyndte at forstå, at han ikke behøvede at give efter, for det han blev fristet til.

Gud ville gøre det klart for mig: jeg kunne vælge at give efter for synden og gøre min egen vilje, eller jeg kunne vælge at stå imod synden og gøre Guds vilje..”

Matthew fik kraft ved at bede, og han tog et valg: at hade disse lyster og benægte dem, som metaforisk betyder at korsfæste dem på korset. For første gang mærkede han sejr!

“Jeg mærkede en overvældende glæde!” Sammenlignet med hvordan han følte efter sin dåb, var denne oplevelse ganske anderledes: “Det var en dyb bekræftelse fra Ånden, at dette var det liv, jeg skulle leve.”

Bevis, lige foran mig

På vejen til at overvinde synden er fjenderne stærke, og Matthew havde ikke hørt om Jesu personlige og fulde sejr over synden i både tanke og gerning. Der var ingen, der viste ham den vej Jesus gik. “Der gik ikke lang tid, før jeg faldt igen.”

Hvad ville der være sket, hvis Matthew skulle fortsætte med at kæmpe alene?” Hvis jeg ikke var kommet til menigheden, er jeg ret sikker på, at jeg ville have endt som en modløs sjæl, som selvom jeg havde prøvet at leve et velbehageligt liv for Gud, efterhånden ‘indså’ at det bare ikke var muligt.”

Gud så, hvad Matthew behøvede. Som han blev ved med at lede, blev han ledt til en menighed der “tror på sejr over synd”. Han kom så til Brunstad Christian Churchs lokale mødesal i Melbourne sammen med en ven.

Efter al hans søgen, skuffelse og modløshed, hørte Matthew endelig om korsets vej—vejen en discipel skulle gå på efter at have modtaget syndernes forladelse. “Det jeg havde troet før, blev bekræftet: det var muligt for mig at leve et liv med konstant, daglig sejr.”

Men ikke kun det:

Jeg opdagede, at der er andre der tror, at de kan leve et rent liv, hver dag.”

Han så beviser for Guds løfter levende lige foran hans øjne! “Jeg var meget imponeret over, at disse mennesker var solide Guds mennesker, som forstod Guds værk og praktiserede det i deres liv.”

På møderne hørte Matthew vidnesbyrd fra mænd og kvinder om deres tro og deres kampe. Ved at høre på dem, arbejdede Ånden også i ham. “Det de andre talte om, var også relevant i mit liv. Ånden begyndte at pege på ting i mit liv, som jeg blev nødt til at aflægge og ændre.”

Fællesskab

I fællesskabet var Matthew vidne til mange eksempler, der er gået før ham, og fædre og hyrder der har hjulpet ham i kærlighed; sande brødre og søstre som deler det samme mål.

“At se andre kæmpe sig igennem deres personlige kampe og livs-situationer er en kilde til styrke for mig, og høre deres trang efter det nye liv, som vi kan vinde gennem evangeliet vækker en længsel i mig efter det samme. Det minder mig konstant om, at det virkelig er muligt at leve et liv med sejr over synd!”

Gennem lydighed mod Ånden gør han fremgang op korsets vej, sammen med mange andre—han forandrer sig, og lever det liv han altid har ville.

“Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden.” 18 år senere, sidder Matthew overfor mig ved bordet og citerer Første Johannesbrev 1:7, som han deler sine fællesskabsoplevelser med mig. Det forundrer ham.

“Dette fællesskab er ikke fordi vi hengiver os til den samme lære, eller tror de samme ting på papiret,

…men når vi har levet det samme liv, og oplevet sejr på de samme områder, har vi et kraftigt og dybt åndeligt bånd, der egentlig ikke kan beskrives med ord.”

 Med mange trofaste mænd og kvinder på hvert kontinent i verden, bliver et broderskab der krydser landegrænser, kultur, alder og baggrund dannet

“Det er noget jeg ikke tror kunne eksistere uden  budskabet om korset, og et sejrende liv”, Matthew smiler,
ryster hans hovede lidt, som en der har opdaget noget stort.

Nu vil han gerne dele dette med alle de, der har en længsel efter dette liv:

Det mest værdifulde jeg kan give

{youtube=fNwKnrJ6V3g&width=300&float=left}
Manuskript: Det mest værdifulde jeg kan give, er beviset på at dette liv er sandt. Det er muligt at leve et liv med fuld sejr over synd – et sejrende liv. Vi har menigheden, der er fuld af eksempler og vidnepyrd som lever ifølge det liv Jesus banede for os, den nye og levende vej. Og syndernes forladelse er kun indgangen til denne lange og fantastiske vandring i tro, som vi kan have her på jorden.

Der står skrevet, at Gud ikke gør forskel, så ligemeget hvor mange dårlige erfaringer vi har nu, hvor mange gange vi er faldet, er hans søn i stand til at betale for det med hans bld.

Mit eneste eget råd, er at finde andre mennesker der tror på dette, og tillade dig selv at blive overbevist om, at dette liv er sandt og muligt for dig.