Det virkede så snæversynet for mig…

Indira var engang chokeret over at høre, at Jesus var den eneste vej til det liv og den lykke, hun ønskede. Men til sidst kunne hun ikke længere modstå sin dybe længsel.

Første gang jeg mødte Indira Jonklaas I Dubai, kunne jeg ikke tro, at hun var over 60 år gammel. Når jeg sammenlignede hende med andre kvinder på samme alder, indså jeg, at der var noget anderledes over hende—en indre glæde, som hendes ansigt udstråler. Da jeg sætter mig ned for at høre hendes historie, spekulerer jeg på, om hun altid har været sådan, og jeg glæder mig til at høre mere fra hende.

Indira voksede op i en kristen katolsk familie på Sri Lanka; en normal barndom, hårdtarbejdende forældre. Men som ung pige opdagede hun, at hun ikke kunne relatere lærdommen fra den katolske kirke til det daglige liv, hun oplevede.

Tiden gik, og som hun gik ind til sine voksne år, udviklede hun sine egne interesser. Ved at Indira vandrede på en meget intellektuel og selvkørende sti, mødte hun nogle almindelige mennesker, som fik en stor virkning på hendes liv. ”Jeg drog til et kloster med irske nonner; de var så gode imod os.” Hendes længsel efter et sandt og rent liv blev vækket i løbet af denne tid. ”Jeg så, at jeg virkelig havde en trang efter at gøre det gode, at være god, at tjene; men jeg opdagede i stigende grad min manglende evne til at gøre det i min egen kraft.”

“Jeg havde virkelig en trang efter at være god, men jeg opdagede i stigende grad min manglende evne til at gøre det i min egen kraft.”

“Virkeligheden” begynder

Efter et år som udvekslingsstudent i Amerika, vendte Indira hjem til Sri Lanka, hvor hun mødte David, som hun fornemmede var i en beslægtet ånd. Der gik ikke lang tid, før de var gift, og fra det tidspunkt begyndte ”virkeligheden”, som Indira beskriver det. ”Jeg tror ægteskabet var et stort skridt af Guds værk i mig. David og jeg kan sige, at vi var to primadonnaer. Han ville have sin vilje, og jeg ville have min. Så, som du kan forestille dig, havde vi mange sammenstød.”

Som tiden gik, og Indira og David fik børn, begyndte hun at fornemme en længsel efter noget mere. ”Jeg ønskede at være en god mor. Jeg vidste, at det var vigtigt at skabe en kærlig familie. Jeg kan ikke sige, jeg følte, at jeg trængte Gud, men jeg ønskede noget mere for mine børn.”

Så mødte hun nogle af sine gamle venner, et par, der var kommet hjem efter at have rejst i nogle år. ”Mine venner havde virkelig forandret sig, og jeg så, at der var sket noget vidunderligt. Jeg ønskede det, som de havde, men jeg var meget chokeret, da de sagde, at det var på grund af Jesus. Det virkede så snæversynet for mig, at Jesus var den eneste vej til det liv og den lykke, de havde.”

Dog havde den forandring, hun så i sine venner tiltrukket hende, og hun tog med dem til nogle få af de møder, de deltog i. Hun fornemmede en længsel efter Jesus og ønskede at give sit liv til Ham, men hun ville ikke tage en beslutning, der kun var baseret på hendes følelser.

I juli 1983, sluttede Indira sig til sin mand i Dubai, hvor han havde startet et firma. David og Indira var venner med et ældre par, som var personlige kristne, og deres liv havde en dyb virkning på dem. Gud sled langsomt og konsekvent Indiras modstand og hårde hjerte ned og i oktober 1988 til bibel studiegruppe, som hun var begyndt at deltage i, kunne Indira ikke længere modstå den indre længsel i sit hjerte. ”Jeg åbnede min mund under en bøn og sagde, ’Jesus, jeg har brug for dig i mit liv!’ Snart læste jeg i bibelen og bad, og Guds Ord begyndte at blive levende for mig. Jeg kastede mig selv ind i Ordet og blev involveret i alt i den menighed, jeg kom i.” Det var vidunderligt at opleve Guds tilgivelse for alle mine mange synder igennem Jesus og at begynde at leve et nyt liv i Ham.

