Disse ting er ikke uden betydning …

Den anden morgen var min mand på vej til sit kontor, og jeg var på vej til mit. Hans kontor ligger i en lille bygning på den ene side af huset, og mit en lille bygning på den anden side – vore veje mødes ofte midt imellem, når vi begge har travlt. Og han sagde til mig, som han gik forbi, “Kunne du lave noget morgenmad til mig?”

Dagene går stærk, når jeg har prøvet at få børn klar til skole om morgenen, lave sutteflasker, skifte bleer og være sikker på, at alle får, det de skal, før dagen rigtigt starter. Nu arbejdede jeg, også nogle gange væk fra huset, og jeg havde vist min mand, hvordan han kunne lave grød og røræg til sig selv, hvis nødvendigt. Ganske vist har det ikke været let for ham at lave mad, efter han har fået Parkinson, men vi ønskede begge, at han kunne være så uafhængig som muligt, så længe som muligt. Tilbage til pointen, følte jeg, at han bare brugte mig som en husholder og dette irriterede mig, så min første tanke var: “Lad ham lave sin egen morgenmad …”

Dette lyder som om det kunne have været en lægere tankeproces, men i virkeligheden kommer vore reaktioner hurtigere end en varm kniv skærer igennem smør. Jeg blev måske påvirket af de seneste tal af "The Office for National Statistics", som sagde, at når det gælder husligt arbejde, udfører kvinderne næsten 40 % mere end mænd, gennemsnitligt. Hvor begge arbejder, er det som regel kvinderne som i tillæg har ansvar for madlavning og rengøring. Jeg synes ikke, kvinder skal ses på som "husholdere", og det var jeg ved at sige til min mand. Og selvom jeg på så mange måder kunne retfærdiggøre min øjeblikkelige tilbøjelighed til at afslå hans forespørgsel, var det noget andet, jeg ikke kunne retfærdiggøre. Jeg kunne smage uvenlighed i min indstilling. Og jeg vidste, jeg vidste bare, at ånden pegede på noget, jeg skulle arbejde med.

Mere end bare at “handle venligt”

Praktisk talt var det vigtigt at skrive et modul til en studievejledning, og deadlinen var truende. Åndeligt talt, lyste Gud på noget i min natur, som skulle i døden, og nu var muligheden her for at gøre det. Jeg kunne have overbevist mig selv om, at jeg havde for travlt. Eller jeg kunne have trukket på skuldrene, lagt mine bøger og modvilligt have gået til køkkenet, lavet røræg og smækket tallerkenen foran ham – som er at gøre en god gerning uden at være god. Jeg kunne virkelig ikke lide “husholderske-rollen,” så jeg kunne mærke kampen mellem, hvordan min natur ville reagere, og hvad ånden mindede mig om.

Ingen af de to ovenstående valg ville have ført til den guddommelige natur, jeg ønskede at opnå, men det var de eneste to valg, jeg havde, med mindre jeg bad Gud om hjælp. Jeg ønskede ikke bare at “handle godt” – jeg ønskede at være helt færdig med denne menneskelige reaktion, som så hurtigt blev krænket, og faktisk erstatte det med guddommelig natur. Jeg havde brug for at bede om et Guds ord, som jeg kunne bruge her og nu, og dermed følge, hvilket ville befri mig fra min onde natur. Og dette er, hvad ånden mindede mig om:

“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild …” Første Korintherbrev 13:4.

Disse ord er ikke svære at forstå. Jag bad Gud om hjælp til at fornægte mine egne følelser og følge hans ord. Jeg bad om kraft til, helt enkelt, at være “mild.” Jeg lagde mine bøger, gik ud i køkkenet og lavede en lækker champignon og løg omelet med frisk basilikum og satte den pænt foran min mand. Jeg havde endda varmet tallerkenen op. Så tog jeg mine bøger igen, og gik til min kontor, og begynde at skrive.

Dette kan lyde trivielt, en ligegyldig detalje fra hverdagslivet – men i disse små detaljer sker vor forvandling. Det er i sidste ende ikke et spørgsmål om, hvem der laver min mands morgenmad; det er et spørgsmål om jeg hører på åndens virkninger, og kan være lydig mod hans påmindelser? 

Og hvis vi ikke kan være trofast i disse små detaljer i vore liv – hvis vi ikke kan høre og lyde, når ånden stiller hvisker i vore ører – så er vi ikke duelige for ham. Hele processen tog kun 20 ekstra minutter af min dag, men jeg havde vundet noget for evigheden – en lille del af Kristi liv.