Det sjette fantastiske løfte: En støtte i min Guds tempel

Det sjette fantastiske løfte: En støtte i min Guds tempel

Den sjette artikel i en serie om vore evige belønninger.

4 min. ·

«Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn.» Johannes' Åbenbaring 3,12.

Gud elsker sit skaberværk. Synden ødelagde det, men nu har Gud en plan for at føre det tilbage til sin oprindelige fuldkomne tilstand, og han vil belønne dem som hjælper ham med at gennemføre denne plan.

Synden blev født på grund af Satans ønske om at sætte sig over Gud, og det ødelagde harmonien i himmelen. Nu skal Gud udrydde al synd fra hele sit skaberværk på en sådan måde, at der ikke er nogen mulighed for at det sker igen.

Gud skabte menneskene med den hensigt, at de skulle herske over synden (Første Mosebog 4,7). Hele hans plan er, at menneskeheden skal leve et liv, hvor de hader og modstår synd og siger ja til ham – at sejre. En som sejrer over synd i sit eget liv beviser, at Guds måde er fuldkommen, og han er en del af arbejdet for at udrydde synd i al evighed. Hver og en som gør dette skal smage de rige belønninger for at leve et sådant liv. Disse løfter gælder for alle som sejrer.

Hvordan blive en støtte

Dette løfte blev skrevet til menigheden i Filadelfia, en by i det som nu er Tyrkiet. Denne region oplever mange jordskælv. De pilarer, eller de støtter der blev bygget for at støtte bygningerne var 5×5 meter brede. Disse støtter kunne tåle jordskælv; de var urokkelige. Det er det samme for dig som sejrer. Du bliver gjort til en støtte. Uanset hvad du oplever i livet, hvilke prøvelser og fristelser du måtte møde, vil du aldrig miste troen. Du vil være i stand til at bære hvad som helst.

Men det er ikke helt så enkelt som at vinde én sejr, og derefter blive til en støtte. Nej, det hedder: «Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel.» Dette er en proces. Det er den som sejrer, og sejrer igen, og så igen. Det er et sejrende liv. Din trofasthed i prøvelser og fristelser former dig til en støtte, der bliver stærkere og stærkere.

Så bliver du en del af Guds tempel, som er beskrevet i Johannes' Åbenbaring 21. En støtte som også kan styrke, bære og støtte de andre. Du vil være et nyttigt redskab for Gud.

Jesus gør krav på os som sine egne

Det nye Jerusalem er Kristi brud. (Johannes' Åbenbaring 21,2,9-11) Ved at skrive Guds navn på dig, navnet på det nye Jerusalem, og sit eget nye navn, gør Jesus krav på dig som sin egen! Det er et tilhørighedstegn. Når du har kæmpet imod synden, holdt ud og sejret over det, lige præcis som han gjorde, da han var kød og blod som os her i denne verden, da hører du til sammen med Jesus og hans far.

Herligheden af et sådant løfte kan ikke sammenlignes med noget andet. Hvis du virkelig kunne forstå det, så ville du se hvor værdiløst det er at prøve at holde fast på noget andet for dig selv. Din egen ære, rigdom, selvretfærdighed, uanset hvad det er. Læg alt bag dig, og Jesus vil markere dig som en, der hører sammen med ham og hans far. Tænk hvordan du skal fryde dig, når du befinder dig i evigheden og skal bo sammen med dem i al evighed!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.