Som Indira læste mere af Guds Ord, begyndte hun at stille spørgsmål til nogle af de ting, hun hørte. ”De talte meget om helbredelse og velstand; hvordan Gud ønskede dig at være rig i denne verden, og at de som var sande disciple ikke ville være syge.” Det virkede ikke til at passe sammen med Paulus og de andre apostles liv, som de blev beskrevet i bibelen, de som Indira begrundede skulle blive velsignet med jordisk rigdom og et problemfrit liv mere end alle andre, hvis den fortolkning af Guds kald var sandt.

Indira begyndte at søge efter et evangelium, der kunne tilfredsstille længselen i hendes hjerte.

Det er ikke din doktrin, der tager dig til himmelen; det er dit liv

“Midt i alt dette, startede jeg på en ny arbejdsplads,” fortæller Indira. ”På min første dag der, dukkede et smilende, stort ansigt op ved mit skrivebord. Han vidste, hvem jeg var fra en af de kristne forsamlinger, jeg havde deltaget i tidligere, og han havde på hjerte at tale med mig om Guds Ord, og om hvad Gud virkede i hans eget hjerte.” Endelig begyndte Indira at modtage svar på hendes mange spørgsmål. Mere end det, kunne hendes kollega hjælpe hende, ikke på grund af sin bibelske viden, men fordi han var en person, der levede det liv, som Guds Ord talte om.

“Han inviterede mig til møderne, han kom til, og jeg var meget, meget grebet. Jeg vidste, at prædikenen var sand.”

…hendes kollega kunne hjælpe hende, fordi han levede det liv, som Guds Ord talte om

Endelig havde Indira fundet, det hun havde længtes efter — Guds Ord, levet af de mennesker, som prædikede det! Da jeg spurgte hende, hvordan hun vidste, det var det rigtige sted, svarede hun enkelt, ”Det var her, det blev klart for mig, at min egen natur, synden som bor i mig, er grunden til alle mine problemer. Når jeg er tålmodig i en situation og udholder, i stedet for at holde fast i min egen vilje, så vil sejr og glæde følge. Jeg har mødt mange kristne og har været i mange kirker, og jeg er overbevist om, at det ikke er din doktrin, der tager dig til himmelen; det er dit liv.”

Jeg har personligt oplevet Indira som en strålende person, altid glad, altid tilskyndende og med et stort hjerte for andre. Men det er absolut mere end bare at have et godt forhold med menneskerne, hun kender og ’menneskelig omsorg’. Det næste, hun siger, bekræfter det. ”Det er synden, der bor i min natur, min egen vilje, der gør mig en vanskelig person. Jeg har modtaget hjælp fra Gud og fortsætter med at modtage hjælp, for ikke at te mig efter min syndefulde natur. De andre burde ikke skulle forandre sig på grund af min personlighed; Jeg er den, der skal forandres. Ved at fornægte de syndefulde lyster, der bor i min natur, følger jeg Jesus, og lidt efter lidt bliver Hans natur min.” (Andet Petersbrev 1:3-8)

Da jeg spørger hende, hvorfor hun altid er så glad, siger hun, “Jeg er blevet spurgt om det mange gange. Jeg er glad på grund af evangeliet, og fordi det er blevet mit liv.”

Jeg kan bevidne, at jeg har set evangeliet leve i Indira. Hun er så fuld af dette liv, at hun ikke kan gøre for, at Kristi dyder strømmer ud fra hendes hjerte; hendes ansigt udstråler det og påvirker de andre omkring hende. Dette MÅ være sand glæde!